Arket Kids

arket-kidsTracksuit-jakke // Sweatshirt // Regnjakke // Bukser

I sidste uge tog jeg mig en rigtig osetur i indre by, det er godt nok lang tid siden, jeg har gjort det! Men min lillesøster havde også fri og tilbød at skubbe ynglet rundt, mens jeg fik frie hænder til at bladre tøj på bøjler.

Jeg var blandt andet i Arket, som jeg endnu ikke havde besøgt, og der blev jeg især vild med deres børnetøj. Der skal jeg helt sikkert shoppe lidt, når lillemanden skal op i næste størrelse.

Der er godt nok et par trin, man skal forcere med vognen, men når det er klaret, så er der både en fin lille café og puslefaciliteter i Arket. Bare et lille tip til jer barslende mødre 😉 Fik jeg nævnt, der også er fint tøj til nyfødte?

Siden sidst…

img_0137…har vi købt en brugt Kili-seng fra Sebra til lillemanden på Reshopper, og pigen, der tidligere har sovet i sengen, sendte dette brev med. Sååå søøødt!

…har mor her fundet ud af, at hun slet ikke er klar til, at lillemanden skal sove i egen seng på eget værelse. Så det venter vi lige lidt (læs: meget) med.

…har min lille familie fundet hverdagsrytmen med arbejde, institution, hente og bringe. Men så ryster vi også lige posen ved, at hr. kæreste starter nyt job på torsdag. Det skulle jo nødigt gå hen og blive kedeligt!

…tæller vi nærmest ned til, at vi kan åbne sommerhuset for sæsonen. Vi satser på, at polarkulden snart bliver erstattet af tropebrise (det ville kun være fair, ik?).

…vil lillemanden kun spise kød og sovs. “Men han er jo DIN SØN”, konstaterede en kollega. Som mor og far, så søn (og så river jeg bare lidt ekstra grøntsager ned i frikadellefarsen).

…kom hr. kæreste hjem og proklamerede, at han godt kan li’ navnet Leonard. Ro på, makker!

…har vi booket de fleste rejser for i år. Hej, Oslo i maj, Wien i juli og Nice i november.

…har jeg i samme ombæring overvejet, om man ikke lige kunne klemme en tur til New York City ind i programmet (og budgettet).

…har jeg været svært misundelig på lillemandens flyverdragt og overvejer denne eller denne til mig selv.

Currently craving

craving-mid-febKjole fra Monki // Solbriller fra Miu Miu // Taske fra Rough Studios // Jakke fra Day Birger et Mikkelsen – HER// Top fra Modström // Sko fra Mango // Kimono fra Weekday

Jeg ved ikke med jer, men jeg længes efter forår – og det kan ses på mine shoppecravings!

Solbrillerne har I set før, og de kandiderer nok til at være årets solbrillekøb. Tasken har jeg længe savlet over, den er så smart, at den både kan bruges som bæltetaske og normal taske med en kæde, men den er i mellemtiden blevet udsolgt. Øv, altså!

Og det er jo nærmest ikke en Marias cravingliste uden noget leopard – denne top er bare perfekt under en strik, hvor kraven lige kan titte frem. Gi’ mig, tak!

Wrauw-wrap!

vm-leoKjole fra Vero Moda

Vero Modas slå om-kjoler har længe været svært populære, og nu hopper jeg muligvis også på vognen, da der er kommet en leopardprikket version. Nu når jeg aldrig nåede at støve denne op, så er Vero Modas et meget fint alternativ…

Noget til mor…

b-day-wishes

Kappe fra Blaire // Blender fra Magimix // Tehætte fra Enkel // Gryde fra Le Creuset // KitchenAid koldbrygger til kaffe og te

Her i det virkelige liv kører vi stadig indkøring… Altså, lillemanden er faldet godt til i vuggestuen (endelig!), men det er mere hele indkøringen af en hverdag med to voksne med fuldtidsarbejde og et institutionsbarn, der skal være lidt mere smooth.

Derfor den stadig sparsomme blogging – og jeg kan da afsløre, at min og hr. kærestes bryllupsdag i går blev fejret noget så romantisk med en omgang boller i karry, som lillemanden pure nægtede at spise, så manden endte med at måtte kravle rundt på gulvet og tørre ris karrypletter op, fordi ynglet havde fejet det hele på gulvet. Virkelig romantisk, non?!

Anyways… Om mindre end en måned har jeg fødselsdag, og jeg har en lillebitte drøm om måske at kunne fejre den enten ved at tage ud eller invitere nogen over, og så ved jeg, at der vil blive spurgt efter en ønskeliste. Og den er blevet meget mor-ish… Ikke så meget beauty eller fashion, som der plejer, men mere praktiske ting.

Det eneste mode-mæssige, der har formået at komme på listen, er en smuk kappe fra danske Blaire, der snart lanceres. Den leopardprikkede er lige mig, og jeg har brugt uforholdsmæssigt meget tid på at stalke dem på Instagram.

Vores blender er afgået ved døden, så jeg ønsker mig en ny. Savner lidt at kunne lave smoothies – og tænker også, at lillemanden ville være fan af det 😉

Jeg har fået købt mig en tepotte, der matcher min stel, og den skal have en tehætte. Gerne en i lyserød, but of course!

Jævnfør indkøring og en ny hverdag som travl småbørnsfamilie, så drømmer jeg om at lave flere one pot meals, og der savner jeg virkelig en solid gryde. Jeg kan allerede se for mig, hvordan jeg bare kyler alle ingredienser i denne sag fra Le Creuset, og 20 min. efter har vi den lækreste ret.

Den sære gadget fra KitchenAid har jeg blogget om før, og jeg drømmer stadig om den…