Dagens outfit: Is it spring yet?

 photo outfit_250416_1.jpgSkjorte fra Gina Tricot, nederdel fra Zara, støvler fra Pieces, taske fra 3.1 Phillip Lim

I går ryddede jeg en smule op i lejligheden, og det indbefattede, at jeg pakkede noget tøj ned i sådan nogle smarte vakumposer, så de fylder mindre. “Pakker du ikke også din vinterjakke ned?”, spurgte hr. kæreste, men hvor gerne jeg end ville, så bliver frk. frossenpind her altså stadig nødt til at cykle rundt i vinterjakke (og endda min skijakke for at være mere præcis!). Andre der stadig har vinterfrakken fremme?

Søndagssang: The Strokes – 12:51

the strokes room on fireKlik på billedet for at høre denne uges søndagssang

Der har været lidt stille her på bloggen i weekenden, og det skyldes, at jeg har været i Jylland. Fredag var vi oppe at besøge min svigerinde, svoger og niece i Nordjylland, og lørdag stod den på konfirmation i Herning. På vej hjem i bilen hørte vi blandt andet The Strokes’ andet album, og vi blev enige om, at det da var en skam, at det var så lang tid siden, man sidst havde hørt det, for det er jo supergodt!

Søndagen skal bruges på en masse praktiske ting, inden jeg kan flade lidt ud på sofaen med god samvittighed. God søndag til jer alle!

Pretty shoes

 photo rupertsanderson.jpgJeg er faldet for disse alt for fine sko fra Rupert Sanderson, som både fås i flad og høj version. Især det grønne par med lyserøde blomster er lige mig! Jeg har kun formået at finde de nude med lyserøde blomster (HER og HER), men da jeg snart skal til London, tænker jeg, at de lige skal nærstuderes in real life 😉

(billeder fra Rupert Sandersons Instagram)

Luksus vs. budget: Chiffonstriber

hm-chloeIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Chloé // H&M

De er måske ikke 100 procent ens, men for mig har de florlette chiffonstriber lidt den samme vibe, og så er det jo meget godt, at denne delikate kjole findes i både en luksus- og budget version 😉 Hvilken er I mest til?