Påske-status

Longing for summer

pierced_sandal_rose_2Sandaler fra Yvonne Koné

Så er en skøn påskeferie ved at være ved vejs ende! Jeg vil ikke sige, at jeg ligefrem har fået lov til at slappe så meget af, men det har været skønt at kunne tilbringe noget kvalitetstid med mine drenge <3 Jeg har altså fået mig en lille krudtugle, så det der med computertid er der ikke meget af. Lige så snart han ser mig klappe computeren op, vil han hen og klimpre løs på tastaturet, så for det meste forbliver den bærbare i sin dertil indrettede taske 😉

Lillemandens farmor og farfar, der endda selv har fire børn, medgiver, at vores søn er udsædvanligt nysgerrig og udstyret med pilfingre, og når vi besøger andre hjem med børn på alder med min søn, ja, så er en normal mængde børnesikring SLET ikke nok til at holde min pilfinger ude af skabe og skuffer. Selv pædagogerne i hans vuggestue kalder ham en ninja, og i et uopmærksomt øjeblik fik han stukket hånden i toilettet og lige smagt på toiletvandet. Mums!

Så ja, mor her er en kende træt efter at have brugt dagene på at holde lillemanden væk fra diverse katastrofer, men det skal ikke tage fokus fra, at foråret altså er på vej! Jeg kunne mærke det, da min lille familie var i haven i dag, inden vi kørte fra sommerhuset, og da vi kom hjem, cyklede vi ud til lillemandens farmor og farfar, og det var som om, pedalerne lige blev det nemmere at trampe i, når solen skinnede, og man i et dristigt øjeblik kunne tillade sig at smide handskerne.

Så… Jeg drømmer om sandaler. Især dette par fra Yvonne Koné er SÅ fine! Jeg har faktisk allerede to par fra Yvonne Koné – et par i sort og et par i blå, og selvom de har flere år på bagen, bliver jeg stadig glad, når jeg finder dem frem fra deres vinterhi. Ovenstående par er i farven “rose”, og det er jo lige mig… Nu skal jeg bare lige komme mig over, at prisen nærmer sig en måneds vuggestue for lillemanden. Yikes!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påske-status