Og så kom hun…

Det er lidt sjovt at læse det sidste afsnit i mit sidste blogindlæg – for om natten begyndte veerne, og om morgenen den 15. marts 2019 fødte jeg vores smukke, lille datter. To uger før termin – og bare to dage efter min egen fødselsdag.

Dagen før havde jeg lagt mig med, hvad jeg troede var en ond influenza. Jeg rystede skiftevis af kulde og hedeture, og kunne intet andet end at sove. Det var dog ikke en influenza, men optakt til fødsel, for da jeg stod op om natten for at tisse, var der tegnblødning.

Jeg fortalte det til min mand, der foreslog, at jeg hvilede videre for at se, om der kom nogle veer. Det gjorde der kort efter, og de blev ret hurtigt regelmæssige med fem minutter mellem og 45 sekunders varighed. Da de begyndte at nive ved 2-tiden, ringede min mand til fødegangen og farmor og farfar, der skulle passe vores søn.

Jeg havde slet ikke fået pakket hospitalstaske, så det blev gjort mellem veerne, og så var det ellers afsted for først at få afleveret sønnike og så videre til Hvidovre Hospital.

Da vi kom derind, og jeg blev undersøgt, var jeg allerede 4-5 cm åben, og mens jordemoderen fandt en ledig fødestue til os, gik vandet.

På fødestuen blev vi mødt af vores jordemoder Malene, og der var god kemi fra start af og stor forståelse for mine ønsker. Da veerne var værst, skreg jeg efter en epidural, men der var det allerede for sent. Jeg var nu ni centimeter åben og skulle snart møde min datter!

Med min søn fik jeg aldrig presseveer og efter at have prøvet forgæves selv at presse ham ud, blev han taget med kop, og der var mindst 10 mennesker på vores stue. Denne gang var fødslen meget mere rolig. Da jeg var helt åben, fik jeg lov til at presse, og det var kun mig, min mand og jordemoder Malene på stuen. Lige til sidst kom der endnu en jordemoder ind for at hjælpe, så jeg ikke bristede så meget som sidst.

Fra jeg fik første ve til hun var ude gik der fire timer, og jeg slap med en mindre bristning. Det var med andre ord så tæt på en drømmefødsel, som man kan komme!

Vi var hjemme samme dag, og dagene går med at få etableret amning og lært vores nyeste familiemedlem at kende. Storebror har indtil videre taget det SÅ fint, og han nusser og kysser løs på lillesøster <3

Det eneste, lille skår i glæden er, at min mand og jeg er blevet lagt ned af sygdom, så det er liiidt hårdt at tage sig af en nyfødt og storebror, når man selv døjer med feber, hoste og snot i massive mængder (søløve-hoste og post-fødsels bækkenbund er ikke en sjov kombi, skulle jeg hilse og sige), men der er lys for enden af tunnelen, og vi nyder nu at være en familie på fire!