I’m still here

moga-notredameMig og lillemanden i Paris i midten af juli <3

Den sidste tid af min barsel er simpelthen fløjet afsted, og det er desværre gået udover bloggen. Mit vækkeur er stillet, mit adgangskort fundet frem, og i morgen vender jeg retur på arbejde. Det bliver så mærkeligt! Men også tiltrængt 😉

Jeg har her på bloggen – og også når folk har spurgt mig IRL – aldrig lagt skjul på, at jeg ikke er den barslende type. Læs selv dette indlæg. Men nu, når jeg står til at skulle ud i den virkelige verden igen, så er det nærmest kun de gode ting ved barsel, som jeg vil tage med mig (alle de nederen ting er nærmest allerede fortrængt). Den 100 procent nærhed, jeg har med min søn. At kunne se ham udvikle sig dag for dag, uge for uge. Det kommer jeg uden tvivl til at savne. Rigtig meget endda!

Nu overlader jeg så tøjlerne til hans far, som er jeg er 100 procent sikker på, kommer til at gøre et fantastisk job. Og jeg skal ud at være mig igen og ikke kun være nogens mor. Det bliver et nyt liv og en balancegang, som jeg skal finde frem til, vænne mig til og løbende justere i.

Hvordan bloggen kommer til at være fremover, ved jeg ikke helt endnu. Ligesom Camille trænger jeg også til at gøre status over dette domæne, hvor jeg i næste måned har bredt mig i hele 10 år. 10 ÅR! Jeg kommer til at kigge herind, når tiden og overskuddet er til det, og jeg håber, I stadig har lyst til at læse med 🙂

Husk, I kan følge mig på Insta-stories under brugernavnet modemedmere

Blødt til bebs

cashmere-baby1. Heldragt med katte fra Shirley Bredal // 2. Smækbukser med kanin fra Mango // 3. Stribet sweater fra Hector + Havana // 4. Beige sweater fra H&M // 5. Beige bukser fra H&M // 6. Bukser med fødder fra Zara Home // 7. Heldragt med hulmønster fra Zara Home // 8. Smækbukser fra Zara // 9. Futter fra Club Collection

Jeg elsker at svøbe mig selv i lækker cashmere, og den kærlighed skal min lillemand da også overøses med. Cashmere er så blødt og luftigt, og jeg forestiller mig, at det bare er det bedste mod sådan noget sart, blød babyhud. Jeg købte en del cashmere til min søn, da han var helt spæd, og især H&M og Zara har rigtig fine ting til gode priser.

Nu ved jeg ikke helt, om cashmere kan forenes med en kravlebaby (måske det fnulrer helt vildt?!), men jeg er i hvert fald klar til at give den et skud. Jeg har opdaget, at Zara Home faktisk har vildt fint babytøj, som ikke findes i Zara-tøjbutikken, så det er klart et kig værd 😉

Sko-kup

zara-spidseSko fra Zara

Zaras sko-game har altid været on point – hvis man vel at mærke er med på den præmis om, at det næppe er en investering for livet, og at de er stærkt inspirerede af dyrere catwalk-styles. Jeg har forelsket mig i dette par, som er svinebillige! Remmene med perledetaljer, de spidse snuder, den elegante nude – det er lige mig!  Hvis det ikke lige var fordi, det ser ud til, at barfodsskosæsonen er overstået, var jeg fluks hoppet på og i dem!

A year ago

 photo outfit_070916_1.jpgJeg får ikke kigget herind så ofte, som jeg vil, men lillemanden døjer stadig med sin forkølelse, og han er frygteligt mor-syg! Så det meste af tiden bliver brugt med en bebs i armene (thank god for vikler!), mens vi kigger ud på regnen. Jeg kan se i mine arkiver, at det altså – taget i betragtning af dette outfit, som jeg havde på for præcis et år siden – var meget bedre vejr i starten af september sidste år. Bare vi kunne blive forkælet med lignende vejr i år også, men syv døgns-prognosen ser desværre ikke lovende ud…

I kan se mit oprindelige outfit-indlæg HER.