Det er for billigt til, at jeg kan lade være – selvom jeg egentligt ikke har råd. Jeg bliver ved med at købe neglelak på eBay.
Der er så mange mærker og farver, jeg bare MÅ prøve. China Glaze er et mærke, jeg har opdaget via All Lacquered Up. Jeg fik hapset den grå “Recycle”, fordi jeg godt kan lide grå neglelak, men synes, det er for besværligt at blande den selv.
Fra China Glaze fik jeg også fat i den holografiske “Visit Me in Prism”. Egentlig var jeg på jagt efter Chanel’s “Holographic”, men den blev budt op i helt umenneskelige priser, så er glad for, at jeg fandt et billigere alternativ.
Men lidt Chanel kom da med i neglelak-hamstringen alligevel. Farven hedder “Mercure”, og minder om flydende kviksølv (dog minder den også om Rimmel’s Metallic).
Og så kom en neglelak fra OPI også med. Det blev ikke en blå eller lilla, som jeg tidligere har savlet over, men en rød, “I’m Not Really a Waitress”. Jeg har mange neglelakker, men faktisk ikke klassikeren rød endnu. Jeg har læst så meget godt om den farve rundt omkring, at nu må jeg prøve den. Jeg skal nok få flashet farverne, når de engang når frem (det er egentlig lang tid siden, der har været et kop-negle-billede – åh de gode gamle dage…)
Har I nogle cool farver og mærker, I vil dele? Altså, ikke fordi jeg skal købe flere…
(billeder fra ebay.co.uk)
Relaterede indlæg
Inspireret af Luca Luca’s pre-fall 08-kollektion gik jeg legede med tanken om et rent gråt/hvidt outfit. Og selvom garderoben ikke byder på meget af de aller, allerlyseste nuancer af grå, så har jeg alligevel fået stykker nogle outfits sammen. Ok, mange af dem ville jeg nok ikke vove mig ud af døren i, men det er nu sjovt bare at lege dress-up foran spejlet. Tricket er at blande nogle forskellige materialer som jersey, lak, strik og metallics – desuden synes jeg, at farvekombinationen grå/hvid fungerer bedst med et mønstret stykke tøj i outfittet, fremfor at det kun består af farveblokke.
Relaterede indlæg
Puha, det bliver jo ren kosmetik-dag i dag, og hvis jeg selv skal sige det, så er jeg egentlig ikke den største make-up-dulle…Men som lovet kommer her en opfølgning på den grå neglelak.
Så hældte jeg en klat hvid negleak ud på en plastikpose. Jeg hældte noget der lignede en fem-krone i størrelse, men jeg erfarede senere, at mindre sagtens kan gøre det. Jeg var bare lidt paranoid over, at der ikke var nok.
Jeg ved ikke, om det var fordi, det var billig neglelak, men den var lidt svær at få på. Et lag dækkede dog fint.
Relaterede indlæg
Inspireret af denne måneds Costume har jeg købt mig en flaske sort og en flaske hvid neglelak.
Grå neglelak backstage hos Giles / Grå neglelak (begge billeder er fra Costume)
Men lige nu beholder jeg den pink på til weekendens festivitas. Så det må blive en gang i næste uge. Opfølgning følger!
Relaterede indlæg
I flere måneder har jeg ledt efter en grå cardigan i kabbelstrik – eller alternativt i grov strik. Indtil videre har det været uden succes – de har enten været for dyre, grimme eller ikke helt, som jeg have forestillet mig. Derfor blev jeg noget overrasket over at finde nogle fine grå cardigans hos Josefssons (ellos.dk). Det er ellers et sted jeg forbandt med klassisk tøj – grænsende til det kedelige. Måske er det også sådan en grå cardigan skal være – klassisk, grænsende til det kedelige. Så kan det kedelige jo elimineres med noget styling. Der er faktisk rigtig mange pæne ting hos Josefssons – og så endda til en billige penge.

