Hej - og farvel igen...

Når man tisser på en pind i Aarhus


Nu kommer den helt store, forkromede forklaring på mit fravær her på bloggen. Jeg har teaset en del for det på Insta-story de seneste par dage, og ja, jeg er gravid!

I modsætning til min første graviditet har jeg haft en del gener i løbet af det første trimester i denne graviditet. Kvalme, madlede, en lidt for skarp lugtesans – og så har jeg været træt med træt på. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg nu også har en tumling at se efter, men jeg er dejset om af træthed, når jeg har puttet lillemanden, og det efterlader ikke mange (læs: nogen) frie aftentimer til hverken blog, strik eller bare at være noget, der minder om social.

Men nu er jeg et par uger inde i andet trimester, og generne fra første trimester er heldigvis forsvundet, og jeg kan nu se frem til, at lillebror- eller søster kommer til verden i slutningen af marts eller starten af april.

Det har taget både min mand og jeg noget tid at fordøje, at vi skal være forældre igen. Selvfølgelig er vi ovenud glade, for det er et ønskebarn, men da jeg stod med de to famøse streger, var vi altså også noget chokerede. Som jeg har delt med jer tidligere, tog det os to år at lave vores førstefødte, og det har vi selvfølgelig haft i bagtankerne, da snakken faldt på nr. to.

Men nr. to lod bestemt ikke vente på sig, og vi er jo ikke de første – eller sidste – der får et barn med to år og fire måneders mellemrum. Så det skal nok gå!

Jeg kan stadig tydeligt huske, da jeg tog denne graviditetstest. Jeg var ret sikker på, at “den var der”, men da jeg stod og skulle til polterabend senere på dagen, så måtte jeg nok hellere være på den sikre side. Vi havde booket os ind i en lille hyggelig Airbnb-lejlighed i midtbyen i Aarhus, så en tidlig morgen gik vi gennem de tomme gågader for at finde en Netto (deres graviditetstests er bedst IMO!).

Da vi kom hjem igen, nåede jeg lige at tænke, om det ikke var lidt upassende at tisse på en pind i nogle fremmede menneskers lejlighed, men altså, det foregik jo på toilettet, så mon ikke vi alle overlevede? Med det samme dukkede der to streger op, og jeg løb ud til hr. kæreste, der var både lamslået og glad – alt i mens vi også lige skulle holde øje med, at sønnike ikke væltede det fine sofabord (lejligheden var bestemt ikke børnesikret).

Så der har I det: Jeg er gravid!

Jeg har selvfølgelig gjort mig alle mulige tanker om det at blive mor til to, fødsel, amning og alt graviditets-, fødsels- og babyrelateret, som jeg gerne vil dele med jer – forhåbentlig vender energiniveauet endnu mere tilbage, så der kommer lidt mere gang i bloggen igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej - og farvel igen...