Mere ventestrik…

 photo panda-bukser-1.jpg photo panda-bukser-2.jpgDer er virkelig meget strik på bloggen i disse dage, men det er nu sådan, ventetiden bedst bliver fordrevet på 😉 Pandabukserne har jeg blogget om før, og de er seriøst noget af det mest nuttede <3 Glæder mig til at proppe en lille blenumse ned i dem 😉 Futterne har jeg fortalt om før HER, men her er de bare strikket i et andet garn (dette for at være mere præcis). De små vanter er strikket efter denne opskrift.

Jeg har lige fået denne romper af pindene, som jeg bare mangler at finde knapper til, og næste projekt skal være denne alt for nuttede sweater.

.

Colorful Christmas

outfit-craving-nov16Indeholder reklame i form af affiliatelinks: Strik fra Topshop // Nederdel fra H&M // Taske fra ASOS // Sko fra Notabene // Armbånd og vedhæng fra Jane Kønig // Solbriller fra Stella McCartney

Det overrasker nok ikke, at leo- og lyserødelskende mig er faldet for denne fine strik fra Topshop. Perfekt til at peppe et par jeans op, men den kan også sagtens dresses op til fest, som jeg har valgt at gøre her. Ikke at min december står på den store festivitas, men man kan jo altid drømme 😉

Another week

 photo pregnancy-outfits.jpgJeps, er stadig gravid! Jeg har netop fortæret en portion havregrød og en kop earl grey, og nu vil jeg sætte mig på min yogabold for at bingewatche “Venner” og strikke lidt. Det er efterhånden det eneste, min meget højgravide krop kan holde til, fordi min mave er blevet så stor og tung, at selv en tur over i det lokale supermarked er komplet uoverskuelig. Det bliver spændende at se, om lillemanden bliver et november- eller decemberbarn…

En halv panda og nul tålmodighed

panda-bukserSå er jeg nået til min terminsdato, og der er stadig ikke nogen tegn på, at baby er på vej – så jeg prøver lidt mentalt at forberede mig på, at jeg går en del over tid, selvom jeg bestemt ikke er begejstret ved tanken! Det føles lidt som om, man har løbet et maraton, og lige når man har passeret målstregen, får man at vide, at man altså “lige” skal løbe 10 km til.

Jeg går rundt og er lidt sur og tvær (stakkels hr. kæreste!), mens jeg får lagt sidste hånd på disse strikkede bukser med panda-popo – som jeg tidligere har blogget om HER. Nu vil jeg se SKAM, og i eftermiddag står den på kage og juleparade på Amagerbrogade. Send lige lidt ve-støv og go’ fødsel-karma min vej 😉

Taknemmelig

 photo thanksgiving.jpgHer til aften har jeg spist min mave ekstra stor – ja, min gravide mave er nærmest blevet suppleret med en food baby 😉 Vi har nemlig fejret Thanksgiving her på matriklen. Ikke noget vi normalt gør, men jeg fik lokket mine to kokkerende søstre til Amager, og når jeg efterhånden ikke kan overskue andet end at sidde på min yogabold eller ligge i sengen, så er det altså guld værd, når nogen gider at lave så lækker mad til én OG endda tage opvasken bagefter 😉

Der var kalkun (vi lavede bare lår, ikke en hel fugl), stuffing, green beans, cranberry sauce, sweet potato med skumfiduser (virkelig en mærkværdig ret!), turkey gravy og stegte kartoffelbåde (hr. kæreste kan ikke lide kartoffelmos, så der skulle også være noget til ham). Det var SÅ lækkert!

Jeg har i sandhed også meget at være taknemmelig for, så hvorfor ikke fejre det med masser af lækker mad?

P.S. I kan følge mig på Snapchat under navnet modemedmere

Older posts