Det' jul igen

Drunk in love

albumtemp

Dette indlæg er skrevet lige i starten af det nye år, 2017, så det er helt frisk i erindring, men det udgives først nu her et år efter. I sommer overraskede vi venner og familie med nyheden 😉

***

Det er nytårsaftensdag, og den kommer til at foregå lidt anderledes, end den plejer. Normalt fejrer hr. kæreste og jeg nytår med den sædvanlige venneflok, og det har vi gjort alle de syv år, vi har været sammen.

Men i år er det anderledes.

For præcis fire uger og en dag siden kom vores søn til verden, og selvom han for det meste sover, så er vi endnu ikke sikre nok i vores forældrerutiner til, at vi tør tage ham med til vild abefest. Vi har halvt lovet, at vi måske kommer til dronningens tale for at skåle og ønske godt nytår, men med det forbehold, at vi måske aflyser, hvis overskuddet ikke er til det.

I løbet af dagen har lille bebs haft mavekneb og været urolig, og min lunte har være lige lovlig kort, da jeg stadig er frustreret over at være relativt immobil efter min fødsel. Der bliver grædt frustrationstårer – fra både mig og bebs – så derfor beslutter vi os for at droppe nytårsskål og -tale med vennerne og bare blive hjemme.

Det er også fint nok. Vi har bestilt den lækreste fire-retters menu fra Rebel, og da jeg klæder lillemanden i et lille sæt med butterfly, kan jeg mærke, at vi har taget den rette beslutning. Nytåret skal være stille og roligt. Bare os tre – en lille, ny familie.

Hr. kæreste varmer maden, mens jeg vugger lillemanden i Leander-vuggen, der hænger mellem stuen og spisestuen. Jeg lægger mærke til, at hr. kæreste har sat José González på anlægget, og jeg smiler for mig selv, da netop hans repertoire har en helt speciel betydning for os.

Mens vores søn ligger og blunder i vuggen, nyder hr. kæreste og jeg torsk i hummerbisque, tartar (endelig kan jeg spise det igen!), oksemørbrad og en himmelsk dessert med citroncreme og marengs. Vi taler om vores nye tilværelse som forældre, om de mange rejser, fester og den tosomhed, vi nåede at nyde i fulde drag, inden vi blev klar til bebs.

Lillemanden lader os allernådigst spise, men som nybagte forældre har vi lært at spise hurtigt, så menuen er indtaget inden klokken slår 20. Vi tager opvasken, og da bebs stadig sover, sætter hr. kæreste sig i karnappen, hvor vi i den mørke spisestue kan nyde fyrværkeriet, der brager over Amager. Jeg sætter mig også i karnappen og lægger hovedet i hans skød.

José González’ milde melodier flyder stadig i baggrunden, og jeg kan mærke, at i det øjeblik, der er jeg lykkelig helt ned i maven. “Kan du holde på en hemmelighed?”, spørger hr. kæreste pludselig.

Jeg sætter mig op og ved, han er ude på narrestreger. Hr. kæreste er den største drillepind, og han elsker at overraske mig. Han rejser sig og går ind i stuen, og jeg kan høre, han rumsterer efter noget i skuffedariet under skrivebordet.

Han kommer tilbage med en lille grøn pose. Med elegant guldskrift står der A. Dragsted på. Mit hjerte stopper. Han giver mig posen, og jeg hælder dens indhold ud i min hånd. Det er et lille kamera. Faktisk en nøglering, som han gav mig i fødselsdagsgave tilbage i 2011 (læs indlægget HER). Dengang sagde han, at det var den eneste ring, jeg nogensinde ville få af ham. Og det var da egentlig talt lidt strengt sagt, men med tiden har jeg accepteret, at hr. kæreste ikke er “the marrying kind”.

“Kan du huske den?”, spørger han. Og jeg svarer, at ja, det kan jeg, for det er den eneste ring, jeg nogensinde får af ham.

Men så tager han en lille grøn æske frem. Og der bryder jeg sammen i gråd. Før på dagen græd jeg af frustration, men nu er det af ren og skær ekstatisk lykke. “Synes du ikke, jeg har grædt nok i dag?”, spørger jeg ham hulkende. Han åbner æsken, der indeholder den smukkeste diamantring.

Her, på nytårsaften, topper hr. kæreste simpelthen det mest begivenhedsrige år i mit liv ved at fri til mig! Jeg er overrasket, rørt – og selv om jeg ikke har fået en eneste dråbe alkohol – så er jeg i den grad drunk in love!

4 kommentarer

  • Julie

    Ej Maria sidder her og tuder – hvor skønt og dejligt for dig 😉 stort tillykke!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Hvor er det fint! Dejligt at det blev jer to sådan helt permanent og på papiret <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det' jul igen