Dagens outfit: Bule i blomster

 photo outfit_261016.jpgIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Cardigan fra Muji, skjorte fra H&M, jeans fra Noppies, taske fra Becksöndergaard, sneakers fra Adidas

Jeg faldt for denne skjorte på grund af det fine orkideprint, og så er jeg generelt begyndt at kigge lidt mere på skjorter, da jeg så småt er ved at forberede mig på at gøre garderoben lidt mere ammevenlig 😉

Nu vil jeg gå ud og varme rester til aftensmad. Jeg har været dejligt forudseende og lavet rigeligt mad, så jeg slap for at stå og kokkerere. I stedet er energien blevet brugt på at bage på gensyn-kage til mine kolleger. Jeg har ikke tid i morgen, da jeg skal til sidste omgang fødselsforberedelse hos APA, så nu er den klar til på fredag, hvor jeg har sidste arbejdsdag inden barsel!

Resten af aftenen skal bruges på strikketøj og “Den store bagedyst”, så kan mormor her vist ikke bede om mere 😉

Yoga

yoga-tingIndeholder reklame i form af affilitalinks: Tights fra Moshi Moshi Mind // Top fra H&M // Yogamåtte fra Casall

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg gået til gravidyoga, og jeg har været virkelig glad for det! Sidst, jeg gik til yoga, var, da jeg gik i gymnasiet, men siden har jeg ikke dyrket det, da undskyldningerne har været mange og tiden ligeså mangelfuld 😉

Men da jeg så blev gravid opfordrede min jordemoder mig til at genoptage yoga, og det har været skønt at få strukket sin krop igennem, samtidig med at man virkelig får styr på sit bevidste åndedræt, som jo er så vigtigt, når veerne engang kommer, og man skal føde. Desuden har jeg virkelig kunne mærke, at mit energiniveau får et boost, og det er tiltrængt, da man godt kan blive ret så træt under en graviditet. Nu, når mit yogaforløb er stoppet, er jeg fortsat hjemme på stuegulvet, og jeg prøver at klemme 2-3 gange af en halv time om ugen ind.

Det gode ved yoga er også, at man ikke behøver det vilde udstyr. Jeg kan virkelig anbefale Moshi Moshi Minds “The One Pants” – navnet lyder måske lidt dumt, men der er sgu noget om snakken 😉 De er så rare og flatterende at have på, og der er plads til maven – og ja, jeg er blevet tilbøjelig til at gå rundt i dem, selvom jeg ikke dyrker yoga. So much for #leggingsarenotpants 😉

Når det kommer til toppe, kan jeg virkelig anbefale denne fra H&M. Den har den rette længde og er elastisk nok til en voksende mave, og så er der indbygget sports-bh i. Og så er der yogamåtten, som selvfølgelig ikke behøver at være leopardprikket – but you know me 😉

Der findes et hav af gravidyoga-videoer på YouTube, og jeg er i gang med at teste lidt af hvert. Indtil videre er jeg vendt tilbage til denne video.

Lace and/or leopard

leopard-laceIndeholder reklame i form af affiliatelinks: Blondetrøje fra Vila // Blondenederdel fra Vila // Leotrøje fra Zara // Leonederdel fra Vila

Hvis min krop stadig kunne iføres noget, der var uden elastiktalje og masser af stretch, så havde jeg klart shoppet disse to sæt – de er SÅ fine! Nu har jeg også noget for både lyserøde blonder og leopard, så det kommer nok ikke som nogen overraskelse 😉 Man kan vel altid krydse fingre for, at sættene ryger på udsalg, når badebolden på min mave en gang er væk…

Sponseret indlæg: Ej blot til amning…

 photo fossflakes-ammepude_1.jpg photo fossflakes-ammepude_2.jpg photo fossflakes-ammepude_3.jpg photo fossflakes-ammepude_4.jpg[Indlægget er sponseret af Fossflakes]

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive om ammepuden fra Fossflakes, tøvede jeg ikke mange sekunder. Som I kan se i dette indlæg, har jeg nemlig allerede købt en Fossflakes-ammepude, og selvom jeg af gode grunde ikke ammer endnu, så har den altså været min bedste ven i tredje trimester.

Inden jeg købte min ammepude, gjorde jeg naturligvis som enhver anden mom-to-be og researchede markedet for den bedste ammepude. Man kommer jo til at bruge mange timer i selskab med den, så efter min mening er det vigtigt, at den opfylder en lang række kriterier.

Først og fremmest så er Fossflakes’ ammepude udformet til at yde optimal støtte til både mor og baby under amningen. Desuden er puden allergivenlig, da den gang på gang kan vaskes ved 60 grader uden at miste facon eller egenskaber – desuden kan den tørretumbles ved lav varme, så den er hurtigt klar til at blive taget i brug igen efter vask.

Når det er sagt, så er det altså meget mere end en ammepude, for den kan sagtens bruges under graviditeten, hvor puden kan yde den helt rette støtte til nakke, lænd, mave og ben, der er sat på en hård prøve under sådan en graviditet. Derudover kan den også bruges, når baby bliver lidt større og skal lære at sidde, da den yder så god støtte.

Min pude har levet i pendulfart mellem sofaen og sengen, da den simpelthen er så rar at sidde og ligge med – nu har jeg heldigvis to, så en kommer til at bo permanent i sofaen, den anden i sengen 😉

Jeg har sågar slæbt puden med i sommerhuset, da den er blevet så uundværlig for mig. Heldigvis vejer den ikke noget, så det er ikke noget problem at have den med på farten.

En anden vigtig grund til, at jeg netop har valgt en ammepude fra Fossflakes, er, at de babyinteriør-mærker, som jeg ynder at shoppe hos, alle laver betræk, der passer til netop denne pude. For ja, vi kommer altså ikke udenom, at det æstetiske altså også betyder en del! Jeg har købt et betræk med blå bølger fra Cam Cam og et i det fineste Liberty-stof fra Super Carla, mens dette fra Konges Sløjd også står på ønskelisten. Fossflakes har også selv et fint udvalg, og jeg har fået dette fine mintgrønne med små, diskrete stjerner på. Det gælder jo om at have noget at skifte mellem, for der bliver med garanti gylpet og spildt på det 😉

Fossflakes laver meget mere end ammepuder, blandt andet dyner, puder og topmadrasser, som I kan se på deres webshop – I kan desuden se en liste af forhandlere HER.

SHOP MED RABAT
Hvis I er blevet fristede, så kan jeg lokke med en rabatkode, der giver 20 procent rabat på alt under kategorien “Mor og barn“. I skal bare bruge koden modemedmere. Koden er gyldig til og med den 28/10/16. Hvis det ikke var fordi, jeg allerede havde shoppet det meste, så havde jeg klart slået til på denne startpakke bestående af topmadras, dyne, pude og ammepudebetræk, hvor man får ammepuden gratis med – det er virkelig et godt køb, når de 20 procent rabat ryger oveni 😉

Sequin socks

 photo sequin-socks.jpgPå sådan en grå lørdag gad jeg godt peppe outfittet og tilværelsen op med et par pailletstrømper – nok ikke særligt praktiske, men virkelig pæne! 😉

(billeder fra instagram og off—white.com)