Ni måneder

I går fyldte min lillemand ni måneder – tænk, så har han været lige så længe uden for min mave som indeni. Jeg smider lige den største forældrefloskel på bordet: “Hvor bliver tiden dog af?!” (læs i øvrigt Thomas Skovs indlæg, der er spot on, og ja, jeg siger alle de samme ting!).

Vi skulle faktisk have været til vores gode vens fødselsdagsfest, men da lillemanden vågnede op med hovedet fuld af snot og var godt så slatten, blev vi nødt til at melde afbud. I stedet blev vi i sommerhusets nærområde – fik købt ind i den lokale, økologiske gårdbutik, stoppet forbi apoteket i Holbæk og Kvickly (for at hamstre endnu mere uld!).

Da vi kom hjem, gik vi ud i haven for at plukke bær, og selvom lillemanden nok var syg, så var der stadig lidt appetit i ham. Han fik i hvert fald kastet sig frem i fars favn og fik fingre i et hindbær, som han hurtigt fik tværet ud i hele ansigtet. Han er en lille ballademager! På de ni måneder, der er gået, har han forvandlet sig fra en hjælpeløs kødklump – en meget nuttet en af slagsen, selvfølgelig – til at være en tumling med otte tænder, han ormer sig afsted, vil rejse sig op ad alting, og han er generelt glad og nysgerrig.

Næste milepæl bliver så, at han fylder hele et år. Jeg kan se og høre i min omgangskreds, at man kan gøre det til en mere eller mindre stort anlagt fest, så nu må vi se, hvad vi kan finde på (og ikke mindst har overskud til!). Hvad gjorde I for at fejre jeres barns første fødselsdag?