Indlæg med etiketten ‘covers’

Go’ morgen, alle sammen! Jeg er stået op, før fanden fik sko på (kl. 5.30 for at være helt præcis) for at nå at komme fra Svendborg til København, inden snestormen lammer Danmark. Lige nu skinner solen dog ind ad vinduet i det tog, jeg sidder i – det er om at nyde det, mens det er der!

Jeg håber, solen skinner lidt endnu, så jeg kan nå hjem til Nørrebro og smide min store oppakning, pakke en mindre taske, smutte forbi H&M og købe billeringen og til sidst ende på Christianshavn, hvor min kæreste i dag fylder 25 år!

Under min morgensurfning faldt jeg lige over coveret for UK Vogues marts-nummer, som cool Alexa Chung pryder. Hvad siger I lige til de træsko, hun viser frem? Jeg ved godt, at bl.a. Chanel og Louis Vuitton har vist dem på catwalken, men jeg er endnu ikke tøet op for konceptet…

Men hvem ved, om en måned kan det være, jeg craver et par?! Så lunefuld er ens modeluner jo

(billede fra thefashionspot.com)

London Fashion Week, der løber af stablen fra den 20. til 25. februar, kan i år fejre 25 års jubilæum. Elle UK har i den forbindelse bedt fire af de største, britiske designere kreere en forside til marstnummeret. Så hvis du ikke gider at have Gwyneth Paltrow på dit cover, så er der andre muligheder!

Stella McCartney har valgt at pryde forsiden med Kate Bosworth klædt i en rødnæset t-shirt, jeg tidligere har omtalt. Excentriske John Galliano har fortolket sin version af Elle-pigen, som han beskriver som en “rebel, en fræk tøs, der nægter tilpasse sig”.

Vivienne Westwood har lavet et manifest til forsiden, der lyder “Do It Yourself”. Hun har vedlagt et håndskrevet manifest for at forklare sin forside, som I kan se her. Under den aktuelle overskrift “In these hard times – dress up. Do it yourself!” kommer den rødhårede designer med en masse gør-det-selv-forslag, blandt andet at lave halskæder af sikkerhedsnåle og at bruge gardiner som kappe eller nederdel.

Christopher Kane har taget polaroidfotos fra sit catwalkshow, som er en kæmpe inspiration for ham, og bredt dem ud i vifter, der udgør hans forslag til en forside.

Så vælg din favoritforside, og få det sendt direkte til din postkasse. Et blad koster cirka 75 kroner inklusiv porto og kan købes her.

(billeder fra elleuk.com)

I går kunne Mediawatch fortælle, at Cover har fået ny chefredaktør. Det er Sara Sievers, tidligere redaktionschef hos Eurowoman, der sætter sig i chefredaktørstolen i stedet for Frederik Bjerregaard, der bliver editorial director.

Redaktørskiftet er et led i en relancering af Cover, der i sommeren 2008 gik fra at være et unisexmagasin til et kvindemagasin. Det fik deres oplag til at stige 40 procent, men Cover har endnu ikke kastet et overskud af sig. Et par måneder efter kom Elle på banen, så der er blevet trangt i den bladhylde, hvor der før kun lå Costume og Eurowoman.

Mediawatch kunne desuden diske op med følgende betragtning, der er noget tanke- men også urovækkende:

Frederik Bjerregaard er ikke overbevist om, at der er plads til både Eurowoman, Costume, Elle og Cover. De appellerer nemlig alle fire til nogenlunde den samme målgruppe.

Det er en barsk konstatering, som dog er meget realistisk i disse tider, hvor finanskrisen lurer bag enhver avisoverskrift. Men hvem, hvis nogen, ender med at bukke under?

Hvis det stod til jer, hvilket blad måtte absolut ikke blive offer i bladkrigen? Og hvilket magasins død ville I ikke sørge synderligt over? Hvorfor?

Jeg kan godt lide, at modemagasinet POP styler kendisser på en utraditionel måde, så man umiddelbart ikke kan genkende dem. Normalt pryder stjerner jo magasinforsider, fordi det sælger, men her har POP altså valgt at eksperimentere frem for den sikre sællert – og mon ikke det i sig selv kan booste salget en smule?

Kan I genkende de fire kendte kvinder, der her pryder POP-forsiderne?

(billeder fra the Fashion Spot)

Gossip Girl-pigerne Blake Lively, der spiller Serena van der Woodsen, og Leighton Meester, aka Blair Waldorf, har indtaget februars Vogue-forsider. Blake pryder US Vogue, mens Leighton er Teen Vogues covergirl. I kan se Blakes old Hollywood 40-er-inspireret editorial her, mens Leightons preppy og cutesy editorial kan ses her.

Dette indlæg handler ikke om, hvem der ser bedst ud, for jeg synes ærligt talt ikke, at hverken Blake eller Leighton gør sig godt på forsiderne. Blake er for photoshoppet og nedringet (men det er hun jo for det meste, altså nedringet – ikke photoshoppet), mens Leighton ser alt for cutesy ud. Ydrk!

Men hvorfor er Blake landet hos US Vogue, der en kæmpe magtfaktor og indflydelse inden for modeverdenen, mens Leighton er endt på et mere nicheagtigt magasin, som Teen Vogue nu er? US Vogue har åbenbart besluttet, at Blake er den næste, nye hotte it-girl, så de starter med at kåre hende som en af de bedst klædte for år 2008, som de gjorde i sidste nummer, og nu er hun smækket på forsiden.

Jeg ved, at stil og tøjsmag er forskellig fra person til person, men jeg foretrækker til enhver tid Leightons stil, både hendes personlige, og den som Blair har, end Blake/Serenas tøjsmag. Men der er jeg åbenbart i mindretal.

