Guide til bæreredskaber

En gang i tidernes morgen lovede jeg en guide til bæreredskaber – eller måske ikke så meget en guide, men mere “mine erfaringer, som jeg vil dele, og så kan I jo bruge dem eller lade være” 😉

Jeg har faktisk fået snøvlet mig sammen, fordi Acie efterspurgte råd på sin Insta-story, og så er vikleri et af de mest stillede spørgsmål på min egen Insta-story, så det er nok meget rart, at jeg samler det hele i ét indlæg.

Og så skal I da huske at læse mit indlæg HER, hvor jeg fortæller om alle de gode grunde til, at jeg bærer. Jeg har båret min søn, fra han var nyfødt, og nu er han 1 år og 9 måneder, og vi bærer ham stadig rigtig meget – selvom han altså både kan gå, stå og løbe, så har han stadig brug for tryghed og nærhed, og der er bæreredskaber altså det ultimative hjælpemiddel <3 Vi kommer helt sikkert også til at bære en lillebror eller -søster, når den tid engang kommer…

Jeg har mest erfaring med at bære med fastvikle (både ens såkaldte base size og med korte vikler/shorties), ringslynge og bæresele (Artipoppes Zeitgeist for at være mere specifik). Så det kommer til at være de tre bæreredskaber, som jeg gennemgår. Der findes et hav af mange andre slags, met tai, onbu, strækvikler etc., men dem har jeg ikke selv erfaring med – og dette er som nævnt et indlæg med mine personlige erfaringer 😉


FASTVIKLE
En fastvikle var første redskab, som jeg købte, da jeg ventede min lillemand. Jeg købte en vikle i min såkaldte base size, som er den længde vikle, der er påkrævet til at binde begynderbindingen front wrap cross carry (FWCC). Senere, når man er blevet mere rutineret, kan man så købe en kortere vikle, så man kan binde på ryg, med ringafslutning etc.

En fastvikle kan bruges, lige fra de er nyfødte til de er tumlinger. Det afhænger meget af, hvilket materiale man har sin fastvikle i, og om man har “sarte” skuldre. Da min lillemand var nyfødt, havde vi en tynd vikle i 100 procent bomuld, men nu når han er større, synes jeg det er mere behageligt med noget uld/cashmere/alpaca og lignende, da det er stærkt, men blødt. Desuden hjælper det også at binde en flerlagsbinding med tumlinger, da der ofte er mere støtte i dem.

Jeg ved, at mange ikke har “tålmodighed” til at blive bekendte med fastviklen, men altså, du kunne jo heller ikke binde dine snørebånd fra første forsøg, vel? 😉 Det kræver lidt øvelse, men når først, man kan et par bindinger (tro mig, man behøver ikke kende mange, og jeg kan måske en 4-5 på rygraden), så går det som en leg. Tjek YouTube – eller endnu bedre: Alliér dig med en, der kan vise dig det.

Jeg synes, en fastvikle er det mest behagelige bæreredskab, da vægten ligesom er fordelt over et større område. En bæresele har “kun” de smalle stropper om skulder og lænd til at bære al vægten, og det kan godt blive lidt tungt i længden IMO – især med de større børn.

En fastvikle kan bruges både til front-, hofte- og rygbæring.


RINGSLYNGE
Indrømmet, jeg var lidt angst for at give mig i kast med en ringslynge, for umiddelbart ligner det jo, at baby kan rutsje ud i bunden!

Men efter en veninde viste mig hvordan og hvorledes med sådan en sag, så har jeg ikke kunne leve uden ringslyngen.

Den er genial, når det skal gå hurtigt: Jeg har den altid liggende “trådet” i ringene, og så er det bare om at proppe ynglet i, lave et sæde og stramme efter. Bum, nemmere bliver det ikke.

Ringslyngen er IMO bedst til de kortere “opture”, da man kun bærer på én skulder, så det kan godt blive lidt tungt i længden, hvis man har et større barn.

Jeg bruger ringslyngen, når vi er hjemme, og lillemanden er pylret. Så kommer han I den, og der kan stadig laves lidt mad, hænges noget vasketøj op etc. Også når vi er på indkøb har jeg den ofte også slynget om kroppen, så jeg er klar til at smide ham i den, når han ikke gider sidde i vognen, og jeg ikke lige orker, at han skal rende rundt og rasere hele butikken.

Når han er syg, er ringslyngen et must, da mine spaghetti-arme ellers ville falde af. Når han er syg, vil han kun hænge på far eller mor, og der er det rart, at en ringslynge kan aflaste.

Ringslyngen kan bruges til både front-, hofte og rygbæring – men jeg foretrækker helt klart hoftebæring med ringslyngen.


BÆRESELE
Jeg har kun erfaring med Zeitgeist-bæreselen fra Artipoppe. Den er ergonomisk og efter min mening markedets pæneste. Ja, en bæresele er praktisk, men den må altså også gerne være pæn, men der er desværre ikke mange kønne bæreseler derude.

En bæresele er så dejligt nemt. Et par klik og et par stramninger, og så kører vi! Som nævnt ovenover synes jeg dog klart, at en fastvikle er mere behagelig, når man skal bære i længere tid.

Den bæresele, jeg har, kan bruges fra bebs er seks måneder til ca. 2 år. Min lillemand er ved at gro ud af vores bæresele nu her, og så skal jeg ud at investere i en toddlerstørrelse. På den led er en vikle i det rette materiale en bedre investering, da den kan bruges fra nyfødt til mere end 2+.

De fleste bæreseler kan bruges både til front- og rygbæring, mens enkelte kan bruges til hoftebæring.

***

Puuuuh, det blev lidt af et skriv! Respekt, hvis du har læst hele klamamsen 😉 Jeg har meget mere på hjerte: Bl.a. tips til nybegyndere, og hvem man skal følge på Insta, men det må blive i et andet indlæg.

I er velkomne til at fyre løs i kommentarfeltet, hvis I har yderligere spørgsmål 🙂

Back at it

Efter at have haft en virkelig god strikkesommer troede jeg ikke rigtig, det kunne ske: Jeg har mistet min strikke-mojo. Garnet til de næste mange projekter er ellers indkøbt, men jeg “føler” dem ikke rigtig for tiden, og hvis der er noget, jeg ikke kan, så er det at “pligt-strikke”.

Næ, det er den famøse lyst, der skal drive værket, og jeg tænker lidt, at ovenstående strik kan gøre det for mig. Det er en opskrift fra Oh Land for Sandnes Garn, og hvis I som mig er til farver, finurlighed og finhed, så skal I altså tjekke opskrifthæftet ud – jeg har personligt lyst til at strikke DET HELE. Både til mor, barn og mand (selvom jeg tvivler på, at hr. kæreste kan lokkes i en konfetti-sweater).

For nylig interviewede jeg Oh Land i forbindelse med mit arbejde, og hold nu kæft, hvor er hun sej. Hun er sanger, laver seje collabs med Sandnes Garn og B&O, “X Factor”-dommer og ikke mindst mor. Og da jeg spurgte hende, hvordan hun dog fik tid til alt det, så svarede hun som det mest naturlige: “Men det gør jeg jo bare”. Så nemt – og alligevel så svært…