
I mit tidligere indlæg om striber faldt mange af jer sammen med mig hovedkulds for Karen Walkers skønne stribede, draperede kjole – og jeg lovede at råbe højt, når jeg fandt frem til et mere budgetvenligt bud.
Den gjorde jeg i dag hos Jeanett D, der har taget et nærmere kig på britiske Marks & Spencer’s ss10-kollektion. Kjolen fra Marks & Spencer er da ret spot on, synes I ikke?
Karen Walkers kjoler koster normalt mellem 900-2800 kroner, mens sagen fra Marks & Spencer ifølge Instyle koster £29.50, hvilket svarer til cirka 250 kroner.
Kjolen er endnu ikke at finde i M&S’ webshop, men jeg holder skarpt øje og håber, at I også tipper mig, hvis I ser den 
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)
Relaterede indlæg

Project Runway’s sæson syv er skudt i gang i USA for en måneds tid siden, og jeg følger selvfølgelig med på nettet
Imens ligger hr. kæreste altid ved siden af mig og efterligner Heidi Klum med hendes halvtyske accent: “One day you’re in, and the next day you’re out” – jeg synes, det er så herligt, når han siger det!
I det første afsnit præsenterede Nina Garcia, en af dommerne og moderedaktør på Marie Claire, begrebet “hanger potential”. Det vigtigste inden for tøjdesign er selvfølgelig, at tøjet sidder godt på kroppen, men det er også vigtigt for en designer at tænke over, hvordan tøjet ser ud, når det hænger på bøjlen, for det er jo typisk sådan en mulig kunde først bliver præsenteret for tøjet.
Og det er jo egentlig rigtigt nok! Som den garvede shopper jeg er, er jeg ret hurtig til at bladre gennem alt tøjet og lynhurtigt bedømme, om tøjet er noget for mig baseret på, hvordan tøjet tager sig ud på bøjlen.
Men når man dømmer tøjet på bøjlen, så er der jo også chance for, at man kan gå glip af noget. For eksempel tager meget draperet tøj sig ikke særligt godt ud på bøjler. Den nederdel, jeg lige har købt fra Vero Moda, ser for eksempel ret sørgelig ud på bøjlen, men når den kommer på, så er den jo skøn.
Er I også hurtige til at dømme tøjet på bøjlen?
Relaterede indlæg

Jeg havde så besluttet mig for, at jeg ikke kunne leve uden den fine draperede nederdel fra Vero Moda, som jeg har blogget om før.
Egentlig havde jeg håbet på at være heldig at falde over den på udsalg, som Kia gjorde, men jeg kunne slet ikke finde nederdelen i nogle af de forretninger, jeg var i 
Så jeg havde besluttet mig for at betale fuld pris i webshoppen, som så viser sig at være lukket ned på grund af forbedringer! Talk about bad timing!
Men så er det, at jeg falder over dette indlæg, hvor Mette fra Spitzenklasse fortæller, at Madam My på Fisketorvet holder ophørsudsalg, hvor man kan få nederdelen til halv pris!
Så selvfølgelig styrter jeg gennem sne og slud ud til Fisketorvet, hvor jeg hapser nederdelen i begge farver og den stribede pailletbluse fra Vila til halv pris (som jeg tidligere også har jagtet forgæves)!

Så tusind tak for tippet!

