
Hvis du ikke bor i nærheden af en Gina Tricot, så kan du dog stadig få fingrene i de Miu Miu-agtige sokker lige her i Gina Tricot’s webshop.
(billede fra ginatricot.com)
Relaterede indlæg

Jeg stoppede lige forbi Gina Tricot og købte de Miu Miu-agtige strømper, som jeg bloggede om her. De koster kun 29 kroner, og så får du endda også et sort par med!
Relaterede indlæg

Lige siden Alexa Chung smed ovenstående billede på Twitter med kommentaren “Congrats Miu Miu, you’ve created the perfect shoe”, er blogosfæren blevet oversvømmet af indlæg med Miu Miu’s platformssandaler med print.
Skoene synes at dele vandene: Enten er de tudegrimme og alt for meget – eller også er de gudeskønne og alt for meget.
Er du faldet for det skønne svaleprint, men har du ikke lige moneterne til Miu Miu, så har Gina Tricot et par ferkensfarvede strømper med sort svaleprint. Jeg kender ikke den præcise pris, men plejer Gina T’s sokker ikke at ligge på en 30-40 kroner?

Sokkerne er jo oplagte at bruge i sandaler, som Carolina fra Fifth Opinion gør det på billedet nedenunder.

(billeder fra flyingsaucer.typepad.com og fifthopinion.wordpress.com)
Relaterede indlæg
Her den anden dag, stod jeg i kø til kassen i Gina Tricot. Foran mig stod en ældre kvinde med sin veninde, jeg vil skyde dem til at være lidt over pensionsalderen, og den ene havde favnen fuld af tøj, hun skulle købe til sig selv.
De to kvinder agerede som to veninder, der er ude at shoppe nu gør, de diskuterede tøjet, og hvad der skulle købes: Var farven flot, ville snittet passe til hende, var printet på denne tunika for vildt? Striber var da også meget fikse, og blomsterprint kunne man aldrig få nok af…
Så betalte hun ved kassen og afsluttede med: “Hvor er det dejligt, at man kan få så meget tøj for så lidt penge”, og posen fyldt med Gina Tricot joinede en Friis & Co.-pose, hun havde i hånden i forvejen.
Og så var det, jeg tænkte, at der jo nok ikke er meget forskel på en kvinde på folkepension og mig på SU – og hvor pudsigt det egentlig er, at vi begge shopper i Gina Tricot – selvom en pensionist nok ikke er i hovedmålgruppen – men det er jo dér, begge vores budgetter kan følge med – dog ville vi nok style tøjet ret forskelligt!
Måske en lidt fordomsfuld tanke, men jeg har altid haft den opfattelse, at jo ældre man bliver, jo mere kvalitetsbevidst bliver man og køber dyrere ting, men det er måske en helt fejlagtig idé, som alle dame- og modebladene gerne vil have os til at tro?
Tror I, at I selv kommer til at shoppe i Gina Tricot, når I bliver pensionister?
Relaterede indlæg

Jeg har faktisk aldrig overvejet at tilføje en denimskjorte til min garderobe, selvom mange af mine stilfulde medbloggere i lang tid har stylet og båret dem med bravour – især synes jeg, at Acie er en god ambassadør for denimskjorten!
Næ, for mig har denim mest været til benene, men måske er det på tide at revidere den tankegang? Elle og Chic Intuition rapporterer begge, at “denim on denim” bliver en trend her til foråret, selvom mit mulige indkøb af en denimskjorte dog IKKE skal indgå i et denim fra top til tå look (men man skal jo aldrig sige aldrig!).
Jeg gramsede på disse to skjorter, sidst jeg var i Gina Tricot, og til 159 kroner kan selv mit januar-slukne budget følge med. Farven har jeg dog ikke helt bestemt mig for: Skal det være den lyse “Jeans blue” eller den mørkere “Mid Blue”?
(billeder fra ginatricot.com)

