Hej, efterår…


Efteråret har ramt os, med hvad der dertil hører af kastanjesamling, varm kakao og indendørshygge. Men det betyder også snot og hoste i lange baner, og det er også dér vi befinder os lige nu.

Min stakkels lille pige har været forkølet, i hvad der ligner to uger nu, og om natten slår feberen til, hvilket betyder meget lidt søvn til mor. Faktisk er jeg og min mand også blevet forkølede – den eneste, der er gået fri, er min knap 3-årige krudtugle. Så der er rigeligt at se til med et rask barn, et sygt barn og et hovede fuld af snot tilsat dårlige nætter – og fik jeg nævnt, at min mand tager tre dage med jobbet til Jylland, hvor han får lov at sove uforstyrret i en hotelseng?!

Lad mig bare sige, at jeg har indkøbt rigeligt med snacks til mig selv, og så er der indkaldt forstærkninger fra svigerforældre og søstre – og mon ikke, jeg også bliver en flittig kunde hos Wolt de næste par dage? Det ville ikke være upassende at få leveret en flaske rødvin med, vel? 😉

Hænderne fulde

Som I nok kan ane på billedet – og konkludere ud fra stilheden her på domænet – så har jeg hænderne fulde. Ikke på den forpustede “jeg-kan-ikke-følge-med”-måde, men to børn er bare lig med unægteligt mindre tid til denne blog.

Jeg har ellers en masse på hjerte, som jeg gerne vil dele med jer, men for at være helt ærlig, så vil jeg hellere kramme mine børn 😀

Ha’ en rigtig skøn weekend. Her skal vi i sommerhus, hvor den står på at bage æblekage (hr. kæreste og jeg battler om, hvad der er bedst: Æbletærte eller gammeldags æblekage? Jeg er klart til sidstnævnte, men jeg er også en flødeskumsgris). Måske det også bliver til en portion æblemos til lillesøster. I næste uge fylder hun seks måneder, og så må vi nok hellere til at begynde på mad. Hun har stortrivedes på min mælk og fulgt sin kurve så fint, og jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg har kunne fuldamme to børn, til de blev seks måneder – men mere om det i et andet indlæg, hvis/når jeg en dag får tid 😉

Husk, I kan følge mig på Instagram, hvor jeg er lidt mere aktiv 🙂

Barsel 1.0 vs. barsel 2.0

Der kommer højst sandsynligt til at være et aftryk af min røv på sofaen, når min barsel slutter

– Hvad laver far?, spurgte min kære mand en dag min søn.

– Han arbejder ved en computer, svarede min søn, der er lidt over 2,5 år gammel.

– Hvad laver mor?, lød spørgsmålet så.

– Hun sidder hjemme i sofaen med lillesøster, lød det ærlige svar fra min dreng.

Og det skal bestemt ikke lyde som, at jeg er lænket til sofaen under denne barsel! Det er faktisk mest af egen fri vilje, at mig og min lille pige tilbringer så meget tid i stuens mest behagelige møbel. Og hvor står det i skærende kontrast til barslen med min søn. Her SKULLE jeg have en aftale i kalenderen hver dag, for ellers gik jeg i panik ved tanken om at gå hjemme hele dagen med en baby, der skulle underholdes.

Under denne barsel forsøger jeg at begrænse aftalerne til mellem en eller to om ugen, og det er helt fint. Dagene går med så meget hverdagspraktik, at jeg nemt kommer “bagud”, hvis jeg har for mange aftaler ude af huset. Det meste af tiden bruger jeg hjemme, hvor jeg dikker-dikker min baby, der vokser alt for hurtigt.

Jeg vil gerne sende en kærlig tanke til Acie og andre kommende andengangsmødre, der ikke glæder sig til igen at skulle på barsel – sådan havde jeg det også selv, men det er gået over al forventning, og jeg ELSKER at være på barsel denne gang.

