Hænderne fulde

Som I nok kan ane på billedet – og konkludere ud fra stilheden her på domænet – så har jeg hænderne fulde. Ikke på den forpustede “jeg-kan-ikke-følge-med”-måde, men to børn er bare lig med unægteligt mindre tid til denne blog.

Jeg har ellers en masse på hjerte, som jeg gerne vil dele med jer, men for at være helt ærlig, så vil jeg hellere kramme mine børn 😀

Ha’ en rigtig skøn weekend. Her skal vi i sommerhus, hvor den står på at bage æblekage (hr. kæreste og jeg battler om, hvad der er bedst: Æbletærte eller gammeldags æblekage? Jeg er klart til sidstnævnte, men jeg er også en flødeskumsgris). Måske det også bliver til en portion æblemos til lillesøster. I næste uge fylder hun seks måneder, og så må vi nok hellere til at begynde på mad. Hun har stortrivedes på min mælk og fulgt sin kurve så fint, og jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg har kunne fuldamme to børn, til de blev seks måneder – men mere om det i et andet indlæg, hvis/når jeg en dag får tid 😉

Husk, I kan følge mig på Instagram, hvor jeg er lidt mere aktiv 🙂

Barsel 1.0 vs. barsel 2.0

Der kommer højst sandsynligt til at være et aftryk af min røv på sofaen, når min barsel slutter

– Hvad laver far?, spurgte min kære mand en dag min søn.

– Han arbejder ved en computer, svarede min søn, der er lidt over 2,5 år gammel.

– Hvad laver mor?, lød spørgsmålet så.

– Hun sidder hjemme i sofaen med lillesøster, lød det ærlige svar fra min dreng.

Og det skal bestemt ikke lyde som, at jeg er lænket til sofaen under denne barsel! Det er faktisk mest af egen fri vilje, at mig og min lille pige tilbringer så meget tid i stuens mest behagelige møbel. Og hvor står det i skærende kontrast til barslen med min søn. Her SKULLE jeg have en aftale i kalenderen hver dag, for ellers gik jeg i panik ved tanken om at gå hjemme hele dagen med en baby, der skulle underholdes.

Under denne barsel forsøger jeg at begrænse aftalerne til mellem en eller to om ugen, og det er helt fint. Dagene går med så meget hverdagspraktik, at jeg nemt kommer “bagud”, hvis jeg har for mange aftaler ude af huset. Det meste af tiden bruger jeg hjemme, hvor jeg dikker-dikker min baby, der vokser alt for hurtigt.

Jeg vil gerne sende en kærlig tanke til Acie og andre kommende andengangsmødre, der ikke glæder sig til igen at skulle på barsel – sådan havde jeg det også selv, men det er gået over al forventning, og jeg ELSKER at være på barsel denne gang.

Om det er fordi, jeg ved, at alt er en fase, skal jeg ikke kunne sige…

Om det er fordi, jeg allerede er vant til at skulle underlægge mig et barns præmisser, skal jeg ikke kunne sige…

Måske er det fordi, lillesøster har et helt andet gemyt end storebror. Med ham skulle jeg kæmpe for at få ham til at sove hver eneste lur, og så sov han typisk kun en halv time ad gangen og var så vågen 3-4 timer. Derfor blev der trasket utroligt meget barnevogn, for det var den eneste måde, han gad at sove en lang lur. Lillesøster NÆGTER at sove i sin vogn, så den bruger vi nærmest aldrig.  For tiden har hun det bedst med at blive lagt på sofaen, når hun viser træthedstegn, og så falder hun i søvn af sig selv. Hun er maks vågen et par timer og sover så 1 til 1,5 time om dagen. Det betyder, at jeg har masser af tid til at ordne praktik, strikke og se serier (luksus!). Der skal nok komme et grumt tigerspring og ødelægge den rytme 😉

Jer mødre med flere barsler på bagen: Hvordan adskilte jeres barsler sig fra hinanden?

Lidt om amning – og jagten på den perfekte bh

Skjorte fra H&M // Bukser fra Vero Moda // Amme-bh fra Hunkemöller // Amme-te fra Pukka // Ammeindlæg i uld/silke fra Joha // Taske fra Mai Jacobsen

[Reklame for Hunkemöller]

Jeg fuldammede min søn, til han var seks måneder, og vi fortsatte amningen, til han var 16 måneder. Bortset fra et par omgange tilstoppede mælkegange og en omgang svamp hos ham, så kørte amningen bare på skinner, og det er jeg så taknemmelig for. I min første mødregruppe var vi seks kvinder, og det var kun to af os, der fuldammede, og det viser bare, at man af den ene eller anden årsag ikke er garanteret at kunne fuldamme.

