
I morgen mødes jeg til frokost på Islands Brygge med alle de andre eBay deal huntere, og så falder afgørelsen endelig: Hvem har gjort de bedste kup?
Da jeg blev præsenteret for hele konceptet/konkurrencen, blev det kun nævnt, at vinderen blev afgjort af et meget fashionabelt dommerpanel. Og først da alle mine varer er i hus, bliver navnene afsløret, og så er det ligesom, at jeg ønskede, at jeg havde gjort mig en smuuuuule mere umage. Ikke fordi jeg ikke har gjort mig umage, men man kan jo altid lidt mere, ik’? 
For dommerpanelet består af skuespiller Laura Christensen (øverst til venstre på billedet), sangerinde Karen Rosenberg (til højre) og art director på Costume Malene Christensen. Alle yderst fabulous og fashionable ladies!
Oh well, nu må vi se, hvordan det går. Jeg er i hvert fald meget tilfreds med mine kup, og det er vel det vigtigste!
(billeder fra tvnyt.com, beroemte.dk og costume.dk)
Relaterede indlæg

Som I måske har set hos Merete og Ditte, Acie, Kia og Lotte og Marie, så er vi alle med i The eBay Deal Hunter Challenge. Vi er blevet udstyret med 200 euro og skal så surfe eBay tyndt for at gøre de bedste kup.
Så når jeg trængte til en pause fra bacheloren, har jeg søgt og søgt på eBay på jagt efter det ultimative køb. Jeg har haft en lang liste med søgeord og søgeordskombinationer (så fik jeg også genopfrisket lidt informationssøgning!), ellers har jeg ikke rigtig haft nogen taktik…
Men det gik ret hurtigt op for mig, at jeg simpelthen brugte for meget tid ved at søge bredt, så jeg måtte snævre min indsøgning ind. Jeg bestemte mig derfor for at søge efter items til festgarderoben, da julefrokoster, jul og nytår står for døren – og min festgarderobe trænger i den grad til en vitaminindsprøjtning.
Hvilke kup, jeg har gjort, må I vente lidt med at se, men jeg vil lige dele et enkelt med jer. Det er de pink sko, I ser på billedet. De er fra Zara, og jeg har tidligere savlet over dem, men på det tidspunkt havde jeg ikke råd til at smide 680 kroner efter dem.
Men så faldt jeg over dette splitternye par på eBay til 275 kroner inkl. porto. Kup! Og så er det jo dejligt, at man kan finde ting på eBay, som man tidligere har savlet over 
Det var lige lidt ord, tanker og taktikker fra min side – vi har jo alle holdt kortene tæt til kroppen, så jeg glæder mig til, at alle vi eBay Deal Huntere mødes i midten af november for at se hinandens kup og kåre en vinder.
Nu har jeg 20 euro tilbage, der skal spenderes – er der nogle, der har nogle gode forslag til at gøre mine festgarderobe-kup komplet? Så smid endelig et link!
Relaterede indlæg

Populariteten af Zara’s Balmain-inspirerede sko fortsætter. På the Fashion Spot faldt jeg over dette screenshot af en eBay-auktion, hvor skoene gik for, hold fast, £683.14! Det svarer til cirka 5500 kroner! Så virker de 999 kroner jeg skulle hoste op pludselig ikke som så meget…
Jeg overvejer, om mine sko skal debutere i Det Kongelige Teater i morgen, men jeg tror desværre, at mine kuldskære tæer vil have en lukket sko! Måske jeg skulle sælge skoene på eBay med den fortjeneste man kunne opnå? Puha, det gør ondt i hjertet bare at tænke på at skille mig af med dem, så det tror jeg ikke, at jeg kan. Jeg tror heller ikke, at jeg kunne forsvare at sælge dem til så horribel en overpris!
(billede fra the Fashion Spot)
Relaterede indlæg
…hun i sin eBay-søgningsrutine søger efter cheesy “Twilight”-merchandise og seriøst overvejer at byde på denne t-shirt. Heldigvis tog fornuften over, og en anden løb af med den for £10. Men igen, jeg var jo også igennem en Harry Potter x House of Holland-periode.
…hun køber en øjenskyggepalette fra Dior, der hedder “Twilight”. Selvfølgelig er paletten flot i sig selv, men et flot navn skader aldrig

…hun seriøst overvejer at købe PRÆCIS den samme læbestift, som de bærer i filmen.
Men på det punkt er hun nu ikke den eneste, der er lidt besat. Her er det en af mine favorit make-up Youtubere, der sminker et komplet Bella Swan-look.
…hun til dato har syv indlæg, der bærer etiketten “twilight”.
*Mit navn er Maria, og jeg er Twilight-o-holic (aka Twihard)*
Hvad er du besat af for tiden, og hvordan kan man se det? Vær ikke bange for at stå frem! Husk, at det første skridt ud af afhængighed, er erkendelse 
(billeder fra the Fashion Spot, hqhair.com og ebay.co.uk)
Relaterede indlæg
Mens Chanel, det ultimative ikon inden for luksusvarer, lige har fyret 200 medarbejdere, så kan engelske highstreet-forretning Primark bryste sig af at være indehaver af 2008′s highstreet “It-bag”. Med sin kæderem og croc-look er den stærkt inspireret af Chanels luksustasker, og den er sågar blevet døbt “Sham-el”, fordi ligheden med den dyrere storesøster er umiskendelig.
Primark-tasken koster £6 pund og kan fås i sort, grå, rød, gul, turkis og beige. Den blev først sat til salg i april, og normalt har Primark varer i forretningerne i seks uger, men efterspørgslen var så massiv, at Primark fortsatte med at sælge den, og der er indtil videre blevet langet 150.000 tasker over disken.
Tasken kan fås på eBay til overpris (selvfølgelig!), men indtil videre står den sorte til £10 pund og den grå er Buy-it-now til £14 – og det er jo stadig ikke ret mange penge!

I disse krisetider ser det i det hele taget ud til, at highstreet-forretningerne og de budgetvenlige onlineshops har kronede dage. The Guardian uddeler aktietips og anbefaler, at man holder øje med ASOS, der i syv uger op til den 16. november i 2008 oplevede et øget salg på 104 procent i forhold til året før, og med et overskud der steg hele 68 procent! Ligeledes har Yoox, stedet hvor man kan gøre billige designer-kup fra tidligere sæsoner, meldt, at deres bruttoindtægt er steget med 35-40 procent.
Net-a-porter, det største og mest velkendte sted for designer-onlineshopping, har også luret trenden, og ejeren lancerer i februar The Outnet, hvor tidligere sæsoners designerkluns kan erhverves med heftige besparelser.
Nu er min egen økonomi så beskeden, at den ikke rigtig mærker til finansverdenens op- og nedture. Og jeg er i forvejen en trofast kunde hos higstreetshops og budgetvenlige onlinebutikker og nøjes med at drømme om Chanel. Men jer der har råd: Dropper I luksus og tyer til budget i disse krisetider?
(billeder fra ebay.co.uk og chanel.com)

