Baum Chicka Wow Wow

Gule kjole // Lilla kjole // Ternet kjole

Grundet en voksende mave er der selvsagt sat en begrænsning for shoppingen… Men det gør jo ikke, at jeg stopper med at drømme om lidt lækkert til garderoben, og hvis det er bule- og/eller ammevenligt, så er det da bestemt kun et plus 😉

Baum und Pferdgarten formår altid at slippe noget løs i butikkerne, som giver mig instant cravings – og denne sæson er ingen undtagelse.

Den gule sag er i min en af mine favorit farvekombinationer nemlig sammen med lyserød. Den har en rigtig fin “twist-detalje” fortil, som måske ikke fremgår som det tydeligste på billedet her. Kjolen fås også i leopardand you know I’m all for it 😉

En strikkjole er noget af det rareste, man kan iføre sig om vinteren – og denne er i den allestedsnærværende unicorn-lilla, som alle – undtagen mig – er hoppet i. Det ER altså en pæn farve, som jeg snart må erhverve (alternativt strikke) mig noget i…

Den ternede kjole ville være PERFEKT til jul – og så fås den også i en pink variation, siger det bare 😉

Meget apropos Baum und Pferdgarten, så vil jeg finde denne gamle sag frem, som jeg KNUSELSKER – og som min mave heldigvis stadig kan være i. Win-win!

Lillemanden skal have en…

En tumling på ryggen og en baby i maven <3 – jeg er 21+3 på billedet 🙂

Denne graviditet har været meget anderledes end med min søn, og derfor har alle sagt til mig: “Det er fordi, du skal have en pige”. Bortset fra min svoger, der er læge, som slog fast, at det altså er noget vrøvl, at man skulle have mere eller mindre kvalme, fordi man venter et andet køn end i ens første graviditet.

Hr. kæreste har også hele tiden sagt, at det var en pige: “For de gør livet hårdt for én fra starten af”, men selv har jeg ikke haft nogen “mavefornemmelse” omkring køn. Jeg hører/læser ofte om gravide kvinder, der bare VED, at de skal have det ene eller det andet køn, men jeg er åbenbart ikke så intuitiv.

Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg inderst inde håbede en lillebitte my på, at jeg denne gang ventede mig en pige. Det, tror jeg vist, er meget normalt, når man i forvejen har en skøn dreng?

Så da vi inden vores ferie var til MD-scanning, var vi meget spændte på, om det mon kunne ses, hvad der gemte sig inde i min mave. “Det tager vi til sidst”, sagde scanningsdamen. Så derfor blev jeg da også taget lidt på sengen, da hun halvvejs gennem sessionen udbryder: “I skal have en pige”.

Jeg troede stadig, vi var i gang med den mere “alvorlige” del såsom at tjekke nyrer etc. Så helt vantro spurgte jeg: “Er du sikker?” – det er jo før sket, at scanningspersonale har taget fejl. Hun kørte “scanner-dimsen” rundt på min maveskind og sagde: “Ja, det er jeg”.

Da jeg blev MD-scannet med min søn, var jeg slet ikke i tvivl om, at han var en dreng. Jeg kunne straks spotte den lille pung, og tappen der strittede ud. Og denne gang kunne jeg da også godt se, at der hverken var pung eller tap. Og så sank den ligesom ind: Vi skal have en pige – og min lillemand skal have en lillesøster!

Strik: Stick to the plan – or?

Jeg har tidligere vist jer, hvad der står på min strikkeliste, men sådan én er altså i konstant forandring, skulle jeg hilse at sige.

Lige for tiden er jeg i gang med at strikke til lillemanden, men der går nok ikke så lang tid, før jeg skifter over til lidt babystrik. Jeg får mig jo en forårsbaby denne gang, så jeg tænker, at der kommer til at være knap så meget ren uld og måske lidt mere uld/silke eller uld/bomuld til bebs.

Samtidig vil jeg også gerne strikke lidt til mig selv. Jeg havde faktisk indkøbt garn til at strikke endnu en bølgegenser, da jeg er uendeligt glad for den, jeg har strikket. Det var så lige indtil jeg fandt ud af, at det samme garn kan bruges til “Soft Bomber Jacket”, som I kan se ovenover. Ih, den er altså pæn! Og jeg kan allerede forestille mig, at den vil peppe selv det mest gylp-befængte barselsoutfit op (evt. sammen med mit seneste køb, som jeg gjorde mig i Monaco, som jeg må vise jer ved lejlighed) 😉

>>> Opskriften på “Soft Bomber Jacket” kan købes HER.

Hvilken skal jeg strikke: Bølgegenser eller Soft Bomber Jacket?

Retur fra Nice

At kaste sten i vandet underholder både små og store

Så er jeg retur efter en uge i Nice, og det var virkelig en skøn tur! Jeg ved ikke, hvordan vejret normalt er på de kanter på den tid af året, men der var sol og varme, så man til tider kunne smide jakken. Min lillemand var i hvert fald ikke tilfreds med at komme hjem til Danmark, hvor han atter skulle pakkes ind i vinterstøvler og hue 😉

Selvom jeg er ovre første trimesters kvalme og træthed, så kan mit gravide korpus dog godt mærke, at der er blevet gået 20.000 skridt hver dag, så søndagen er gået med at slappe af (aka sidde på gulvet og lege Duplo med min søn) og ordne et bjerg af vasketøj.

Vi har faktisk ikke planlagt flere rejser, så det her bliver nok vores sidste ferie med kun ét barn – det er virkelig mærkeligt at tænke på! Og det har nok også gjort, at jeg har nydt ferien ekstra meget. At jeg har kunne fokusere 100 procent på min lille søn, der snart bliver storebror.

Lige inden ferien var vi til midtvejsscanning, og alt så ud, som det skulle, og det er helt mærkeligt at tænke på, at næste gang, vi ser bebs, så er det uden for maven. Vi fik også kønnet at vide, men det vil jeg afsløre i et separat indlæg 😉

Farvestrålende strikketip

Strik fra LES TRICOTS d’O til 3.999 kr.

Cardigan strikket af garn fra Gepard

For et stykke tid siden skrev en kollega til mig, da hun skulle bruge lidt strikketips. Nærmere betegnet skulle hun have hjælp til at finde noget garn, så hun kunnes strikke en cardigan, som hun havde forelsket sig i, men som var alt, alt for dyr.

Om det er tilfælde eller Instagrams crazy algoritme så gør det i hvert fald, at den pågældende strik begynder at dukke op i mit feed – og sørme også, om der ikke dukker et billigere alternativ op, som man kan strikke selv.

Den er hermed tilføjet til den i forvejen alt for lange strikke-liste….

P.S. Hvis du selv vil strikke trendy strik, som butikkerne tager alt for mange penge så, vil jeg anbefale denne Ganni-inspirerede strik.