Blondeben
Bukser fra J.Crew // Billeder fra Atlantic Pacific & Hallie Daily
Jeg ville virkelig ønske, at der var en J.Crew i Danmark! Jeg savler konstant over ting på den amerikanske webshop, og det skyldes i høj grad denne blogger 😉 I sommer savlede jeg over pink striber, som jeg var usandsynligt heldig at finde på engelsk eBay, og nu savler jeg så over disse pæne bukser, der allerede er udsolgt online.
Farven er selvsagt sublim, og jeg elsker kontrasten mellem de meget dressy blonder og det casual snit. Og så kan jeg slet ikke stå for, at J.Crew selv har stylet dem med leopardpumps – det ville jeg også gøre 😉
En hurtig googling viser, at J.Crew er at finde i Hongkong, hvor jeg snart skal til, så jeg krydser fingre for, at de ikke er revet væk dér 😉 Ellers må jeg jo igen ty til eBay…
Hejsa!
Jeg nåede at købe dem, inden de blev udsolgt på nettet, men jeg oplever tit, JCrew restocker, så hold øje (og ellers få nogen til at kigge i London, der er to store JCrew-forretninger derovre). De er i øvrigt ret store i str., så overvej at bestille en str. mindre end du plejer 🙂 Held og lykke med at finde dem, jeg glæder mig vildt meget til foråret og bare ankler med blonder.
Kh Nina