
I mit tidligere indlæg om striber faldt mange af jer sammen med mig hovedkulds for Karen Walkers skønne stribede, draperede kjole – og jeg lovede at råbe højt, når jeg fandt frem til et mere budgetvenligt bud.
Den gjorde jeg i dag hos Jeanett D, der har taget et nærmere kig på britiske Marks & Spencer’s ss10-kollektion. Kjolen fra Marks & Spencer er da ret spot on, synes I ikke?
Karen Walkers kjoler koster normalt mellem 900-2800 kroner, mens sagen fra Marks & Spencer ifølge Instyle koster £29.50, hvilket svarer til cirka 250 kroner.
Kjolen er endnu ikke at finde i M&S’ webshop, men jeg holder skarpt øje og håber, at I også tipper mig, hvis I ser den 
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)
Relaterede indlæg

Project Runway’s sæson syv er skudt i gang i USA for en måneds tid siden, og jeg følger selvfølgelig med på nettet
Imens ligger hr. kæreste altid ved siden af mig og efterligner Heidi Klum med hendes halvtyske accent: “One day you’re in, and the next day you’re out” – jeg synes, det er så herligt, når han siger det!
I det første afsnit præsenterede Nina Garcia, en af dommerne og moderedaktør på Marie Claire, begrebet “hanger potential”. Det vigtigste inden for tøjdesign er selvfølgelig, at tøjet sidder godt på kroppen, men det er også vigtigt for en designer at tænke over, hvordan tøjet ser ud, når det hænger på bøjlen, for det er jo typisk sådan en mulig kunde først bliver præsenteret for tøjet.
Og det er jo egentlig rigtigt nok! Som den garvede shopper jeg er, er jeg ret hurtig til at bladre gennem alt tøjet og lynhurtigt bedømme, om tøjet er noget for mig baseret på, hvordan tøjet tager sig ud på bøjlen.
Men når man dømmer tøjet på bøjlen, så er der jo også chance for, at man kan gå glip af noget. For eksempel tager meget draperet tøj sig ikke særligt godt ud på bøjler. Den nederdel, jeg lige har købt fra Vero Moda, ser for eksempel ret sørgelig ud på bøjlen, men når den kommer på, så er den jo skøn.
Er I også hurtige til at dømme tøjet på bøjlen?
Relaterede indlæg

Jeg sov virkeligt dårligt i nat, så jeg er træt, træt, træt i dag. Og jeg ved godt, hvad jeg er træt af: Det l*rte vintervejr! Sne er meget flot og hyggeligt, når det ligger udenfor juleaften, og man selv sidder inde i varmen og spiser and og pakker gaver op. Men når der stadig ligger sne i starten af februar, og der er udsigt til mere et par uger endnu, så er det ved at være nok!
Så er der de dér irriterende typer, der siger, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning – og det kan godt være, de et eller andet sted har ret, men kors hvor er jeg træt af uldstrømpebukser under jeans, store støvler og handsker!
Jeg vil have bare tæer i sandaler, solbriller og lette kjoler! Især dette billede fra Forever21 har inspireret mig til mit look til sommer: En stribet top, som ikke er de vante striber i navy eller sort, og blomstrede shorts – og når jeg bliver lidt mæt af farver, så vil jeg hoppe i en kjole med et cool sort/hvid print. Må straks på jagt, hvis jeg altså kan komme frem for sneen…
(billede fra forever21.com)
Relaterede indlæg

Monki til 350 kroner, My Favorites til 699 kroner, Vagabond til 600 kroner og Acne 2295 kroner.
Sko med kig til både hæl og tå er umådeligt populære til forår og sommer, og når vi engang forlader polartilstandene her i Danmark, så kan man allerede tyvstarte med en sok i sandalen.
Jeg må ud og spejde, og se, om det hæl- og tåløse look er noget for mig. Mine favoritter er fra Monki og Vagabond – både udseende- og prismæssigt. Hvilken er din favorit?
(billeder fra facebook.com, shop.acnestudios.com, monkiworld.com og shopfriiscompany.com)
Relaterede indlæg

Jeg har før semi-kastet min kærlighed over en stribet trøje fra anden runde af Sonia Rykiel pour H&M, der udkommer den 20.februar. Men nu har Nitrolicious givet os mulighed for et nærmere look, og der er jeg knap så imponeret.
Kollektionen er meget Sonia Rykielsk med farver, striber og similisten, men der er bare ikke noget, der falder i min smag. Hvis nu den sort/hvide stribede sweater havde haft almindelig rund hals og ikke boatneck med sløjfe, så havde den været lige i skabet!

Lidt gode nyheder er der dog. De sko, som også er afbilledet på kampagnebillederne, kommer til salg. Hvis ikke det var fordi, jeg allerede havde et lignende par fra Topshop, så var jeg hoppet på. Og så fås de også i en lidt mere farverig udgave med pink sål, som kan ses her.
(billeder fra nitrolicious.com)

