
Jeg starter weekenden med to af mine gode venner: Rainbow og spicy laks fra Dondon Sushi på Christianshavn. Mmmm!
Go’ fredag til alle!
Relaterede indlæg

Confession: Jeg har faktisk aldrig i mit liv lavet en smoothie! Jeg ved ikke lige, hvad det er, der har holdt mig tilbage… Måske fordi jeg hader at vaske blendere op?!
Men i dag havde min lokale fakta sådan en frossen “Smoothie Mix” med mango, jordbær og ananas til kun 15 kr., så jeg tænkte, at jeg ville lufte roomies blender, der bogstaveligt talt bare står og samler støv…
Lidt frossen frugt, en sjat yoghurt naturel, en smule honning – og evt. juice hvis man vil have lidt syrlighed. Easy peasy!
Og lad mig lige tilføje, hvor begejstret jeg er for de modebloggerinder, der ikke kun skriver om, hvad de har på, men også om hvad de spiser – bl.a. Charlotte, Emily og Sofie. Jeg synes, det er umanerligt beundringsværdigt, at de kan spise så sundt og lækkert!
Mig? Jeg lever mere efter Brødrene Price-devisen “Rigeligt smør”, og for mig er bacon det tredje krydderi – men alt med måde selvfølgelig 
Nå, det var vist et lille sidespor! Har I en nem og lækker smoothie-opskrift, jeg kan prøve af?
P.S. Jeg har altså også købt bland-selv-slik i dag…
Relaterede indlæg

Min søster er på et lille visit fra Odense – og se, hvad hun havde med til mig! Franske macarons, som jeg jo elsker, elsker, elsker.
Efter et tip fra en læser til dette indlæg, så bedte jeg lillesøs om at stoppe forbi Odense Chokoladehus og købe lidt makroner til mig.
Mmmm, hvilken bedre måde at fordrive en regnvejrsdag på end at spise macarons, drikke pebermyntete og sladre lidt med søs?
Relaterede indlæg

En oreo-kage spottet i et spansk supermarked – tilsæt bare mælk, og så har du en cookie i gigantstørrelse!
Jeg elsker at gå på opdagelse i hylderne i udenlandske supermarkeder… Man finder så mange mystiske, spændende og underlige sager, som man ikke lige ser i den lokale Netto her i Danmark
Relaterede indlæg

Sushi-kyndige søs ruller løs med bambus-måtten.
Da min søster var på besøg i København i sidste uge lavede vi sushi. Vi er begge vilde med at spise sushi, men skal af med mange penge, hvis vi skal spise det ude, så vi besluttede os for at lave det hjemme.
Hvis du er vild med denne japanske delikatesse, kan jeg kun anbefale dig at give dig i kast med at lave sushi, for det er ikke så svært, som det ser ud til – og det er super hyggeligt! Jeg har med succes lavet sushi sammen med min roomie, og selvom vi var rookies, gik det rigtig godt!

Med hensyn til opskrifter så fulgte vi bare anvisningerne på rispakken, men ellers er der masser af opskrifter og videoer på nettet! Min søster er supersej til at lave sushi, så jeg behøvede nærmest ikke at røre en finger. Jeg skar lidt agurk og avocado, pillede og stegte nogle rejer og skar rullerne i skiver.

Det færdige måltid. Der var mere end rigeligt til to personer, så der var også til frokost.

Nigiri med tigerrejer og lækker øko-laks, samt ruller med fyld af laks, agurk og avocado. De orange klatter er rogn.

Inside-out rullerne er med fyldt med dybstegte, panerede rejer, avocado og spicy mayo med rogn udenpå – min favorit!

Klar til at spise! Med tangsalat og syltet ingefær som tilbehør. Vi købte tangsalat og laks i Mad & Vin-afdelingen i Magasin. Men en god fiskehandler ligger nok også inde med det.
Usj! Nu har jeg helt fået lyst til sushi! Men det bliver ikke i aften, for jeg skal være sammen med hr. kæreste og hans venner, og de er ikke sushi-fans. “Vi skal jo have kød,” siger de. Tsk, tsk!

