Lidt om amning – og jagten på den perfekte bh

Skjorte fra H&M // Bukser fra Vero Moda // Amme-bh fra Hunkemöller // Amme-te fra Pukka // Ammeindlæg i uld/silke fra Joha // Taske fra Mai Jacobsen

[Reklame for Hunkemöller]

Jeg fuldammede min søn, til han var seks måneder, og vi fortsatte amningen, til han var 16 måneder. Bortset fra et par omgange tilstoppede mælkegange og en omgang svamp hos ham, så kørte amningen bare på skinner, og det er jeg så taknemmelig for. I min første mødregruppe var vi seks kvinder, og det var kun to af os, der fuldammede, og det viser bare, at man af den ene eller anden årsag ikke er garanteret at kunne fuldamme.

Dengang kom det bag på mig, hvor hårdt og krævende sådan noget amning egentlig er, men også hvor unikt et bånd, man skaber med sin baby. Den ene dag bandede og svovlede jeg over, at jeg var bundet til baby, fordi jeg var den eneste, der kunne give ham mad, og den næste dag var jeg SÅ stolt over, at min krop ene og alene kunne nære min baby og få ham til at skyde i vejret både vægt- og længdemæssigt.

Heldigvis kører amning med lillesøster også rigtig godt – og jeg er lidt mere klædt på, hvad angår appetitspring, og hvad der ellers skulle være af udfordringer under sådan et amme-forløb.

I den mere “letbenede” ende, så udfordrer amning også ens garderobe. Der skal være adgang til madpakken, og en god amme-bh er ens nye bedste ven. Nu når jeg tænker over det, har jeg mere eller mindre levet i en amme-bh de sidste par år, og mine trofaste amme-bh’er fra H&M ser noget medtagede og nussede ud.

Så da jeg blev bedt om at lave dette indlæg for Hunkemöller, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tjekke deres sektion med amme-bh’er ud. Ovenstående sag med blonder og fine stropper kunne meget vel være en kærkommen opgradering af min meget medtagede samling af amme-bh’er. Hunkemöller har faktisk også en masse amme-venligt nattøj, hvis I er på udkig efter det 😉

Lyserød barsel


Barsel. Der kommer til at være dage, hvor de to små græder i kanon, og overskuddet er lige så fraværende som søvn. Hvor man lige trækker den to minutter ekstra på toilettet bare for at have lidt tid for sig selv.

Men så er der også dage som i går. Hvor man trækker i sine fineste lyserøde sager og spankulerer gennem indre by med sin søster. Taler om stort og småt. Om livet. Der bliver brygget kaffe til én, som man kan drikke, mens den rent faktisk er varm. Hvor bebs snorker lystigt i viklen, mens der bliver indtaget kulinariske herligheder i Torvehallerne. Og solen skinner. Vigtig detalje.

For er der noget, jeg har erfaret, så er det, at barsel ikke er lutter lyserøde dage. Der er også de grå og tågede, som drukner i gylp og eksploderende remoulade-bleer. Men jeg vil forsøge at lade de lyserøde dage fylde mest – selvom det er lettere sagt end gjort.

De lyseøde dage skal gemmes på kontoen, så der kan tankes op, når dagene bliver lidt for remoulade-farvede. Simpelthen.

Med de ord vil jeg ønske jer alle en herlig weekend. Her er den første vask sat over, og om en times tid får vi besøg af sundhedsplejersken (hvorfor føler jeg altid, man er til eksamen med den slags?!). Derefter skal der pakkes, og så drøner min lille familie i sommerhus, hvor solen forhåbentlig kommer til at skinne, så der kan tankes flere lyserøde dage til kontoen.

Jeg savner min mave

Billedet her er taget præcis en uge før, jeg fødte – så jeg er 36+5

Jeg gik en uge over med min søn (han er født 40+5), så mentalt havde jeg forberedt mig på, at lillesøster ville lave samme trick.