Om det er fordi, jeg ved, at alt er en fase, skal jeg ikke kunne sige…

Om det er fordi, jeg allerede er vant til at skulle underlægge mig et barns præmisser, skal jeg ikke kunne sige…

Måske er det fordi, lillesøster har et helt andet gemyt end storebror. Med ham skulle jeg kæmpe for at få ham til at sove hver eneste lur, og så sov han typisk kun en halv time ad gangen og var så vågen 3-4 timer. Derfor blev der trasket utroligt meget barnevogn, for det var den eneste måde, han gad at sove en lang lur. Lillesøster NÆGTER at sove i sin vogn, så den bruger vi nærmest aldrig.  For tiden har hun det bedst med at blive lagt på sofaen, når hun viser træthedstegn, og så falder hun i søvn af sig selv. Hun er maks vågen et par timer og sover så 1 til 1,5 time om dagen. Det betyder, at jeg har masser af tid til at ordne praktik, strikke og se serier (luksus!). Der skal nok komme et grumt tigerspring og ødelægge den rytme 😉

Jer mødre med flere barsler på bagen: Hvordan adskilte jeres barsler sig fra hinanden?

Da lillemanden blev storebror

Storebror beder ofte om at få lov til at holde lillesøster <3

Lillesøster er nu fyldt to måneder, og selvom alt jo er faser (både det gode og det knap så gode), så er vi efterhånden ved at finde på plads som familie på fire. Et af de spørgsmål, jeg helt naturligt får stillet mest, er, hvordan min lillemand, der var 2 år og fire måneder, da lillesøster kom, har reageret på at blive storebror.

Under min graviditet bekymrede jeg mig selvsagt en del om, hvordan han ville tage det. Jeg blev selv storesøster, da jeg var halvandet, og billedet i mine forældres fotoalbum viser mig med helt røde, hævede øjne, fordi jeg havde grædt så meget (og det var ikke af glæde, skulle jeg hilse og sige). Mine svigerforældre har også fortalt, hvordan både min mand og hans storebror pludselig “glemte”, hvordan de gik på benene som reaktion på at været blevet storebror.

Så ja, vi frygtede det værste, men det er egentlig gået over al forventning! Han er så sød og kærlig mod lillesøster, og der har nærmest ingen reaktion været – mod hverken hende eller os. Nu er det svært at adskille, hvad der er  en normal 2,5-årigs adfærd, og hvad der er storebror-reaktion: Selvfølgelig tester han grænser og er til tider strid mod sine forældre, men det tror jeg også, han ville have været, hvis han ikke var blevet storebror.

Det hjælper også på det, at lillesøster sover UTROLIGT meget og dertil også er ualmindeligt glad for at sidde i viklen. Det gør, at jeg har hænderne fri til at tilbringe masser af tid med storebror. Hun har fra dag et været effektiv til at die ved brystet, så det har også gjort, at jeg ikke har været lænket til sofaen for at amme i hele og halve timer.

Så ja, her har min søn taget storebrorrollen til sig med bravour – men jeg tror også, det kommer meget an på, hvordan både storebror og den nytilkomne er som gemyt, og det er jo ikke til at spå om 😉

Deres allerførste møde <3

 

Lyserød barsel


Barsel. Der kommer til at være dage, hvor de to små græder i kanon, og overskuddet er lige så fraværende som søvn. Hvor man lige trækker den to minutter ekstra på toilettet bare for at have lidt tid for sig selv.

Men så er der også dage som i går. Hvor man trækker i sine fineste lyserøde sager og spankulerer gennem indre by med sin søster. Taler om stort og småt. Om livet. Der bliver brygget kaffe til én, som man kan drikke, mens den rent faktisk er varm. Hvor bebs snorker lystigt i viklen, mens der bliver indtaget kulinariske herligheder i Torvehallerne. Og solen skinner. Vigtig detalje.

For er der noget, jeg har erfaret, så er det, at barsel ikke er lutter lyserøde dage. Der er også de grå og tågede, som drukner i gylp og eksploderende remoulade-bleer. Men jeg vil forsøge at lade de lyserøde dage fylde mest – selvom det er lettere sagt end gjort.

De lyseøde dage skal gemmes på kontoen, så der kan tankes op, når dagene bliver lidt for remoulade-farvede. Simpelthen.

Med de ord vil jeg ønske jer alle en herlig weekend. Her er den første vask sat over, og om en times tid får vi besøg af sundhedsplejersken (hvorfor føler jeg altid, man er til eksamen med den slags?!). Derefter skal der pakkes, og så drøner min lille familie i sommerhus, hvor solen forhåbentlig kommer til at skinne, så der kan tankes flere lyserøde dage til kontoen.