Morgenmad og mig-tid

Kom så, forår!

summerhouse

Jeg håber, I alle har haft en fortrinlig weekend. Selv havde jeg håbet, at søndag nat kunne bruges på Oscar, nu når lillemanden nok ville holde mig vågen, men han vågnede kun kl. 3 for at spise og faldt i søvn igen med det samme, så der var ikke så meget Oscar til mig – meget mærkeligt, når jeg har dækket det i fem år i forbindelse med arbejde!

Trods manglende Oscar var det en skøn weekend. Lørdag kørte hr. kæreste, bebs og jeg en tur op til sommerhuset. Det er desværre stadig for koldt til at overnatte der, men vi ville alligevel tjekke til det for at se, at alle tagstenene stadig lå der, der ikke var mus og ordne lidt have.

Det var lillemandens første tur derop (det er det fantastiske – og nogle gange lidt skræmmende – ved at få en baby, der er så mange “første gange”), og han elskede det. Vi fik os en lille ammehygge-stund i gyngestolen foran brændeovnen, og så var han ellers ude for at få en smule frisk luft, hvilket slog ham helt omkuld, for han tog en god, lang lur bagefter 🙂

Vi glæder os sådan til at åbne sommerhuset for sæsonen. Hvis vejret er til det, bliver det i starten af april, og ellers bliver det i hvert fald i påsken, som falder relativt sent i år. Hr. kæreste har allerede købt ind til højbede, da vi har planer om at anlægge en lille køkkenhave, og så er han også begyndt at kigge efter en sansegynge, der skal hænge i den store blodbøg, som I ser bag mig. Min store drøm er at købe en ismaskine, så vi kan lave lækker is med de mange bær, som er i haven. Kan I anbefale en god ismaskine?

P.S. Det er ikke nemt at tage et selfie med en baby, men det lykkes da at få et, hvor vi alle tre smiler <3

   

2 kommentarer

  • Jeg skal i sommerhus i næste måned, og jeg glæder mig helt vildt. Troede aldrig det skulle blive mig – men svigerfamilien har fået mig overbevist (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeg har heller ikke altid været sommerhus-typen, men nu er jeg omvendt 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenmad og mig-tid