Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Lidt flere frynsede sandaler. Disse er fra By Malene Birger – de fås vist også i hvid, jeg så i hvert fald nogle, der lignede, i IN.
(billede fra bymalenebirger.dk)
Frynser har vi set i mange sæsoner efterhånden, og her tænker jeg specielt på Pradas famøse frynsetasker fra ss07-kollektionen. Og denne trend er et bevis på, at hvis noget bliver hængende længe nok, så skal jeg nok tø op for det. Jeg synes nemlig at alle disse frynser var lidt for hippie og indianeragtigt, men så kom Minnetonka og…Denne sæson har Etro og Paul & Joe virkelig givet mig lyst til frynser på fødderne. Etro viste læghøje gladiatorsandaler med frynser ned foran, mens Paul & Joe havde tilføjet frynser om anklerne til simple stiletsandaler.
Topshop og Antik Batik, som fås hos ASOS, byder også på frynsede sandaler. Dog tror jeg, at jeg vil prøve frynser på gør-det-selv-stadiet foreløbigt. Hvis jeg så bare havde nogle læder-, ruskinds- eller stofrester liggende…så bliver der nemlig frynser ala Paul & Joe!
(billeder fra elle.com, topshop.com og asos.com)
På afstand ser disse Christian Louboutin-sko rigtigt labre ud. Her er det Gwen Stefani, Anne Hathaway og Mandy Moore, der poserer i de samme sko. Jeg tænkte: Er det læderflæser? Er det en sort version af de pink sko med chiffon-vandfald, som Carrie har på i det afsnit, hvor Miranda føder? Ja, det skulle jo undersøges nærmere.
Det viser sig så, at det er frynser. Eller sådan en lille børste – en lille moustache på skoen, om man vil. Lad mig bare sige: På afstand ser skoene rigtig cool ud, men tæt på er de…specielle.
(Via People.com. Billeder fra Neiman Marcus og The Fashion Spot)
