Jeg har helt forsøm/fortrængt, at min blog har rykket domæne – og dermed skal feeds og lignende opdateres. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af det hele, men nu skulle Bloglovin’ i hvert fald fungere igen!
Follow my blog with bloglovin´
Relaterede indlæg
…gå ud og nyd det fantastiske vejr i stedet! Det gør jeg, derfor manglen på indlæg!
I går lokkede hr. kæreste med sol og chokolademousse på Christianshavn, og lige om lidt skal jeg ud at spille rundbold og grille med folkene fra min gang.
Det er simpelthen så dejligt, at det er blevet forår! Jeg cyklede gennem byen, og ALT gjorde mig bare glad og forårskåd: De glade mennesker, der hygger sig med øl på fortovscaféerne, børn med is i hele hovedet, folk der ligger og slikker sol i parken…
Så ud med jer alle sammen og få noget sol – det fortjener vi!
Og så har jeg FERIE, så bedre bliver det ikke!
Relaterede indlæg
Som I måske har læst rundt omkring i den danske modeblogosfære, så inviterede Diesel en række modebloggere til et lille event i forretningen i Købmagergade torsdag aften. Her fik vi mulighed for at kigge på, røre ved og savle over det lækre tøj.
Jeg, og sikkert alle de andre bloggere, faldt for den flotte kjole og top med kolibriprint fra Diesels mere ekslusive linje Diesel Black Gold.
Grå jersey er helt sikkert et af sæsonens mest hotte og brugbare materiale, så no wonder, at jeg synes, at denne top er for cool.
Og så var det nok heller ikke nogen overraskelse, at jeg faldt for taske og clutch pyntet med nitter!
Udover at få mulighed for at kigge på tøjet, bød Diesel på sushi, Sommersby, øl, flødeboller og Jelly Beans. Det kan godt være, at andre dele af modebranchen er kendt for ikke at spise så meget – men modebloggere kan nu godt tage for sig!
Det bedste ved aftenen var efter min mening at møde nogle af de andre bloggere. Det var sjovt at få et ansigt på personen (personerne) bag bloggen, og det var superinteressant at få snakket lidt med jer alle. Man bliver jo efterhånden lidt nysgerrig, nu når man næsten dagligt følger deres skriblerier, men aldrig har mødt bloggeren in real life!
Acie fra Agurkeliv og Mille og Camilla fra whynotblog.
Merete fra Velvet Snow (th) med sin veninde Camilla.
Bloggerellas cool, cool støvler.
Derudover fik jeg også hilst på Kia fra Fierce og fattig på SU og Katrine fra Fashion, Design & Mode.
Og aftenens outfit: Blazer fra Laura Ashley, grå tank top fra By Malene Birger, hvid oversize tank fra Stella McCartney for H&M, koral tørklæde fra Cutsommade, fake læderbukser fra Topshop og støvler fra ASOS.
Mode, mad og mingling – what more could you ask for?! Tak til Diesel for invite, jeg håber, at modeblogosfæren kan samles igen ved en lignende lejlighed!
Relaterede indlæg
Det er efterhånden ret typisk, at mit net altid er nede om mandagen
Det er ret så frustrerende!
Men jeg er i hvert fald ikke forsvundet helt fra modeblogosfæren. Jeg har utroligt travlt på arbejdet, og så er der jo også nye hr. kæreste, som jeg gerne vil tilbringe så meget tid som muligt med. Så jeg skal lige have fundet en balance mellem det hele, for min blog skal selvfølgelig også have noget tid og opmærksomhed 
Tak fordi I bærer over med en utroligt fortravlet blogger.
/Maria
P.S. Jeg har problemer med at få feed’et på mit nye domæne op, så I kan ikke abonnere på bloggen endnu. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg arbejder på højtryk for at løse problemet. Jeg skal nok give besked, når det er løst 
P.P.S. Hvis I bruger Google Reader skal i bare taste det nye domæne ind via “Tilføj et abonnement”-knappen – og så abonnerer i automatisk på det nye domæne!
Relaterede indlæg
Mit net var desværre nede igår, så det blev ikke til noget blogging
Der sker rigtig meget for tiden både for mig og for bloggen, så jeg håber, at I bærer over med, at der er lidt stille – men jeg lover, at det nok skal blive bedre!
I dag har jeg invitereret nogle veninder over til forsinket fødselsdagsmiddag – og så er jeg jo også et skarn, hvis jeg ikke kommer ud og får nydt weekendens solskin!
Ha’ en go’ weekend! Jeg satser dog på at få kigget ind et par gange i løbet af weekenden…
/Maria
P.S. Typisk nok fik jeg ikke foreviget mit outfit, da jeg var i Det Kongelige Teater. Men det blev til de Balmain-inspirerede sko fra Zara og kjolen med hjerteudskæring fra H&M tilsat sorte strømpebukser. I får lidt genbrugsbilleder, så man nogenlunde kan forestille sig outfittet. Man går aldrig galt i byen med en lille sort kjole og blingede sko…

OG…OG…OG…Jeg har rykket domæne! Det næste stykke tid vil jeg dobbeltpost på begge blogs, men fremover vil I kunne følge med på modemedmere.dk! Sørg for at opdatere feeds og lignende – og at lægge fremtidige kommentarer der! Vi ses!

