Da lillemanden blev storebror
Storebror beder ofte om at få lov til at holde lillesøster <3
Lillesøster er nu fyldt to måneder, og selvom alt jo er faser (både det gode og det knap så gode), så er vi efterhånden ved at finde på plads som familie på fire. Et af de spørgsmål, jeg helt naturligt får stillet mest, er, hvordan min lillemand, der var 2 år og fire måneder, da lillesøster kom, har reageret på at blive storebror.
Under min graviditet bekymrede jeg mig selvsagt en del om, hvordan han ville tage det. Jeg blev selv storesøster, da jeg var halvandet, og billedet i mine forældres fotoalbum viser mig med helt røde, hævede øjne, fordi jeg havde grædt så meget (og det var ikke af glæde, skulle jeg hilse og sige). Mine svigerforældre har også fortalt, hvordan både min mand og hans storebror pludselig “glemte”, hvordan de gik på benene som reaktion på at været blevet storebror.
Så ja, vi frygtede det værste, men det er egentlig gået over al forventning! Han er så sød og kærlig mod lillesøster, og der har nærmest ingen reaktion været – mod hverken hende eller os. Nu er det svært at adskille, hvad der er en normal 2,5-årigs adfærd, og hvad der er storebror-reaktion: Selvfølgelig tester han grænser og er til tider strid mod sine forældre, men det tror jeg også, han ville have været, hvis han ikke var blevet storebror.
Det hjælper også på det, at lillesøster sover UTROLIGT meget og dertil også er ualmindeligt glad for at sidde i viklen. Det gør, at jeg har hænderne fri til at tilbringe masser af tid med storebror. Hun har fra dag et været effektiv til at die ved brystet, så det har også gjort, at jeg ikke har været lænket til sofaen for at amme i hele og halve timer.
Så ja, her har min søn taget storebrorrollen til sig med bravour – men jeg tror også, det kommer meget an på, hvordan både storebror og den nytilkomne er som gemyt, og det er jo ikke til at spå om 😉
Deres allerførste møde <3
Ingen kommentarer endnu