(tirs)Dagens outfit: Pink Leopard

Jeg har set mig sur på…

ja-hatHvem kommer og skifter vores nej-hat ud med ja-versionen?

…PostNord, der har formået at smide hele TRE af mine pakker væk. Den ene af dem var endda blevet sendt igen, da den første forsvandt i posten. Kan man overhovedet boykotte PostNord?

…folk, der åbenlyst har to raske ben at gå og stå på, som ikke giver plads til mig med barnevogn i diverse elevatorer og offentlige transportmidler.

…det danske forårsvejr. Hvis man da kan kalde regn, blæst og 10 grader for forår…

…mit hår, der både fælder og er helt ufatteligt slidt. Men hvornår er det lige, man får tid til at tage til frisøren?

…den der tiger, der engang i mellem besætter min baby. Fjerde spring, der åbenbart skulle være et af de slemme, mærkede vi intet til – det bliver vi så straffet for i det femte spring!

…müslibarer. Jeg har spist alt for mange af dem, fordi der ikke lige er tid til andet. Nogen, der kan anbefale nogle gode müsli- eller måltidsbarer?

…at lillemanden snart skal begynde på mad. Jeg har knap nok tid til at lave mad til mig selv (jvf. punktet oven for), hvordan er det lige, jeg skal kokkerere til baby? Det er så meget nemmere bare at hive patten frem!

6 kommentarer

  • Gud. Er han allerede snart 6 måneder! Tiden flyver godt nok. Vi har været rigtig glade for årstiderne-kasserne, men skal I køre BLW eller hvordan? og JA elevatoren er til DEM DER HAR BRUG FOR DEN!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Ja, tiden går ALT for hurtigt! Han bliver 6 mnd. her den 2. juni. Jeg har kigget på BLW, men alle i min mødregruppe ryster på hovedet af mig og siger, at jeg nærmest kommer til at underernære mit barn, hvis jeg kører BLW

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • haha okay. Vilma er BLW barn og har ikke problemer med vægten, og smager på al slags mad vi giver hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Det lyder også skønt med BLW – et rod, men sjovt 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna Rosen Christensen

      🙂 min mormor som fik 9 børn sagde at det sviner lige meget hvornår børn lærer at spise selv. Det tænker jeg på, på de dage hvor der er rigtigt med at gøre rent, og så håber jeg at det er med til at lægge grunden for at V får et godt forhold til mad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Din mormor lyder sej! Jeg håber også sådan, at A får et godt forhold til mad. Hans far er desværre forfærdelig kræsen!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(tirs)Dagens outfit: Pink Leopard