Miu Miu-mavetaske

miumiu-bumPink/bordeauxlyseblå/navysort/rødsort/grøn

Indrømmet, det er desværre ikke designertaskerne, der bliver luftet mest for tiden… Den tid skal nok komme igen, det ved jeg. Lige nu er det mest arbejde og ture på legepladsen, der fylder, og der er det min trofaste rygsæk fra Delsey, der rummer mine og lillemandens nødvendigheder.

Men altså, jeg savner da at have lidt lækkert læder hængende på skulderen, og der er disse bum bags fra Miu Miu måske et godt bud på noget, der sagtens kan komme med på arbejde/legeplads? Den i pink og bordeaux (en af mine yndlingsfarvekombinationer) er i hvert fald mægtig fin!

I carry you always

vikle-mamaDen gule vikle er fra danske Levate (desværre bare en tester til låns), den blå leopard er fra Artipoppe, den blåmønstrede er fra Didymos

For hvad der føles som år tilbage lovede jeg at fortælle mere om at vikle – så here goes!

Det var faktisk søde Nanna, der er admin på Instagram-kontoen vikledk, der i sin tid anbefalede mig at prøve det dersens vikleri. Jeg meldte mig ind i Facebook-gruppen Slyngegalleriet og fattede starten hat af deres nærmest hemmelige sprog.

Men da jeg er vant til at nørde fx designertasker, fik jeg hurtigt opsnappet, hvad alle de mærkelige termer og forkortelser stod for, og jeg besluttede mig for at se, om det der vikleri var noget for mig. De fleste starter med en strækvikle, men jeg besluttede mig for at springe det led over og kaste mig direkte over en fastvikle. Min første var denne fra Didymos, som vi stadig har og er glade for – den kan virkelig anbefales til nybegyndere!

Ja, og så blev jeg virkelig hookeddown the rabbit hole, som man siger på viklesprog – og jeg har brugt (alt for) meget tid og penge på vikleri. Vikle-mamas er virkelig SÅ søde, og det er bare et helt specielt community, som er en fornøjelse at være del af.

Og for jer, der ikke er medlem af “sekten”, så kommer her mine ti grunde til at bære sit barn:

1. Nærhed og tryghed: Nu har du jo gået rundt og båret din baby i maven i ni måneder, og når han/hun er kommet ud, finder du hurtigt ud af, at baby altså stadig bare vil være helt tæt på mor. Her er vikleri bare perfekt, for du har baby helt tæt på <3 Især når vores lillemand er syg og bare vil hænge på enten mor eller far, har en vikle været uundværlig.

2. Armene fri: Det er guld værd med en vikle, for du kan ordne vasketøj, støvsuge, lave mad og sågar gå på toilettet med baby i viklen. Og så kan jeg forestille mig, at det er endnu mere fordelagtigt, hvis man har mere end et barn, der også skal have opmærksomhed.

3. Det er pænt: Ja, det er måske ikke det mest “dybe” punkt at gå op i, men vikler er jo SÅ smukke, og der er så mange smukke bindinger, man kan lære. Fred være med bæreseler, men de er IMO ikke særligt kønne… Med en vikle kan du altid finde en, der matcher dit outfit – man er vel modeblogger 😉 Og selv når jeg ikke har vasket hår i et par dage og bare sjosker rundt i sweatpants, så kan en vikle altså lige løfte ens look. Og ja, vikler er ligesom med sko og tasker, du MÅ GERNE have flere, så der er noget til enhver lejlighed 😉

4. Nemmere at komme rundt: Jeg og lillemanden elsker vores barnevogn, men det er bare ikke altid nemt at komme rundt med sådan et monstrum. Oftere er det nemmere bare at smide ynglet i en vikle. Især hvis vi bare skal ned og hente takeaway, på legepladsen eller lignende. Da vi var i Paris, og generelt når man rejser, er vikler et must.

transferMin lille viklebaby <3

5. Et fantastisk community: Jeg har lært SÅ mange søde mødre at kende gennem vikleriet, og det er ikke mindst det, der gør, at jeg har lyst til at blive hængende, selvom jeg i realiteten har vikler nok nu.

