I morgen er sidste chance for at deltage i fødselsdagsquizzen. Hvis du ikke allerede har sendt dine svar ind, så se at komme afsted. Jeg trækker vindernavnet op af en hat på torsdag. Ok, jeg har så ikke en hat, men skal nok finde et ligeså godt alternativ!
Relaterede indlæg
For præcis et år siden startede jeg denne blog, du sidder og læser! Wow, jeg kan slet ikke tro, at der er gået et helt år…og ét år i bloggingverdenen må da være mindst tre menneskeår eller sådan noget
Jeg må indrømme, at jeg er ret imponeret over, at jeg har holdt mig til blogskrivning i så lang tid – og at jeg har postet næsten hver dag. Man løber jo nemt panden mod muren og er totalt idéforladt. Men én af de ting, der holder motivationen i top for mig, er, at jeg ved, at der er nogen, der læser med derude. Så jeg vil gerne sige tusind tak til alle læsere, både dem der har fulgt med fra start og dem, der er kommet til senere. Lad os håbe, at det bliver til et år mere!
I anledningen af Mode Med Meres fødselsdag er der for første gang en lille quiz – med præmie! Up for grabs er Viktor & Rolfs Flowerbomb Eau de Parfum 30 ml, til en værdi af cirka 500 kroner. Helt splinterny og stadig i folie og æske, som er flot metallic pink med sort emblem på. Alt hvad du skal gøre er at svare på disse tre spørgsmål:
1) Hvilken sang var søndagssang den 1. juni 2008?
2) Hvor mange indlæg til dato bærer etiketten “pailletter”?
3) Hvilket kamera bruger jeg til mine billeder?
Send dine svar til chairfan@ofir.dk med “Quiz” i emnefeltet. Svar skal være i min indbakke senest 29. oktober. Jeg trækker lod blandt de rigtige svar, og vinderen får besked via mail.
Held og lykke!
Relaterede indlæg
Jeg har fødselsdag i dag! På dag-til-dag basis føler jeg altid, at tiden snegler afsted, men set i det store og hele, så er året bare fløjet forbi!
Mit 21. år var det år, hvor jeg:
- lærte at lave tv og radio. To intense semestre, som har været hårde, men utroligt lærerige.
- startede en blog om mode, der hedder Mode Med Mere.
- desværre ikke kom på nogen udenlandsrejser.
Og selvom jeg ikke er den store planlægger, så bliver mit 22. år det år, hvor jeg:
- skal ud i den virkelige verden – jeg skal i praktik! Hvem ved, måske det bringer mig til Danmarks shopping-mekka nummer et, København?
- forhåbentligt stadig har tid og lyst til at blogge.
- får taget mig sammen til at tage kørekort.
- kommer ud at rejse mere end i mit 21. år.
Og så vil jeg da lige give mig selv en virtuel gave:
Det er et par coated jeans fra Topshop (ja, den slags jeans er de bedste ever!). Ellers er der ikke mange eller store gaver i udsigt, men det gør ikke noget – tillykkeopkald og -sms’erne er allerede tikket ind fra Svendborg, Beijing (hvor min søster backpacker) – min frisør har oven i købet sendt en tillykke-besked (?), og i aften skal jeg have en hyggelig aften med veninderne, og det betyder meget mere end gaver (selvom gaver selvfølgelig er vigtige!).
(billede fra topshop.com)

