Jellybeans fra Only, fugtighedsmaske “Drink Up Intensive” fra Origins, dybderensende maske “Clarifying Mask” fra Murad, The Lip Scrub “Crème Brûlée” fra Sara Happ, blå plastikæske fra Søstrene Grene, armbånd fra Nørgaard på Strøget, hårcuffs fra Nelly Trend og høretelefoner fra AIAIAI
Weekend! Som jeg faktisk allerede tog lidt forskud på i går, da jeg var med en kollega til gallapremiere på Paradise Hotel og derefter tog i Kødbyen for at få et par drinks. Det har så også resulteret i, at jeg lige har fået mig en lur efter arbejde Derfor står fredag på ren afslapning og selvforkælelse. Jeg vil lave minestrone, høre Lana Del Rey på pladespilleren, lægge ansigtsmasker, læse de modemagasiner, der lige er landet i mit dueslag, og glæde mig til, at jeg kun skal sove alene to nætter, før hr. kæreste kommer hjem fra Kina. Ham har jeg savnet. Sgu.
December har virkelig haft lagt beslag på mine weekender, så i dag vågnede jeg for første gang i lang tid til en lørdag uden hverken tømmermænd eller planer for dagen. Skønt! Derfor sov jeg lææænge, og da jeg havde flydt i tilpas lang tid, stod jeg op og lavede morgenmad med blødkogt æg, knækbrød med brie og skinke og en latte med soya og karamelsirup (fik udstyr til at lave det af mine søstre, og jeg er SÅ glad for det!). Efter morgenmaden vil jeg læse modemagasiner, for tiden er der skåret gevaldigt ned – hvis ikke helt ned – for mine udgifter til blade, da jeg får dem alle gratis gennem arbejde. Dejligt gode Men det er næsten før, jeg får så mange, at jeg ikke kan nå at læse dem – luksusproblem, I know!
Har I lagt mærke til det fine, matchende porcelæn, min morgenmad er serveret på? I får tit et glimt af en tallerken eller et fad, når jeg laver madindlæg, og mange af jer spørger, hvor det er fra. Jeg har ærligt talt ikke forstand på porcelæn, men min loppemarkedsglade veninde har fortalt mig, at det er fra Lyngby Porcelæn – og hos Camille fra Hverdaghjem, der samler på porcelænsstel, har jeg kunne se, at det helt præcist hedder Lyngby Danilds 66 stel, også kendt som blå/grå dråbe. Det er faktisk hr. kærestes stel (som han vistnok har fået i bodelingen fra en eks…), og der er både store tallerkner, dybe tallerkner, frokosttallerkner, fade, æggebægre, vandkande og sovsekande.
Da jeg for et par måneder siden var hjemme hos mine forældre, så jeg, at de pludselig havde fået kaffestellet, der matchede vores serveringsstel. De havde fået det af min moster, der reddede det fra en nabo, der ville smide det ud! What?! Jeg fik lov til at få stellet af mine forældre, så nu er der også kopper, underkopper, kagetallerkner, flødekander og kaffekande. Så vidt jeg har kunne researche mig frem til på nettet, så er stellet ikke helt billigt, da mange samler på det – men vi har altså været så heldige at skrabe det hele sammen gratis. Hvor heldig har man lige lov at være
Nå, det blev vist til et længere indlæg om porcelæn – hvem skulle tro, at jeg kunne skrive om det? Nogle porcelænssamlere derude, der vil fortælle lidt om deres samling? Så smid en kommentar!
Woop, woop! Inden turen går hjem til Fyn, skal jeg hente min lillesøster, der lander i Kastrup efter at have været fire måneder i Mellemamerika. I kan tro, jeg har savnet hende, så det bliver skønt at få hende hjem Og så flytter hun endda fra Odense til København, så vi kan ses oftere end sædvanligt (hvis der forresten er noget, der har et SU-venligt værelse til leje, så er hun MEGET interesseret!).
Her ser I mig og søs, da det var nytår 2009-2010 – og vi skal fejre nytår sammen i år også. VELKOMME HJEM, SØDE SØS!
Ikke så meget bloggeri i dag fra mig, for om et par timer skal jeg til julefrokost hos min veninde i Hørsholm – har stadig ikke lagt makeup eller fundet ud af, hvad jeg skal have på! Heldigvis har hr. kæreste udstyret mig med en alle zoners-kort, han ved nemlig godt, at mig og offentlig transport ikke er den bedste kombination – især ikke efter lidt gløgg
Ha’ det rigtig godt, alle sammen, og husk at deltage i Aussie-konkurrencen HER.
Woop woop! Min blog fylder 4 år i dag. F-I-R-E, for crying out loud! Svarer det ikke til 20 hundeår eller sådan noget Tak til alle jer derude, som følger med og kommenterer – I har gjort bloggen til det, den er i dag – no kiddin’!
Jeg får sgu en lille klump i halsen af at tænke over, at jeg har boltret rundt i min virtuelle legeplads i SÅ lang tid! Og det er så fedt, at jeg ikke er helt alene på modeblogfronten mere – det var jeg lidt for fire år siden Digitale drinks og cyber cupcakes til alle!