Søndagssang: The xx - On Hold

12 dage til termin

samlet-980pxJeg har nu kun 12 dage tilbage til termin, og selv om jeg højst sandsynligt ikke kommer til at føde præcis på terminsdatoen, så er min journalist-hjerne altså indstillet på at holde deadline – så må vi se, om min krop og baby er enige 😉 Min mor er sikker på, at jeg føder inden termin, mens hr. kæreste har lagt sig fast på den 27. november, så han får verdens bedste “adventsgave”.

Selv har jeg ikke rigtig nogen fornemmelse… Jeg synes ikke rigtig, der har været nogen tegn (min mor siger så, at der nødvendigvis heller ikke kommer nogen tegn), så der er vist ikke andet at gøre end at vente og væbne sig med tålmodighed – er ganske sikker på, at piben får en anden lyd, hvis/når jeg går over tid 😉

Gennem hele min graviditet har jeg nok været hende den lidt “irriterende” graviditetstype: Jeg har ikke haft kvalme eller bækkenløsning, jeg har ikke taget synderligt meget på (knap 8 kg for at være præcis), og jeg har cyklet rundt i mine Moshi Moshi Mind-leggings med min yogamåtte i cykelkurven. Selvfølgelig er der kvinder, der “lider” betydeligt mere (hatten af for jer!), men jeg synes altså heller ikke, at bare fordi, man ikke har haft så mange gener, at man så er “mindre” gravid. Jeg har stadig groet et lille menneske i min mave, og det er da for sejt 😉

Gennem hele min graviditet har jeg også synes, at “mavebilleder” var lidt kiksede, men her på falderebet har jeg alligevel ombestemt mig, for jeg tror sgu, at jeg kommer til at savne maven en smule, når den snart er væk. Det har ikke været med professionel fotograf, metervis af chiffon, søer og solnedgange, som jeg har set andre gøre det – det har bare været mig, lidt rød læbestift og selvudløseren. Just the way I like it 😉 

8 kommentarer

  • Hvor er det vildt at det er lige om lidt. Jeg er i uge 33 nu, og det er sgu også lidt vildt.
    Og hvor er det fedt for dig at du ingen gener har haft. Jeg havde kvalme i starten men anden trimester er gået forrygende. Det er faktisk først nu her at jeg er begyndt at føle mig decideret påvirket af graviditeten. Det er så heller ikke det fedeste, men igen, jeg skal ikke klage. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Min jordemoder kaldte også andet trimester for honeymoon-trimesteret, da det går så nemt 😉 Men ja, tiden er vitterligt fløjet afsted, og snart står vi sgu med vores bebser!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er du altså smuk gravid – så fin en mave du har. Ja det er spændende hvornår baby ankommer 😊❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Mange tak! Er så spændt på at se, hvornår han vælger at komme 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så smuk du er og hvor bliver det spændende med et lille julebarn 🙂
    Held og lykke ønskes I.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tak! Ja, han kan sagtens nå at gå hen og blive en decemberbaby, hvis han lader vente på sig 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen så fin gravid! Det bliver spændende, hvornår han melder sin ankomst 🙂
    Og flash endelig mere fin hjemmestrik på insta eller her på bloggen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      1000 tak! Og ja, regner da bestemt med at fortsætte strikkeriet – nu må vi se, hvor meget der bliver tid til med et spædbarn 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagssang: The xx - On Hold