Annhagen, med designeren Diana Opsund Bay bag, er jo en af dansk modes darlings. Og med god grund, for tøjet virker tilfældigt draperet og dekonstrueret i en skønsom blanding af strik, silke, læder og pels – men det er langtfra tilfældigt. Farverne var primært grå og sort, med et enkelt ensemble i gult. Jeg kunne specielt godt lide de lange veste-kjoler, der knappes i siden. De sort-gennemsigtige, ålende leggings minder mig om dem fra Stylin under Stockholm Fashion Week.
Baum und Pferdgartens forrige sæsoner har for mig, og mange andre, været nogle rigtig gode sæsoner – så jeg var en smule skuffet, må jeg indrømme. Jeg kunne ikke rigtigt ane en rød tråd eller et koncept for kollektionen. Dog var der selvfølgelig Baum und Pferdgardenske trademarks som fine frakker – både lange og korte og kittelkjoler. Desuden var der også en del buksedragter. Mine yndlingslook var et par sorte lædershorts kombineret med en kongeblå skoleuniforms-blazer og en kort, navy silkekjole med lange ærmer og lommer.
Bruuns Bazaar bød på rigtig mange sort-navy-looks, hvilket jo altid falder i god jord hos mig. Dog var der også nogle skud farver i form af orange og blå prints, dueblå, gul og grøn – Berlingske Tidendes modereporter kalder kjolen til højre for “…en kjole, der mest af alt mindede om et galdefarvet telt”. Jeg synes dog, at den i form, men ikke i farve, minder om de fabelagtige kjoler fra Lanvin ss08, men det er måske bare mig?
Designer’s Remix Collection bliver ved med at oppe deres game og bød på en meget couture-agtig kollektion – nok godt hjulpet på vej af en del showpieces, jeg synes i hvert fald aldrig, det er lige så imponerende, når det hænger i forretningerne. Farverne var sort, grå, rød og hvid. Der var blazere med spidse skuldre og kjoler med ballonærmer. Jeg var vild med de platformssko med silkebånd om anklerne, som mange af modellerne bar.
(billeder fra Copenhagenfashionweek)
Relaterede indlæg
Noirs-kollektion var, ja, Noirsk. Holdt i primært sort og hvid, med materialer som (økologisk) bomuld, pels og læder viste Noir, at man kan være sexet med enkelte, men veldesignede tøjdele. Jeg kunne især godt lide looket med den sorte blazer, en oversize skjorte og strømpebukser.
Hos Pureheart holdt designer Henriette Zobel sig også til sine trademarks: Indisk-inspireret broderi og pailetter i massevis. Den blå kjole til venstre er meget sød, men jeg kan bedre lide den fra Rützou. Og den lyseblå paillet-trøje er egentlig gjort meget anvendelig ved at kombinere den med tørklæde og nederdel i ens mønster.
(billeder fra copenhagenfashionweek)
Relaterede indlæg
Hmmm, nu når jeg tænker over det, så har jeg skrevet foruroligende lidt om dansk mode. Men så er det jo godt, at vi har Copenhagen Fashion Week, som gik i gang i går.
Rützous kollektion bød på en casual og feminin kollektion med blandt andet farvestrålende stribede toppe og kjoler og toppe med dip-dye kant. Mange af modellerne var også iklædt stramme, skinnende leggings, primært i sort, men også i grå. Mit yndlingslook er den dybblå kjole i silke, det er lige sådan en, jeg leder efter. Den grå strikkappe er også rigtig sød.
Hos Whiite var min ubetingede favorit de farvegraduerede jeans. Umiddelbart lyder tanken om sådan et par jeans lidt grim, men det ser ret chikt ud på catwalken. Jeg må hen i klædeskabet og se, om der er et par lysegrå jeans, der skal lade livet – hvis jeg nænner det…Andre bemærkelsesværdige ting at lægge mærke til var jakkerne, som jeg synes Whiite er rigtig gode til at lave. Men hvad sker der lige for alle de benvarmere – ARGH?!
(billeder fra copenhagenfashionweek)

