Pandaer fra Poppy Rose

panda-poppyroseBody og bukser fra Poppy Rose

Jeg ved, jeg ikke er den eneste panda-elskende mor derude, så jeg vil lige tippe om, at Poppy Rose har dette fine sæt prydet med pandaer 🐼 Be still my (panda) heart!

(Ons)dagens outfit: Sensommer-gul

outfit_270917Trøje fra Mads Nørgaard, bukser fra Rought Studios, taske fra Marieta Cox, sneakers fra Nike

Så er weekenden her! Og jeg behøver ikke engang sige “endelig”, for ugen er fløjet afsted. Min tilbagevenden på arbejde er gået over al forventning – både for mor, men også for far og søn, der rigtig hygger sig derhjemme.

Men nu er weekenderne så tilbage til at være totalt hellige, og jeg vil nyde at være sammen med mine to drenge. De sidste mange weekender har vi været i sommerhus, men da der også er bud efter at se os, så bliver vi i byen denne weekend. Har I nogle skønne weekendplaner?

Knit it like Ganni

boelgegenserBilleder fra Anett1304

Den mest ombloggede strik må pt. være Gannis, men puha, den er ret så hamper i pris (specielt når man som jeg lige har været på barselsdagpenge med nedsat sats…). Så hvis jeg nogensinde skulle få tiden, så ville jeg måske give mig ud i at strikke en lignende version selv. Bølgegenseren her er i hvert fald mægtig fin! Opskriften kan købes HER.

(gårs)Dagens outfit: A little Chanel

outfit_260917Jakke fra By Malene Birger, top fra Gina Tricot, bukser fra Zara, sko fra Chanel, taske fra Soaked in Luxury

Jeg købte dette par sko, da jeg var i Paris i juli, men jeg tror egentlig ikke, I har set dem in outfit action? De er bare så rare og behagelige, men kan dresse de fleste outfits op – perfekte til både barsel og arbejde… Eller det siger jeg i hvert fald til mig selv for at retfærdiggøre den heftige pris 😉

(gårs)Dagens outfit: Back to work

outfit_250917Trøje fra Topshop, kjole fra Ganni, taske fra Soaked in Luxury, sko fra Aldo

Puha! Det ene billede blev da godt nok ikke helt skarpt, men det er nok meget repræsentativt for, hvordan jeg har det for tiden. Min søn vil nemlig gerne stadig amme rigtig meget om natten, hvilket betyder en lidt slatten mor på arbejde. Jeg tror, han har fået ekstra behov for nærhed, nu når jeg er startet på arbejde, og det behov vil jeg så gerne imødekomme – godt, der findes kaffe 😉

Kjolen fandt jeg i Ganni Postmodern, og der er altid så mange fine ting, når jeg finder tiden til at slå et smut forbi. Det er nok meningen, at det er en midikjole, men på mini-mig er den altså en maxi…