19. januar 2010
Nogle af jer har måske allerede bemærket det, men det lille styleblog-banner pynter ikke længere øverst på min blog.
Der er intet dramatisk over ændringen, bloggen fortsætter stort set som den plejer, men jeg tænker, det er er et godt tidspunkt at begynde på en frisk: Nyt årti, nyuddannet, nye muligheder og nye projekter at give sig i kast med.
Det har været en fornøjelse at samarbejde med Benjamin Media om dette nye tiltag i blogosfæren – og det bliver spændende at se, hvad det næste tiltag for Mode Med Mere bliver…
Og jeg håber, I alle bliver hængende med mig og ser, hvad der sker 
P.S. Der har været et par tekniske problemer med flytningen, bl.a. er min linkliste blevet rodet sammen og min tag-sky er gået amok, men jeg skal nok få det fikset, når tid er.
28. december 2009
Jeg håber, alle har haft en god jul – selv har jeg haft en rigtig dejlig jul med familien. Igår kom jeg hjem til København, og lige nu er der mange ting at se til, så bloggen bliver desværre en smule forsømt mellem jul og nytår.
Jeg skal hjælpe med at forberede nytår, som jeg i år fejrer med hr. kæreste, to af hans venner, min søster og min roomie. Så er der jo lige forsvaret af mit bachelorprojekt, der skal forberedes – og så må vi se, om jeg også får tid til lidt udsalgsshopping, selvom jeg hverken har tid eller penge…
Jeg håber, I bærer over med min sporadiske blogging over nytår, men håber, I er klar til at følge mig i det nye år – jeg kan allerede fornemme, det bliver et godt og spændende 2010!
3. december 2009
Hej alle,
Nu er det tid til den sidste slutspurt. Jeg er beredt med kaffe, snacks og god musik – og er bevæbnet med post-its, korrekturøjne og min bærbar.
Jeg lægger sidste hånd på mit bachelorprojekt, og derfor har jeg besluttet mig for ikke at blogge, da det trods alt tager lidt tid at finde på idéer, finde billeder og skrive indlæg. Det er energi, der skal lægges over på min bachelor nu, men jeg vender tilbage i næste uge, hvor jeg har afleveret. Så fortvivl ikke, hvis jeg ikke godkender og svarer kommentarer 
Ha’ det rigtig godt, til vi ses igen.
/Maria
P.S. Det kan jo være, at jeg giver et pip fra mig på twitter…
5. november 2009

En lille teaser til den artikel jeg har skrevet om modeblogs i denne uges ALT for damerne…
Der er ret så stille på bloggen for tiden – ikke kun fordi, jeg prøver at fordybe mig i bachelor-skrivning – men jeg er oveni hatten blevet syg. Det er sgu timing, der vil noget!
Og bare rolig, det er ikke den frygtede influenza, der har fået mig – men den medicin jeg begyndte på i mandags har nogle overvældende ubehagelige bivirkninger 
Så jeg prøver at få skrevet lidt bånd ud fra nogle interviews, lige indtil kvalme og svimmelhed overmander mig, og min mave gør så ondt, at jeg bliver nødt til at ligge ned.
Men så er det jo heldigt, at Costume lige er kommet ind ad døren, og i denne uges ALT for damerne er der også en guide til modeblogs, som jeg skrev for laaaang tid siden. Så ligger jeg og læser modeblade og har lidt ondt af mig selv… Så må den bachelor lige vente lidt…
(billede fra altfordamerne.dk)
26. oktober 2009

Jeg stikker lige hovedet ind for at sige hej
Jeg må erkende, at bloggen lige nu nok ikke har højeste prioritet, når jeg skal udnytte døgnets 24 timer. Bachelor-skrivning tager meget af min tid, og så må jeg erkende, at energiniveauet ikke er på toppen i efterårets kulde og mørke, så resten af tiden har jeg mest lyst til at sove…
Bloggen går nok ikke helt i stand-by, men frekvensen af indlæg vil nok være meget svingende, men jeg håber da, at I bliver hængende, trods en smule stilhed her på bloggen fra tid til anden:)
Og så lige for at slutte indlægget af med en smule mere mode-relateret, så fortsætter jeg min brynje-besættelse ved at savle over dette armbånd og halskæde fra Burberry Prorsum. Jeg synes, det er et sjovt twist med knuderne, og som en cool detalje er der også flettet læder ind i brynjen!
(billeder fra brownsfashion.com og net-a-porter.com)
22. oktober 2009

