Jeg elsker at se ANTM – eller for de uindviede America’s Next Top Model. For tiden viser TV3 de gamle sæsoner, de er nået til sæson 3. Og hver torsdag viser de sæson 8. Og selvom jeg har set begge sæsoner før, så ser jeg dem gladeligt igen. ANTM har bare det rette mix af mode og intriger – yikes! I likes! Sæson 9 kører for tiden i USA, og jeg følger selvfølgelig med på YouTube. Tjek brugerne 88872 og sk011151 (som begge er hurtige til at uploade) og dodash8 – brugeren er også hurtig til at uploade de nye afsnit og har desuden nogle af de gamle sæsoner liggende.
Så kom billederne af Roberto Cavallis kollektion for H&M. Vil disse beklædningsgenstande skabe kø foran udvalgte H&M-butikker den 8. november? Jeg vil nok ikke være i blandt dem, både fordi jeg sandsynligvis sidder og pukler med opgave i mediesociologi, men nok mest fordi, der ikke er så meget, der falder i min smag. I ægte Cavalli stil er der masser af dyreprints, guld og glimmer. Men så er der jo også de sædvanlige ting, som vi også så i kollektionen fra Karl Lagerfeld, Stella Mccartney og Viktor & Rolf: Jeans, tuxedos og trenchcoats – selvfølgelig med et Cavalli-touch, ligesom de andre også fik et touch af de respektive designere.
Her er mine favoritter, hvis man kan kalde det det. Du kan se alle billederne her – denne blog er iøvrigt min favorit H&M-updater: Glimmerkjolen minder mig om én, som Kate Moss havde på for nyligt. Jeg foretækker så Kate Moss/Topshop versionen frem for Roberto Cavalli/H&M versionen. Længe leve kendis/highstreet-samarbejder!
For at være helt ærlig er der stadig ikke nogle af H&M’s samarbejder med en topdesigner, der har imponeret mig helt og holdent. Jeg synes ikke, at designet retfærdiggør de priser, som H&M tillader sig at tage – hvilket plejer at være et stykke over normale H&M-priser. Hvis de så bare holdt tøjet i den lave ende… Det eneste jeg ejer fra disse celebre samarbejder er et sort silke pencilskirt med lommer (købt til ingen penge på eBay) og en oversize hvid tank top med print og kæde (med 70% ved H&M-udsalg). Begge fra Stella Mccartney-kollektionen. SE! Jeg er alt for nærig!
Dog søger jeg jævnligt på eBay efter en sort paillet smokingjakke fra Karl Lagerfeld-kollektionen. Jeg har villet have den siden jeg så Susie Bubble med den på. Dog er den kun dukket op én gang – men i en str. UK12. Øv.