November ends

thanksgivingThanksgiving for et år siden

Mmm, jeg kunne personligt godt lige have fortæret en Thanksgiving-middag, men tiden og overskuddet har ikke lige været der. Faktisk tog vi på McDonalds’ i går… og jeg tror, den står på sushi i aften…

I dag skal min kære mand til julefrokost, så jeg har inviteret min søster og lillemandens farmor og farfar over, for vi skal se juleoptoget på Amagerbrogade og hygge os med kaffe og kage.

I morgen rammer vi faktisk min terminsdato, og det er jo HELT VILDT. Om præcis en uge skal vi fejre, at lillemanden fylder et år, og i starten af det nye år, skal han begynde i vuggestue. Hvem sagde “stop tiden”? 😉

Favorite fall

sommerhus-vikle-efteraarI går tog hr. kæreste, lillemanden og jeg en endagstur op til sommerhuset. Vi ville lige tjekke, at det stadig stod der, og så savner vi det faktisk ret meget! Desværre er det ret koldt at være deroppe, og det vil vi ikke byde vores kravlebaby, så vi må tålmodigt vente til forår, hvor vi åbner op for det igen (og satser på en bedre sommer end sidste år!).

Det regnede ret meget, men da der var et lille ophold, smed jeg lillemanden i viklen, og så gik vi en tur i haven. Farverne på de falmede træer var så smukke og passede perfekt til vores vikle – for viklenørderne kan jeg fortælle, at den er fra danske Levate, der netop er blevet lanceret. Denne er desværre kun på besøg, men wauw, hvor er den bare pæn – og perfekt her til efteråret 😉

Jeg har faktisk fået en del spørgsmål angående dette vikleri, som jeg er blevet (alt for) bidt af. Når jeg får tid, må jeg lige bikse et indlæg sammen til jer 😉 Ha’ en skøn søndag!

Pæne, men ikke praktiske

billibi-pinkbootStøvler fra Billi Bi

De her støvler er bare de mest grim-flotte støvler, jeg længe har set. Men så er det også, at praktisk mor her kommer på banen – for hvor pæne er et par pelsede, pink ruskindsstøvler lige efter en sæson med regn, sjap, salt og sne? Rare og pæne ser de i hvert fald ud 😉

Cherry on top

gina-cherryKjole fra Gina Tricot

Gad godt at peppe efterårsgarderoben op med denne fine kjole fra Gina Tricot. Elsker printet, og fordi den er sort, kan den sagtens styles med strømpebukser. Flæsedetaljen på ærmerne er også et ekstra cherry on top 😉

10 ting, folk elsker, men som jeg hader

slurp-ramenNår mor skal på Slurp Ramen Joint, hvor der kun er barstole

1. Marrakech. Jeg ved godt, at alle bloggere elsker den by, men den ene dag, jeg har været der, kunne jeg ikke komme hurtigt nok væk. Brød mig ikke om stemningen, folk var ikke særligt rare – der er bare nogle byer, man ikke klikker med.

2. Hunde. Don’t shoot me, men jeg er bare så meget mere en katteperson.

3. Juleskum. Jeg fik mine kolleger til at gå i kollektiv chok og forargelse, da jeg afslørede, at jeg ikke kan li’ juleskum.

4. De der sok-sneakers. I andre kan helt sikkert pull ‘ em off, men jeg synes, de er gyselige!

5. Barsel. Men den har jeg vist trampet nok rundt i 😉

6. Kanelsnegle. Jeg fik det engang virkelig dårligt af én (som i, at den kom op igen), og siden har jeg ikke kunne få dem ned. Måske jeg snart skulle op på hesten igen…

7. Chai latte. Stik mig hellere noget kaffe eller en earl grey med sukker og mælk, tak!

8. Mænd med skæg. Det stikker og kradser jo – hvad er det lige, der er det sexede ved det?!

9. Robinson Ekspeditionen. Jeg tror, jeg så den første sæson nogensinde, men har ikke set det siden, men alle virker til at være besatte af denne sæson. Går jeg glip af noget?

10. Trøffelolie. Er det bare mig, der altid får fingre i noget af dårlig kvalitet, eller skal det bare smage af sure sokker?