Dagens outfit: Brokade, striber og print

Never not knitting

 photo strik-babytaeligppe-hue-cardigan.jpg photo strik-babytaeligppe-hue-cardigan-2.jpgSom jeg tidligere nævnte, strikker jeg løs til lillemanden inde i maven. Det er det gode ved at få en vinterbaby: Jeg kan rigtig shoppe amok i lækkert, blødt og lunende garn 🙂

Jeg købte garnet til babytæppet nærmest lige efter, jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Da jeg endnu ikke kendte kønnet, blev det til denne smukke grønlige nuance, som kan gå til både rosa og blå. Jeg har før strikket tæppet til min niece i Schweiz, og I kan se opskriften HER.

Den lille djævlehue har jeg strikket utallige gange, og dem skal der helt klart strikkes flere af i andre farver og størrelser. Opskriften finder I hos Farmorfabrikken.

Cardiganen er fra Lene Holme Samsøes helt geniale “Babystrik på pinde 3”. Det er første gang, jeg kaster mig ud i raglan, og der blev da også trevlet op et par gange, indtil jeg havde luret teknikken. For mig virkede det at markere hver side af mærke-maskerne med en stump garn i en anden farve. “Babystrik på pinde 3” kan varmt anbefales til alle, der vil strikke til babyer. Jeg har før strikket denne cardigan og denne cardigan fra hæftet, og jeg skal helt sikkert også strikke de fine bukser, som der er en god opskrift på.

Næste projekt bliver dog et par futter a la disse – kan I anbefale noget fint strik til en babydreng?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Brokade, striber og print