Yay! I år er det præcis to år siden, at jeg startede denne modeblog! Og hvilke to år – fænomenet modeblogging har været under rivende udvikling, og jeg er spændt på at se, hvad fremtiden bringer – og jeg håber, I vil joine mig 
Jeg vil gerne sige tusind tak til alle jer derude, der læser med – hvad enten I lige har opdaget modemedmere.dk, eller om I har været med fra start! Jeg bliver altid utroligt glad, når jeg logger på og ser alle de skønne, konstruktive og sjove kommentarer I tager jer tid til at skrive – de betyder helt utroligt meget for mig og er en fantastisk inspiration og motivation – keep up the good work!
Sidste år havde jeg en fødselsdagskonkurrence, men bachelor tager al min tid, så det vil der desværre ikke være noget af i år.
I stedet vil jeg bede jer hjælpe mig med at sammensætte en slags “Mode Med Mere – Greatest Hits”: Smid en kommentar med et link til et indlæg fra bloggen (1286 indlæg er det blevet til på to år!), som på en eller anden måde har inspireret, oplyst, hjulpet, forbavset eller forarget jer.
Jeg glæder mig til at se, hvad I finder frem til i arkiverne
31. juli 2009

Nu når jeg flytter fra mit fancy kollegie, flytter jeg også fra dets lynhurtige internet til kun 10 kr. om måneden. Så nu tænker jeg, at jeg vil hoppe ud i mobilt bredbånd.
Derfor har jeg bestilt et USB-modem fra Oister og er spændt på at se, om det er så fantastisk, som det lyder. Tænk, så kan jeg surfe (og blogge) hvorend jeg er: I toget, når jeg pendler, i parken, mens jeg venter på bussen – så godt som alle steder!
Men sådan noget bredbånd er jo ikke så mobilt, hvis ens computer ikke er det, så jeg har også købt mig en fiks, lille ny 10″ notebook fra ASUS. Det er en hvid laberhed på kun 1.45 kg, og batteriet skulle holde op til 9.5 timer!
Så jeg er en hampy camper (og blogger) – nu skal jeg bare vente på, at det hele kommer med posten…
(billeder fra oister.dk og asus.com)
29. maj 2009
Så er der laaaang weekend! Jeg drager mod hjemøen Fyn, hvor jeg håber at tiltuske mig til lidt computertid på en af mine eksamensramte søstres bærbare (jeg orker nemlig ikke at slæbe min egen hjem!) – men hvis ikke jeg kommer til et tastatur, så bliver der nok lidt stille her på bloggen, da jeg har haft alt for travlt til at forprogrammere indlæg…
Men frygt ej, jeg er stærkt tilbage i næste uge!
24. maj 2009


Klik på den enkelte side for at læse artiklen fra JyllandsPosten den 21. maj 2009.
Som lovet lægger jeg hele artiklen fra JP op. Enjoy!
21. maj 2009
Nu når det er Kr. Himmelfarts-ferie, ville jeg nok ligge og flyde i sengen med magasiner, tv og bøger hele dagen, men jeg blev nødt til at komme op og ud af døren, da jeg skulle have fingre i dagens JyllandsPosten.
Jeg og bloggen er nemlig med i en artikel i JyllandsPostens Puls-sektion! Artiklen handler om mode på nettet, hvor flere og flere helt almindelige unge piger uploader billeder af sig selv og skriver om mode – både på StyleGallery og på modeblogs. Og så er der også en sociolog, der udtaler sig om selviscenesættelse etc. – meget interessant læsning!
Jeg poster artiklen i dens fulde længde på et tidspunkt, indtil videre må I nøjes med en smagsprøve, og hvis I ikke vil vente, så kan I jo gå ud og købe dagens JyllandsPosten…
Seneste kommentarer