Here Comes the Son

Øv, øv…Her går man og beder om lidt køligere vejr, så ens solskoldede ryg kan blive skånet en smule, og så øser det ned. Det er så her man bliver straffet for ikke at investere i regntøj og gummistøvler og i stedet spendere på sandaler og toppe. Opererer vejret kun i ekstremer denne sommer?!

Nu håber jeg selvfølgelig, at sommeren ikke er endt, og for at bakke det op poster jeg denne editorial fra “Fashion Rocks”. Det er et magasin, der udkommer en gang om året i forbindelse med koncerten “Fashion Rocks”, hvor en lang række musikere optræder til fordel for “Stand Up to Cancer”. I magasinet er der en skønsom blanding af musikere, modeller og mode. Selvom der godt nok er brugt en del aw08-items, synes jeg, at billederne udsender et dejligt 70’er hippie-mood.

Editorialen hedder “Here Comes the Son”, og nej, det er ikke en stavefejl. For sammen med Sasha er det nemlig The Beatles’ George Harrisons søn, Dhani Harrison, der er model.

Jeg vil lige fremhæve et citat fra Beatles-sønnen, som er meget rammende for stylingen:

“Sasha’s clothes have an Anita Pallenberg vibe, which I love. Anita is so cool. She’s actually the mum of one of my best friends.”

Hvis I ikke er så bekendte med Anita Pallenberg, så har Clamour for Glamour præsenteret hende i et glimrende indlæg.




(billeder fra the Fashion Spot)

Busted!

For mig er der ikke noget, der hedder fashions do’s and dont’s. Så længe man har det godt med sig selv i det, man har på – do it! Skrækkelige regler som at kvinder over 35 ikke skal gå i minikjoler , eller at lave kvinder ikke kan gå i maxikjoler – hvem sidder og finder på det?!

Derfor var det forfriskende at læse Instyle’s Fashion Myths Busted – hvor de med tekst og billeder beviser, at man godt kan gå i mini, selvom man er over 35, at petit kvinder ikke drukner i maxikjoler, og at man godt kan gå i denim fra top til tå – in your face do’s and dont’s!

Beach-billeder

Det har regnet det meste af dagen, så den strandtur, jeg havde håbet på, ser ud til at være meget langt væk. What can you do? Jeg sidder da bare og finder lidt editorials frem, der er taget på stranden. Men altså, det er jo ikke helt det samme som selv at være på stranden…men flot er det i hvert fald!

UK Vogue Juni 2006
Vanity Fair August 2008
US Vogue Juli 1993
US Harper’s Bazaar Maj 2008
Numero Juni/Juli 2008
Jalouse Juni 2008
Vogue Paris Juli 2007
Prudence Magazine Juli/August 2008
Vogue China Juli 2008
UK Vogue Maj 2008

(billeder fra flickr og the Fashion Spot)

Hovedpynt

Alexander McQueen’s shows minder tit mere om haute couture-shows end ready-to-wear – men det betyder jo kun, at det er endnu mere fascinerende af klikke gennem den idérige designers shows.

Hans aw08-show er ingen undtagelse. Denne sæson har Alexander McQueen taget inspiration fra Storbritannien i kolonitiden. Der er derfor militær-inspirerede uniformer og store krinoline-kjoler. Dog er der også indiske elementer, da det store asiatiske land jo er en tidligere britisk koloni. Især de flotte headpieces af ædelsten og perler fangede mig – de er spektakulære!

Her er looket holdt relativt simpelt med et enkelt smykke i panden. Hvis man har en fin ørering kunne looket nemt efterlignes til fest. Faktisk ligner det sorte smykke i panden øreringene på en prik…
Mit yndlingslook er de øreringe, der er kombineret med et hårbånd. Igen kunne man lave noget lignende med en fin halskæde og nogle hårnåle…
De mere pyntede looks, hvor der både er headpiece, halskæde og øreringe.


Headpiece bliver til horn!
(billeder fra style.com)