Søndagssang: Kings of Convenience – Gold in the air of summer

kocKlik på billedet for at høre denne uges søndagssang

Der har været lidt stille over weekenden, da jeg har været i sommerhus, og da lillemanden samtidig er i en mor-skal-altid-være-inden-for-mit-åsyn-periode, så er det ikke meget computertid, det bliver til 😉

Men nu sover bebs i barnevognen, der er kaffe i koppen, og brændeovnen snurrer lystigt. Jeg er ret sikker på, denne sang har været søndagssang før (eller tre!), men det er en helt igennem vidunderlig sang – og forhåbentlig er sommeren ikke så langt væk, som den måske kan synes på sådan en kold april-dag 😉 Rigtig god søndag til jer alle <3

Altid et projekt at kaste sig over…

sommerhus-koeb-17Indeholder reklame i form af affiliatelinks: Stol fra Søstrene Grene // Wisteria – stærkt inspireret af Cathrine // Sansegynge // Lyskæde fra Harald Nyborg // Ismaskine fra Wilfa

Som (sommer)husejer er der altid et projekt at kaste sig over… Og udover de lidt mere kedelige ting som nyt tag, kloakering og maling af facade og vinduer, så har hr. kæreste og jeg talt, drømt og diskuteret, hvad der skal laves denne sommer.

Med en lille bebs prøver jeg at være ret så realistisk med, hvad der nu kan lade sig gøre, mens hr. kæreste er lidt mere ambitiøs i sin planlægning, men nu må vi se, hvad det bliver til 😉

De grønne stole fra Søstrene Grene er SÅ pæne og til en rigtig god pris (hvis man ikke lige har moneter til fx HAY). En i min mødregruppe fortalte dog, at hun havde set et TV-indslag med, at de blev revet væk i København-området, så nu fortryder jeg lidt, at jeg ikke hamstrede, da jeg var i Svendborg for nogle uger siden. Er de stadig at finde her i København?

Cathrine har i den grad inspireret mig til at ville anlægge en klatrende blåregn – og hr. kæreste er endda med på ideen og så er det om at smede, mens jernet er varmt (hans synes, de fleste af mine bolig-påfund er alt for modelune-baserede, tsk tsk!). Han har kigget på træ til at bygge et espalier, og i weekenden skal vi kigge på tegninger (han er vel arkitekt!) over, hvordan haven skal indrettes. Hvor skal espalieret være? Hvor skal sandkassen stå? Hvor skal køkkenhaven anlægges?

Vi har allerede indkøbt en lyskæde med farver, men den ene er på ingen måde nok, så vi må lige hamstre et par stykker mere, så vores store blodbøg kan komme til at lyse op i (de forhåbentlig lune) sommernætter. I blodbøgens grene skal der desuden hænge en sansegynge, så der kan ligges og kigges på solen, der skinner gennem grenene – det elsker lillemanden 🙂

Ismaskinen har vi også allerede købt og brugt adskillige gange med succes. Denne weekends smagsvariant bliver noget med karamel og saltede jordnødder. Mums!

Not even spring yet…

stinegoya-prefall17
Jeg håber, I alle har nydt påskedagene – personligt ville jeg gerne have haft lidt bedre vejr, men ellers har det været skønt at have hr. kæreste hjemme, så vi begge kunne tage os af lillemanden.

Nu har foråret ikke engang ramt os endnu, men det skal da ikke forhindre mig i at savle over Stine Goyas Pre Fall-kollektion. Wauw, nogle smukke prints!

Søndagssang: Lana Del Rey – Love

ldrKlik på billedet for at høre denne uges søndagssang

Jeg håber, I alle har nydt påskedagene på præcis den måde, I foretrækker 🙂 Jeg har været i sommerhus med hr. kæreste og bebs, og selv om vejret godt kunne have været bedre, og jeg da godt gad at kunne sove længe, så har det alligevel været skønt at kunne åbne sommerhuset for sæsonen.

I skrivende stund tager bebs sin morgenlur, hr. kæreste hænger nyindkøbt lyskæde op i den store blodbøg i haven, ilden brænder lystigt i brændeovnen, og jeg nyder stilheden, der kun afbrydes af fuglenes pippen, mens solen for første gang denne weekend brager ind ad vinduerne. Sommerhusliv <3

Cathrine har inspireret mig til også at ville pryde sommerhuset med smuk blåregn, men da vores sommerhus jævnligt skal males, så bliver det ifølge hr. kæreste ikke op af facaden – han tænker altid på praktikken, mens jeg nok mere er til æstetikken 😉 Jeg tror, kompromisset bliver en lille solkrog i haven, hvor der skal bygges et espalier. Ih, det bliver pænt!