Jo, Blake er blond, smilende og mere lettilgængelig og klæder sig måske ikke i “flippede” hårbånd, strømpebukser og frakker som Leighton/Blair gør. Men jeg synes simpelthen, at Blake/Serena er for safe, mainstream og uden personlighed, mens der er mere spræl og personlighed over Leightons/Blairs garderobe. Men det er jo typisk US Vogue at vælge den safe sællert frem for at være edgy og toneangivende…

Hvis stil foretrækker I: Blake eller Leightons?

(billeder fra the Fashion Spot)

Samme måned – december. Samme kjole – Givenchy. To vidt forskellige forsider.

Til venstre er det Vogue Lationamérica, og til højre er det Numéro Tokyo, der begge har valgt et af mine yndlings guld-looks til deres forside. Da de jo er så heldige at have sommer i Sydamerika lige nu, så står modellen passende nok på en strand med håret skrabet tilbage og med sæsonens mørke læber.

Det mere edgy magasin Numéro Tokyo har viklet kjolen ind i et sort bånd og givet modellen mørke øjne og holdt hår og læber lyst og fagert.

Min personlige favorit er Vogue-coveret, da jeg synes, det er syndt at mase de fine guldflæser flade med det dér sorte bånd. Og så klæder det kjolen bedre med opsat hår.

Hvilken forside er din favorit?

(billeder fra the Fashion Spot)

Først kom coveret for abonnenter, så fik vi et kig på artiklen, og nu er løssalgs-forsiden dukket op. Normalt synes jeg, at abonnements-coveret er langt flottere end løssalgs-udgaven – men jeg synes nu ikke, at dette cover er så ringe endda. Dog er førstnævnte cover dog stadig favoritten.

Gad vide hvorfor, der ikke er sådan et koncept i den danske magasinverden? Altså en forside for abonnenter og ét til løssalg. Det til løssalg skal jo plastres til mig overskrifter for virkelig at sælge, mens vi trofaste abonnenter vel godt kan forkæles med noget øjenguf…

(billeder fra the Fashion Spot)

Det er et stykke tid siden, jeg har skrevet om Alexa Chung her på bloggen. Om sommeren render alle kendisser på ferie, så generelt er det lidt sløvt med candids…

Vi så hende under haute couture-showsene i Paris, og allerede da spekulerede jeg over, om Alexa var ved at bevæge sig op i high fashion society. Det må hun være, for hun er på forsiden af Elle UKs oktober-nummer!

Jeg kunne knap nok genkende hende uden det rodede hår og hendes signature-stil med korte kjoler og chunky sko – men sådan et look går vel ikke til Elle? Selvom hun ser mere poleret ud, synes jeg stadig, at hun ser fantastisk ud. Måske kan hun drage fordel af, at hun er tidligere model?

Jeg frygter altid lidt, når mine favorit-kendisser kommer på forsiden af de store modeblade, for de bliver tit stylet/photoshoppet til ukendelighed. For eksempel US Vogues september-cover, hvor skønne Keira Knightley så absolut hæslig ud. Set i det lys ser Alexa jo fab ud!

Dette er coveret for abonnenter – er spændt på, hvordan løssalgs-coveret kommer til at se ud!

(billede fra the Fashion Spot)

…eller manglen på samme?
Ville dette cover sælge? Selvfølgelig! For det er smukke mig, der er på forsiden

Ej, spøg til side, for det er et ganske alvorligt emne, jeg her vil komme med mine overvejelser over. Politiken har i dag en historie om, at der ikke er mørke modeller på nogle magasincovers. En ekspert kalder det et demokratisk problem, chefredaktørerne forsvarer sig med, at covers med danskere af anden etnisk baggrund ikke sælger. Diskussionen minder mig om den, der florerer for tiden om Prada, der til deres aw08-show havde en sort model på catwalken – den første i 11 år!
På studiet bliver vi også konfronteret med samme problematik: Skal “vi” (altså journalister) give læserne det, de vil have – eller skal vi give dem det, de ikke vidste, de ville have? Medier står i det evige spændingsfelt mellem at skulle tjene penge og have en eller anden samfundsmæssig betydning. Og sørgeligt nok ser det ud til, at pengene trækker mere end den publicistiske ånd. Jeg kan godt huske det cover, hvor Sirene havde en ung kvinde med tørklæde på forsiden. Fedt! tænkte jeg, et magasin, der tør være anderledes! Men senere har det været så som så med de opsigtsvækkende forsider. Nu hersker “poster-effekten”: En person på forsiden, der har øjenkontakt ud mod læseren – det sælger! Jeg mener også, at de engang i Canada’s Next Top Model nævnte, at de covers, der solgte mest, var dem med en kvinde i rød kjole og langt blæsende hår. Der er jo gået helt industri i at finde det mest sælgende cover!

Nu er jeg hverken særlig mørk eller bærer tørklæde. Men hvis jeg skulle indgå i nogen form for statistik, skulle jeg rubriceres som en efterkommer. Det gør mig ikke rasende, at tingene forholder sig, som det gør. Jeg tror ikke at modebranchen er racistisk som sådan, men den lægger jo vægt på en eller anden form for bestemt æstetik, og det plejer jo at være en bleg, tynd modella med kindben. Selv jeg vil indrømme, at jeg da godt kan fortabe mig i sådan en smukt cover. Alligevel vil jeg da efterlyse lidt mere mod i branchen: Hvor er de designere og redaktører, der tør fravælge den sikre sællert? Måske vil det i starten give et dyk i salgstallene, men mon ikke det ville afføde en form for respekt, der kunne vendes til at booste salget? Er det mig, der er idealistisk her? Man har vel lov at håbe…
(billede fra eurowoman.dk)