Ingen tvivl om, at jeg er kæmpe fan af Urban Decays Naked-palette – se bl.a. HER – så da der begyndte at gå rygter om en 2′er til den hypede og konstant udsolgt palette, så blev min nysgerrighed selvfølgelig vakt
Her ser I, hvordan 2′eren kommer til at se ud – det er 2′eren, der er øverst, mens den originale ses nederst. Det utrænede øje vil nok mene, at de begge er ret ens – og man behøver nok ikke begge i sin samling. Med mindre man er crazy makeup hoarder som mig, hehe
Se flere billeder hos Pinch of Pretty, hvor jeg også har lånt billederne fra.
Hvad siger I? Minder de to paletter for meget om hinanden, eller gør I jer klar til at jagte Naked 2, der nok bliver lige så hypet og svær at få fingre i som sin forgænger?
I London gik jagten ind på Chanels nye cremeøjenskygger, som jeg har talt vidt og bredt om. I Selfridges hellige makeup-haller havde jeg meget svært ved at bestemme mig for, hvilken af de seks smukke farver, der skulle med mig med hjem, men det endte med at blive “Illusoire”, da den er helt unik.
Farven er meget svær at beskrive: Grå-brun-lilla med sølvglimmer er vist det nærmeste, jeg kan komme på… Perfekt til både et diskret hverdagslook og et mere dramatisk fest-øje Konsistensen er meget lækker, cremet og mousse-agtig, men jeg har ikke haft den nok på til at kunne udtale mig om holdbarhed endnu.
Udover den lækre krukke med øjenskyggen, får man en lille pensel med – som faktisk er ret god! Den kan både lægge skygge på hele øjenlåget eller som liner langs vippekanten. Desuden er der hætte på penslen, som kan tages af og bruges til at forlænge penslens skaft. Smart!
I kan læse mere om og se mere til øjenskyggerne – Illusion d’Ombre Long Wear Luminous Eyeshadow – hos Temptalia.
Jeg har tidligere ravet om Chanels kommende cremeøjenskygger – og her kommer lidt mere savleri! Seks labre farver kommer der til efteråret. Which one to choose?! Totalt luksusproblem Den sorte, hvide og sølvfarvede blev brugt til Chanels aw11-show, mens den lilla og bronzefarvede pyntede øjenlågene på Fendis aw11-modeller.
Tjek forresten lige denne video ud fra backstage Fendi, hvor Peter Phillips – der er kreativ direktør for Chanel Makeup – fortæller en smule om øjenskyggerne: “It’s easy to apply… Finger make-up! It’s like fingerpaint for children.”
Yndig Dior-øjenskygge i leomønster. LEO! Total craving! Diors øjenskygger er simpelthen så labre, og laberhedsfaktoren bliver da lige mangedoblet, når den kommer i leo-form Desværre er den totalt limited edition, så det er nok ikke noget, vi kan hapse i den lokale Matas Ifølge BritishBeautyBlogger kommer den til UK i maj, mens Café Makeup allerede har købt den i Paris… Jeg skal til Paris om snart… Skulle man?