Dengang kom det bag på mig, hvor hårdt og krævende sådan noget amning egentlig er, men også hvor unikt et bånd, man skaber med sin baby. Den ene dag bandede og svovlede jeg over, at jeg var bundet til baby, fordi jeg var den eneste, der kunne give ham mad, og den næste dag var jeg SÅ stolt over, at min krop ene og alene kunne nære min baby og få ham til at skyde i vejret både vægt- og længdemæssigt.

Heldigvis kører amning med lillesøster også rigtig godt – og jeg er lidt mere klædt på, hvad angår appetitspring, og hvad der ellers skulle være af udfordringer under sådan et amme-forløb.

I den mere “letbenede” ende, så udfordrer amning også ens garderobe. Der skal være adgang til madpakken, og en god amme-bh er ens nye bedste ven. Nu når jeg tænker over det, har jeg mere eller mindre levet i en amme-bh de sidste par år, og mine trofaste amme-bh’er fra H&M ser noget medtagede og nussede ud.

Så da jeg blev bedt om at lave dette indlæg for Hunkemöller, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tjekke deres sektion med amme-bh’er ud. Ovenstående sag med blonder og fine stropper kunne meget vel være en kærkommen opgradering af min meget medtagede samling af amme-bh’er. Hunkemöller har faktisk også en masse amme-venligt nattøj, hvis I er på udkig efter det 😉

Lyserød barsel


Barsel. Der kommer til at være dage, hvor de to små græder i kanon, og overskuddet er lige så fraværende som søvn. Hvor man lige trækker den to minutter ekstra på toilettet bare for at have lidt tid for sig selv.

Men så er der også dage som i går. Hvor man trækker i sine fineste lyserøde sager og spankulerer gennem indre by med sin søster. Taler om stort og småt. Om livet. Der bliver brygget kaffe til én, som man kan drikke, mens den rent faktisk er varm. Hvor bebs snorker lystigt i viklen, mens der bliver indtaget kulinariske herligheder i Torvehallerne. Og solen skinner. Vigtig detalje.

For er der noget, jeg har erfaret, så er det, at barsel ikke er lutter lyserøde dage. Der er også de grå og tågede, som drukner i gylp og eksploderende remoulade-bleer. Men jeg vil forsøge at lade de lyserøde dage fylde mest – selvom det er lettere sagt end gjort.

De lyseøde dage skal gemmes på kontoen, så der kan tankes op, når dagene bliver lidt for remoulade-farvede. Simpelthen.

Med de ord vil jeg ønske jer alle en herlig weekend. Her er den første vask sat over, og om en times tid får vi besøg af sundhedsplejersken (hvorfor føler jeg altid, man er til eksamen med den slags?!). Derefter skal der pakkes, og så drøner min lille familie i sommerhus, hvor solen forhåbentlig kommer til at skinne, så der kan tankes flere lyserøde dage til kontoen.

Jeg savner min mave

Billedet her er taget præcis en uge før, jeg fødte – så jeg er 36+5

Jeg gik en uge over med min søn (han er født 40+5), så mentalt havde jeg forberedt mig på, at lillesøster ville lave samme trick.

Sådan skulle det dog ikke blive, og hun blev født 37+5, altså lidt over to uger før termin. Min mand og jeg blev taget totalt på sengen. Jeg måtte pakke hospitalstasken midt om natten mellem veerne, og vi blev nødt til at få vores ven, der havde lånt vores baby-autostol, til at tage på Hvidovre tidligt fredag morgen for pænt at aflevere den tilbage til os.

Og så er der en ting, som først er gået op for mig nu her efter fødslen: Jeg savner min mave! Jeg nåede aldrig at sige “mentalt” farvel til den – jeg troede jo, at jeg havde mindst et par uger endnu til at nyde sparkene, ae den store mave og vralte besværet afsted.

Jeg er ikke helt afklaret med, om jeg skal have flere børn, så dette var potentielt den sidste gang, jeg var gravid. Og jeg ville ønske, at jeg havde nydt den sidste tid noget mere. Jeg har været så heldig at have to ukomplicerede graviditeter og føde to sunde børn – men på en eller anden måde, synes jeg ikke, jeg har fået “closure” og bundet en fin sløjfe på min æra som “rugemaskine”, hvis det giver mening?

P.S. Cardiganen er min seneste ego-strik, og opskriften kan findes HER. Jeg drømmer om at strikke en version i sommerfine farver også, for den er SÅ fin!