6. Ergonomi: Det er ikke alle bæreseler, der er ergomisk korrekte, og mange markedsfører sig desværre også med, at man kan bære sit barn udadvendt (det er hverken ergonomisk korrekt og overstimulerer barnet –  læs fx denne kronik hos Berlingske). Men en korrekt bundet vikle er ergonomisk korrekt, og personligt synes jeg, at vægten fordeles bedre i en vikle end en bæresele.

7. En fantastisk rejse: Jeg synes, det er helt fantastisk at gå fra at vikle en nyfødt til en tumling – og jeg nyder hver eneste “optur”, for jeg ved, at han en dag ikke længere vil vikles. I starten sov min lillemand nærmest alle sine dagslure i viklen, og nu er det blevet en fantastisk redskab til, at vi kan gå nogle ture og gå på opdagelse i verden. Det er så dejligt at se, at han suger gadens og omgivelsernes indtryk til sig, men altid lige kan vende tilbage til mig som tryg base, når indtrykkene bliver for mange.

8. Nørderi: Jeg har altid elsket at nørde, om det så var Balenciaga-taskernes forskellige nuancer af sort i de forskellige sæsoner, eller om det er en vikles mønster eller blend. Og ja, man kan bruge mange timer på at nørde vævninger, materialesammensætninger og meget andet med vikler.

9. Aflastning: Jeg har spaghetti-arme og at slæbe rundt på 10+ kg (især når man bor på tredje sal) er hårdt. Jeg vikler ofte for at aflaste mine arme, så jeg ikke ender med ondt i skulder, albuer og håndled.

10. Noget for mig, men ikke nødvendigvis noget for dig: Selvom jeg ikke kan få armene ned, når det kommer til vikler, så er det jo ikke sikkert, at det er noget for dig og din baby – og det er helt ok! Jeg kommer helt sikkert til at prøve at overbevise dig, fordi jeg er så hengiven en discipel, men i sidste ende så skal forældre gøre det, de synes er bedst for dem og deres baby <3

Her i husstanden bærer far lige så meget som mor <3

far-baerer

Luksus vs. budget: Marmont-ish

gucci-gina-marmontGucci // Gina Tricot

Gucci kan altså bare det med tasker, og jeg drømmer hede drømme om Marmont, Dionysos, og hvad de nu ellers hedder. Gina Tricot har kaldt deres version “Janni”, men den minder nu del om Marmont – dog til en brøkdel af prisen 😉

M.I.A.

mia-jan18Puha, jeg synes, at januar er ualmindeligt lang! Vi (eller indtil videre har det mest været min mand) er i gang med at køre lillemanden ind i vuggestue, og det projekt er han (altså, lillemanden – selvom jeg tror, hans far er lidt på samme side) ikke begejstret for. Vi ramler selvfølgelig også lige ind i en omgang sygdom (først bebs, så manden), tænder, tigerspring og alle de skønne ting, der kan gøre baby sur og tvær. Som om det ikke var en stor nok omvæltning for ham at skulle begynde i vuggestue. Suk!

Da det jo ikke skal være nemt at få en institutionsplads i Københavns Kommune, endte vi med at få en plads en hel måned efter vores behovsdato, og vi har kun lige nøjagtig kunne få det til at hænge sammen ved at gøre indhug på vores feriekonti – og alligevel føler jeg, at det slet ikke bliver så rolig en indkøring, som jeg havde drømt om. Av, så bløder ens moderhjerte altså!

“Selv om det ikke virker sådan, så skal det nok blive bedre, det lover jeg”, sagde en tidligere kollega til mig, da jeg fortalte om min nervøsitet angående projekt indkøring. Hendes søn var også lang tid om at tø op over for konceptet vuggestue, så det er hendes ord, jeg klynger mig til, når gemalen atter sender en sms om, at han måtte hente en grædende lillemand i vuggestuen.

Så… Derfor ved I hvorfor, jeg er lidt M.I.A. her på bloggen. Forhåbentlig er det med et lidt mere lyst sind og samvittighed jeg kigger herind næste gang 😉