Print pants

print-pants1. NA-KD // 2. Gina Tricot // 3. Sand // 4. H&M // 5. Zara // 6. Monki 

Det er forår, og den er sikker hver gang… Bispebjerg Kirkegård oversvømmes af kirsebærtræhungrende mennesker, og jeg får lyst til at shoppe bukser med print.

Og selvom nogen (læs: min mand) nok vil mene, at jeg har rigeligt af den slags benklæder, så kan man da godt drømme om et enkelt nyt par til i år. Der er bare så mange pæne jo!

Dagens outfit: På ryggen

outfit_120418Sweatshirt fra H&M, nederdel fra River Island, sko fra Chanel, bæresele fra Artipoppe

Jeg ejer ikke kun vikler, jeg har også denne bæresele – og den er SKØN at bruge! Især med en lille tumling der gerne vil hurtigt op og ned, så er det meget rart ikke at skulle stå med flere meter stof. Bæreselen her kan dog først bruges, fra de er seks måneder, så jeg vil stadig anbefale vikler til de helt små.

Bæreselen kan både bruges til front- og rygbæring, og er rar at have på, ergonomisk og ikke mindst fandens pæn. Og før I falder ned over stolen over prisen på denne bæresele, så plejer jeg at sige, at det lidt er som med sko. Nogle er til H&M, og det er helt fint, mens andre er til Chanel – og med både mit sko- og bæreselevalg, kan I vist nok gætte jer til, hvad jeg er til 😉

Selvom det ser en anelse farligt ud, så elsker lillemanden at komme om på ryggen 🙂 Med bæresele bruger jeg teknikken “hip scoot” for at få ham om på ryggen, mens jeg med vikler foretrækker “superman toss”. I kan finde videoer af begge teknikker på YouTube 🙂
paa-ryggen-1

(gårs)Dagens outfit: Neon leopard

mor-og-a-5outfit_100418mor-og-a-3Jakke fra Custommade, tee fra Ganni, nederdel fra Milk Copenhagen, sneakers fra Adidas, vikle fra Artipoppe

Det her er min yndlingsvikle – neon og leopard, den er jo som lavet til Maria! Desværre var jeg ikke hurtig nok på tasterne, da denne vikle blev udgivet sidste år, så jeg måtte på brugtmarkedet. Heldigvis var der en sød mama, der gerne ville af med den til mig, så den kommer faktisk hele vejen fra Filipinnerne, og den kommer nok ikke herfra igen 😉

Viklen er i 100 procent bomuld, hvilket gør den dejlig nem at vaske, skulle der ske uheld. Vi har ikke brugt den så meget om vinteren, da vi foretrækker lidt mere uld, cashmere og dertilhørende varme, men nu når foråret er her, så er den blevet fundet frem igen. Det er nok kun andre viklemødre, der forstår min besættelse, men det er altså ren kærlighed i stofform 😉

Spring has sprung

gina-tricot-topTop fra Gina Tricot

Wauw, kan næsten ikke tro, at denne sag er fra Gina Tricot. Så delikat og detaljerig! Generelt synes jeg, der er SÅ mange fine ting i webshoppen, men jeg finder næsten aldrig noget, når jeg en sjælden gang kommer forbi en fysisk butik. Er det kun mig, der har det sådan?

Dagens outfit: Nu med guest star

outfit_090418_1 outfit_090418_2 outfit_090418_3Jakke fra Noa Noa, kjole fra Baum und Pferdgarten, sko fra Aldo, ringslynge fra Levate

Det er aaaalt for sjældent, at der kommer outfits herinde på bloggen, og det skyldes nok, at der ikke sker meget på den stilmæssige front. Jeg er nok røget i den fælde, at jeg shopper mere til sønnike end mig selv, så I ville nok blive liiidt trætte af at se mig i det samme i længden 😉

Faktisk har jeg haft dette outfit på før (HER), nu er håndtasken bare skiftet ud med en baby i ringslynge 😉 Denne smukke ringslynge fra danske Levate tester vi for tiden, og både lillemanden og jeg er fans. Jeg tænker, at det nok ikke bliver det sidste outfit-billede med både baby og vikle 😉

Older posts