

Det strålende solskinsvejr, og det fact, at jeg har fået mig en lille tan – og ja, det kan godt lade sig gøre, selvom man bruger faktor 50! – har givet mig en ustyrlig lyst til at give den gas på makeupfronten. Frem med klar koboltblå og lysende koral, tak! Derfor lagde jeg denne fine, farverige makeup i dag. Nogen vil sikkert synes, det er for meget, men jeg elsker det
Det er en eyeliner fra Yves Rocher i “02 Bleu” og “Impassioned”-læbestift fra MAC. Nu vil jeg tage til koncert i DRs Koncertsal, så I får mit outfit at se senere
Relaterede indlæg
Hehehe, nu lover jeg sikkert for meget med den overskrift – men jeg fik da fanget jeres opmærksomhed, gjorde jeg ikke?
Jeg gør mig ikke det store i masker, må jeg indrømme, men efter at have skrevet dette indlæg om min hudplejerutine, besluttede jeg mig for at forkæle mit ansigt med nogle lækre masker.
Jeg gik ud og hamstrede en fugtmaske fra Origins og en dybdrensende maske fra Murad, og selvom de er rigtig lækre, så er det ikke altid, jeg har tålmodigheden til at lade dem sidde i de 10-15 min., som der står på tuben. Så når jeg ikke har tid til den store spa-omgang, bruger jeg Radiance Face Mask fra Balance Me. Den er 3-i-1 og fungerer som exfolierende, dybderensende og fugtgivende maske og skal kun sidde i fem minutter, hvilket er til at overholde for utålmodige mig
Jeg købte den hos ØkoZonen, der på det tidspunkt havde halv pris på alle Balance Me produkter – men jeg ville nu også være villige til at give fuld pris for den, da det jo er tre masker for en maskes pris
Relaterede indlæg
I har nok ikke kunne gå glip af, at jeg er besat af Vernis á Levre fra YSL – se bare HER, hvor jeg gik amok i en YSL-stand og HER, hvor den er med i mine fem favoritter. Og nu når der er 10 procent på al kosmetik i Magasin i denne uge – læs mere ovre hos Pudderdåserne – må jeg lige ned og se, om der ikke er flere farver, jeg ikke kan leve uden…
Skal det mon være skrigende orange a la “Orange de Chine”, skinke-pink a la “Rose Vinyl” eller bærrød a la “Rouge Gouache”? I kan forresten se swatches af alle farver hos Karlasugar.
Har I udset jer nogle ting, nu når der er 10 procent på dullegrej i Magasin? Do tell!
(billeder fra yslbeautyus.com)
Relaterede indlæg
Nu når jeg har mit nye, fine kamera i hus, tænkte jeg, at jeg ville blive bedre til at lave vlogs. Selv har jeg en lang liste af idéer, men jeg vil selvfølgelig også gerne høre, hvilke videoer I kunne tænke jer at se her på bloggen?
En af de videoer, jeg gerne selv vil filme er af min makeup-kollektion – blev så inspireret af at se Merete fra asinMyLife vise sin samling frem
Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan den skal filmes, da jeg har ret meget, og videoen skal ikke være flere timer lang, vel?
Men ja, udover det – hvilke videoer kunne I tænke jer at se?
Relaterede indlæg

For et par dage siden skrev jeg om, at jeg gerne vil blive bedre til at flette mit hår i fine frisurer, men i det hele taget vil jeg gerne blive bedre til at style mit hår – ikke kun til fest – men også til hverdag. Det kræver jo selvsagt nogle gode produkter, og her ser I et lille udvalg af det, jeg bruger for tiden – jeg ligger seriøst inde med tonsvis af hårprodukter pga. mit job og bloggen!.
Lad os starte fra toppen og gå med uret: Heat-Protective Silk Straightening Cream fra Kiehl’s. Jeg fordeler denne creme i håndklædetørt hår, inden jeg føntørrer det. Den beskytter mit hår mod varmen og gør det tilmed glat og snorlige.
Efter jeg skrev om den efterhånden famøse touperingsbørste fra ghd, blev jeg selvfølgelig også nødt til at investere i en – og det har jeg ikke fortrudt. Børsten gør det til en leg at toupere hårpragten – selv i mit glatte, glatte hår, der ellers plejer at rette sig selv ud efter en toupering.
Hvis jeg er i humør til rodet, fyldigt bed head look – der holder hele dagen – bruger jeg Rough Clay 20 fra Redken og Salty Beach Volume Spray fra ingredién. Nu når jeg tænker over det, har jeg vist lovet at filme en video om, hvordan man gør – så den må jeg få filmet snarest. Promise!
Står den hverken på bed head-look, krøller eller flet – så fordeler jeg lidt Moroccanoil i mine spidser. Mit hår bliver så blødt, glat og sundt at se på og røre ved. Eneste anke er, at den er ret parfumeret – hvilket især min kæreste ikke ka’ li’…
Ingen styling uden hårspray. Min favorit er helt klart Hi-Hold + Hi-Shine fra Aussie. Den dufter dejligt af vandmeloner og fikserer frisuren, uden at mit hår bliver stift. Og så er elastikker og hårnåle selvfølgelig et must – mine favoritter er fra Muji, som desværre ikke kan fås i Danmark.
Det var lidt om mine favorit hårprodukter. Har du nogle, du kan anbefale?

