Mine gamle kolleger fra ALT for damerne holder en fed konkurrence, hvor der er lækre præmier på spil. Jeg har selv tilmeldt mig, for det er ikke kun mig, men også min fotograf, der vinder en præmie
Win-win! Desværre kan jeg ikke bestikke mine tidligere kolleger til at vælge mig som vinder, for det er en kendt dansk designer og en stylist, der kårer vinderne… Men lok veninden, kæresten, mor eller kollegaen til at tage et trendy snapshot, der vanker præmier til jer begge, hvis I vinder
Relaterede indlæg

En lille teaser til den artikel jeg har skrevet om modeblogs i denne uges ALT for damerne…
Der er ret så stille på bloggen for tiden – ikke kun fordi, jeg prøver at fordybe mig i bachelor-skrivning – men jeg er oveni hatten blevet syg. Det er sgu timing, der vil noget!
Og bare rolig, det er ikke den frygtede influenza, der har fået mig – men den medicin jeg begyndte på i mandags har nogle overvældende ubehagelige bivirkninger 
Så jeg prøver at få skrevet lidt bånd ud fra nogle interviews, lige indtil kvalme og svimmelhed overmander mig, og min mave gør så ondt, at jeg bliver nødt til at ligge ned.
Men så er det jo heldigt, at Costume lige er kommet ind ad døren, og i denne uges ALT for damerne er der også en guide til modeblogs, som jeg skrev for laaaang tid siden. Så ligger jeg og læser modeblade og har lidt ondt af mig selv… Så må den bachelor lige vente lidt…
(billede fra altfordamerne.dk)
Relaterede indlæg

Sort shortsdragt fra Second Female, hvid tank top indenunder fra By Malene Birger, koralfarvet tørklæde fra Custommade, bælte er en gave fra min søster, sorte strømpebukser fra H&M, sorte flats med nitter fra H&M
Lørdag var endnu en dag på arbejde på ALT for damerne LIVE. Jeg var blandt andet så heldig at få en makeover i Bobbi Brown-standen, og jeg må sige, at mit favorit kosmetikmærke MAC har fået en seriøs konkurrent!
Denne dag var jeg hoppet i en all-in-one skjorte+shorts-sag, der er gammel, gammel – helt tilbage fra 2006, mener jeg. Men jeg synes nu stadig, den holder! Buksedragter og all-in-ones tager jo endnu en tørn i trendmøllen ifølge diverse modeblade…
Relaterede indlæg

Jeg er træt, træt, træt, så der bliver ikke mange flere ord fra min side for i dag. Under ALT for damerne LIVE har jeg fået fornøjelsen af at skrive til altfordamerne.dk, og jeg synes, I skal tjekke det ud. I kan læse om nogle af de besøgende, jeg har fanget her, en reportage fra Guldknap-showet her og billeder fra Guldknap-vinder Stella Novas show her.
Alt arbejdet har jeg dog ikke lavet. Vi har været fire på webredaktionen, og Simon har taget de rigtig flotte billeder fra Guldknap-showet. Han tog ovenstående fantastiske shot, efter jeg stod ved siden af ham og råbte “Husk at tage billeder af skoene!”
(billede fra altfordamerne.dk)
Relaterede indlæg

Denne weekend er der ALT for damerne LIVE, magasinets store livsstilsmesse i Forum i Købehavn. Hvis I har tid, mulighed og lyst, vil jeg helt klart anbefale jer at tjekke det ud. Der er et fedt program med masser af mode, kultur, skønhed, mad, bolig og helse. Jeg glæder mig især til Guldknap-uddelingen, ALT for damernes designpris, der sidste år gik til Stories by Rikkemai.
Hvis I ikke har mulighed for at komme til Forum i weekenden, så kan I følge med på altfordamerne.dk, hvor jeg hele weekenden vil rapportere fra ALT for damerne LIVE på min dertil indrettede blog.
Så det kan godt være, at der bliver lidt stille her på bloggen i weekenden, da jeg skal på arbejde, men så kan I jo se, hvad jeg render rundt og laver på altfordamerne.dk! Og blogs er som børn – selvom man får flere, så er der ikke mindre kærlighed at dele ud af 
(billede fra altfordamerne.dk)

