Djula

 photo djula.jpgBilleder fra Instagram

Jeg faldt over franske Djula på Instagram, og jeg blev med det samme forelsket i de fine smykker. De er delikate, feminine og med kant – præcis som jeg foretrækker mine smykker! Jeg drømmer især om en af de helt spinkle kæderinge med en enkelt diamant… Helt billig er den ikke, men jeg er sikker på, at det ville være et smykke, jeg ville sætte pris på i mange år 😉

Armbånd fra RedLine

 photo redline.jpgJeg har før skrevet om min jagt på et armbånd, der består af en lille diamant på en farvet snor, og jeg tror, at jeg bliver nødt til at spare op til et armbånd fra RedLine. De er bare SÅ fine og er lige, hvad jeg har drømt om. De kan i høj grad customizes med forskellige fatninger, former, farver, så jeg har god tid til at beslutte mig for det helt rette, mens jeg sparer op – for helt billige er de altså ikke 😉

(billeder fra instagram)

Summer gold

 photo gold-rings.jpgRinge fra Pieces og Blond Accessories

Sommer er lig med guldsmykker til at matche sommergløden, og disse to er pt. favoritter. Jeg kan vel ikke være den eneste, der foretrækker guld om sommeren? Om vinteren er jeg dog klart til sølvsmykker, som I kan læse mere om HER og HER.

New bling

 photo piecesogjuliesandlau.jpgInden jeg går helt på weekend, vil jeg lige vise jer to af mine seneste smykkekøb 🙂 I går var jeg nemlig til lanceringsfest, da smykkedesigneren Julie Sandlau har designet en kollektion for Pieces. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da de to ligesom ligger i hver sin ende af pris- og kvalitetsskalaen, men jeg blev godt nok positivt overrasket! Designet var feminint og enkelt, men stadig med fine detaljer – helt i Julie Sandlaus ånd – og materialerne er sterlingsølv, mens guldsmykkerne er forgyldte med 22 karat guld. Og priserne? De ligger fra 149,95 til 499,95 kroner!

Jeg var ovenud lykkelig, da jeg så, at der i kollektionen er en guldring med pink sten – det er jo lige sådan én, jeg har drømt om 😉 Og så kunne shoppegenet altså heller ikke stå for den oxiderede ring i art deco-stil. Så smuk, altså!

Guldringen med pink sten kan fås HER, mens den oxiderede ring findes HER – og så kan I se hele kollektionen HER.

P.S. På neglene har jeg “Moonstone” fra Mavala fra mærkets nye Jewel Collection. Så er jeg vist også klar til årets første julefrokost i morgen 😉 I kan se bedre swatches henne hos hende HER, og lakken kan fås i Matas til ikke særlig mange penge…

Ring party

 photo carrerings.jpgMin ønskeliste blev sådan cirka syv kilometer længere, da jeg så dette fine ring party på Carrés Instagram (@carrejewellery) – så fint, så fint! Jeg er især forelsket i ringene, der buer op i en spids, og de kan fås i forskellige farver, som sagtens kan mikses på kryds og tværs.

Prisen er faktisk også ganske rimelig, men hvis man – som jeg – drømmer om en hel stak, så løber det selvfølgelig op 😉 Den sorte kan fås HER, sølv HER, guld HER og rosaguld HER. Hvilke(n) farve(r) er du mest til?