Klik på billedet for at høre denne uges søndagssang
Sandalerne er fremme, solbrillerne lige så. Forud venter grill-aftener, rosé-drikning, picnic i Kongens Have, strandture, koldskål, jordbær med fløde og alt det andet, der gør sommeren så fantastisk – og denne sang er det perfekte soundtrack!
Ah, er der noget bedre end at sove lææænge og vågne til dejligt søndagssolskin? Lige om lidt smutter jeg med hr. kæreste ud af døren – vi skal (som sædvanligt) til et par åbent hus’er – men inden da får I lige opskriften på verdens bedste iskaffe.
Min far har lavet disse om sommeren, så længe jeg kan huske. Selv da jeg var yngre og ikke kunne lide kaffe, så drak jeg alligevel iskaffe, da den kondenserede mælk var lige noget for min søde tand. Et af de bedste minder, jeg har fra en tur til Vietnam, var, da mig og min lillesøster stod og bryggede kaffe i min kusines motorvejscafé og hældte en hel masse kondenseret mælk i. Mums!
Nå, tilbage til iskaffe Det er såmænd nemt nok at frembringe denne dejlige drik: Bryg en god, stærk kaffe. Hæld kondenseret mælk i efter smag. Top op med isterninger. Så kan Baresso da godt go home
Kondenseret mælk kan fås i større supermarkeder, indvandrer-grønthandlere og asiatiske forretninger. Og de er på tilbud i Rema1000 i næste uge, så der må jeg forbi og hamstre til sommerens mange iskaffer
Det er virkelig en fin taske, dens lille størrelse gør den nærmest helt nuttet, hvis man kan bruge det ord om en taske. Jeg elsker, at den er så alsidig: Den kan bæres i hånden i hanken og crossbody med den lange strop. Desuden kan den lynes op i siderne, så den kan også ændre form fra firkantet til en mere casual stil.
Nu er det vist også på tide, at jeg holder en lille pause på taskefronten – har jo også lige købt en Brenda – men har faktisk allerede næste drømmetaske i kikkerten. Har man ikke altid det, hehehe
Pashli Mini Satchel i navy kan købes HER, men webshoppen sender desværre ikke til Danmark, så I må få en mellemmand til et hjælpe jer.
Nu er det lidt svært at generalisere, da Sephora jo fører mange brands, som ligger i alle prisklasser fra budgetvenligt til koster kassen. Men i dette indlæg vil jeg tage udgangspunkt i Make Up For Ever, som klart er et af mine favoritmærker derinde.
HD Foundation – læs hvor meget, jeg elsker det stads, HER – koster 286 kr. i Danmark, mens den i Sephora i Frankrig koster ca. 260 kr, dvs. den er knap 10 procent dyrere i Danmark (hvor moms, lønninger og husleje nok er højere end i Frankrig ). Så det er egentlig ganske fair priser, hvis I spørger mig.
En cremeøjenskygge fra Make Up For Ever koster 165 kr., hvor en cremeøjenskygge fra MAC koster 160 kr. Så på den front ligger de to brands i samme prisklasse, dog er MUFE en smule dyrere, hvis man kigger over hele produktlinjen.
Jeg håber, det kastede lidt lys over sagerne. Jeg ved selvfølgelig ikke, om “prishoppene” gælder for andre brands som for eksempel Benefit etc., så der må I selv ind og undersøge sagen nærmere
Halskæde og top fra H&M, nederdel fra Carven, taske fra Alexander Wang, strømpebukser fra H&M og pumps fra Black Secret
I går aftes var jeg til Grand Opening Cocktail Party i Sephora i Illum, jeg fik kigget på (en brøkdel) af skønhedsmekkaets udvalg af dullegrej med Pudderdåse-Helene, og det er også hende, der har været sød at tage outfit-billeder