Sådan skulle det dog ikke blive, og hun blev født 37+5, altså lidt over to uger før termin. Min mand og jeg blev taget totalt på sengen. Jeg måtte pakke hospitalstasken midt om natten mellem veerne, og vi blev nødt til at få vores ven, der havde lånt vores baby-autostol, til at tage på Hvidovre tidligt fredag morgen for pænt at aflevere den tilbage til os.

Og så er der en ting, som først er gået op for mig nu her efter fødslen: Jeg savner min mave! Jeg nåede aldrig at sige “mentalt” farvel til den – jeg troede jo, at jeg havde mindst et par uger endnu til at nyde sparkene, ae den store mave og vralte besværet afsted.

Jeg er ikke helt afklaret med, om jeg skal have flere børn, så dette var potentielt den sidste gang, jeg var gravid. Og jeg ville ønske, at jeg havde nydt den sidste tid noget mere. Jeg har været så heldig at have to ukomplicerede graviditeter og føde to sunde børn – men på en eller anden måde, synes jeg ikke, jeg har fået “closure” og bundet en fin sløjfe på min æra som “rugemaskine”, hvis det giver mening?

P.S. Cardiganen er min seneste ego-strik, og opskriften kan findes HER. Jeg drømmer om at strikke en version i sommerfine farver også, for den er SÅ fin!

Hej fra barselsboblen

Sovende baby – jeg bliver aldrig træt af synet <3

Så fløj to uger afsted, manden er retur på arbejde, og hverdagen skal for alvor til at finde sin rytme her i barselsboblen (og det startede jo lige med det benspænd, at vi er skiftet til sommertid).

Under min første barsel gav jeg udtryk for, at barsel for mig ikke nødvendigvis var det glansbillede, som mange måske gør det til. Men jeg kan allerede nu fornemme, at denne barsel bliver anderledes. Jeg har også min søn, som skal afleveres, hentes og underholdes, så jeg kommer ikke til at have samme behov for at fylde min kalender med aftaler og aktiviteter, som jeg havde i min første barsel.

I dag er ambitionsniveauet for eksempel at lave aftensmad og strikke et par pinde på et ærme, der synes aldrig at blive færdigt (hvorfor er ærmestrik så langsommeligt?!). Og ja, min anden barsel ligger lige op ad forårsstart (min første barsel startede i december), så jeg skal da klart ud at nyde solen med min lille bebs i viklen eller i barnevognen <3

Jer rutinerede flergangsfødende: Har I nogle hacks til at få hverdagen til at køre så smooth som muligt? Hit me! 

33 – den oversete fødselsdag

Mine dygtige søstre havde kreeret den smukkeste prinsesstårta til mit baby shower <3

Der har været lidt stille her på domænet, og det skyldes altså ikke, at jeg har født 😉

Lørdag holdt mine søde søstre et baby shower for mig, og det var så skønt at være omgivet af de kære kvinder i mit liv, som jo også bliver del af lillepigens. Hvor er vi heldige 🙂

Søndag tog jeg flankeret af to af mine søstre, min mor og lillemanden en tur til Svendborg – jeg tænkte, at lillemanden lige skulle have et sidste besøg hos mormor og morfar, hvor han har os alle helt for sig selv, inden lillesøster melder sin ankomst.

Skæbnen ville selvfølgelig, at han blev syg, og selvom min familie var der til at aflaste rigtig meget, så var det jo i sidste ende mig, der endte med alt natteroderiet med feberbarnet, hvilket ikke er det mest underholdende, når man er højgravid.

Tirsdag var vi retur i København, og i går – på min 33-års fødselsdag – vendte lillemandens feber retur. Hele natten forinden havde jeg ligget med de ondeste plukveer og frygtede reelt, at jeg ville føde på min egen fødselsdag. Så min fødselsdag blev “fejret” med plukveer og servicering af to-årigt feberbarn – festligt!

I dag kan jeg slet ikke overskue min ellers korte to do-liste (som er at pakke hospitalstaske og ordne en maskinfuld vasketøj), for min krop er SÅ smadret. Jeg vil tage det stille og roligt og satse på, at lillepigen ikke kommer ud foreløbig 😉