
Hvis du allerede har et par overknee-støvler, så hold fast i dem, for de holder også til næste vintersæson, hvis man skal tro diverse internationale catwalks.
Og hvis du ikke har et par endnu, så er det måske på tide at spare op til et par allerede nu. Anything goes – hvad enten du er til ruskind eller læder, sort, brun, grå eller olivengrøn.
(billeder fra thefashionspot.com)
marts 6, 2010 7 Comments

Gucci’s nittede aw08-sko har nok været sin sæsons mest eftertragtede og efterlignede sko: Bianco, Topshop, ASOS og Zara er alle blevet “inspirerede” og har lavet deres fortolkning af Gucci’s nittede skønheder.
En rigtig populær version har været Primarks vellignende version af Babouska-sandalen – off the top of my head kan jeg i hvert fald huske at have savlet over dem hos danske bloggere såsom This World Tonight, La Route du Mimosa og The Inane Musings Of A Shopaholic. Skoene kan stadig fås på eBay. Den oprindelige pris i butikkerne er £15, og de går sædvanligvis til overpris – men £30 er nu heller ikke meget for et par sko!
Friis & Co. har også lavet en Babouska-inspireret sko, som lige nu er på udsalg til 350 kroner. Efter billederne at dømme er de ikke så høje som Primarks version, så de er et godt alternativ, hvis man ikker er til Primarks 12 cm.
(billeder fra shoeblog.com, ebay.co.uk og shopfriiscompany.com)
januar 26, 2009 No Comments
Denne blog begyndte i den herrens sæson, der hed aw07. For hver sæson har der været en drømmesko. En sko, som prismæssigt har været way out of my league, og derfor har jeg nøjes med at sukke og drømme og samtidig sendt en stille bøn til highstreet-guderne om et billigere alternativ.

Og mine bønner er indtil videre altid blevet hørt! Topshop og eBay bød på et alternativ til Burberry Prorsums nittede laksandaler fra aw07 (jeg søger stadig på eBay efter Topshop-versionen!). ASOS, Topshop og Steve Madden kunne opfylde mine hede drømme om et par sandaler ala Etros nittede gladiatordrøm fra ss08, mens Friis & Co. og Bianco i aw08 diskede op med en vellignende Gucci-støvle (håber at de kommer på udsalg i Bianco!).
Ja, jeg er mægtig glad for nitter, så det er vel ingen overraskelse, at drømmeskoen for ss09 også er nittet! Det er Balmains skønne stiletsandaler med nitter og krystaller. Perfekt til både jeans og high-low hemline kjoler, som de blev matchet med på Balmains catwalk.

Så endnu engang vil jeg sende en bøn til highstreet-guderne, for desværre har jeg ikke 11.000 kroner til overs, som originalerne går for hos luisaviaroma…

Hvilken sko er din ss09-drømmesko?
(billeder fra luisaviaroma, elle.com og style.com)
december 30, 2008 No Comments
TV3 viser igen i år en Sex and the City-julekalender, og selvom jeg har set serien rigtig mange gange, kan jeg alligevel ikke lade være med at se med igen.
I første sæson ser vi Carries “Naked Dress”, som hun har på under et photoshoot i forbindelse med sin klumme, og som hun tager på til sin første date med Mr. Big. Og den skoglade klummeskribent er åbentbart glad for konceptet, for i anden sæson ifører hun sig en skøn Donna Karan-kjole til et bryllup.
Den franske skuespillerinde Marion Cotillard bar også en del beige/hudfarvede kjoler, da hun i 2007 betrådte mangen en rød løber i forbindelse med filmen “La Vie en Rose”, hvor hun vandt en Oscar for bedste skuespillerinde.
Michelle Trachtenberg, som igen snart kommer tilbage og rører i andedammen hos Gossip Girl, var i 2006 også særdeles glad for det “nøgne” look.
Andre looks, som spænder helt tilbage til Gucci’s aw04-kollektion – dengang Tom Ford svingede designerpennen hos det italienske modehus (klik på billedet for større version) til år 2007.
Jeg tror, at det må være et svært look at bære: Man skal finde den helt rigtig nuance, og beige/hudfarvet er heller ikke den mest ophidsende farve på den røde løber. Men med det rigtige design, de rette accessories og en passende attitude kan man se sexet, florlet og sofistikeret ud i “the naked dress”!
Kunne I finde på at hoppe i en “naked dress”?
(billeder fra HBO, the Fashion Spot, style.com, elle.com og hollywire.com)
december 4, 2008 No Comments
Efter tip fra Modedullen er der tilføjet en ny ting til min ønskeliste. Jeg har længe savlet over Guccis Devandra Fringe Bootie, men da jeg ikke har 6.500 i overskud, er det kun blevet ved drømmen.
Bianco byder imidlertid på en meget vellignende version til 1400 kroner, hvilket stadig er uden for mit budget, men langt billigere end Gucci. Støvlen fås også i lysebrun. Og Biancos Gucci-trang stopper ikke her: Babouska Studded Boot er også kommet under kærlig behandling og kan fås i en Bianco-version til 1300 kroner.
Lad os håbe, at Bianco holder et fabelagtigt udsalg efter jul!
(billeder fra jakandjil)
december 3, 2008 No Comments
“Anita Stud Fringe Boot” er et lidt misvisende navn, for de eneste nitter, jeg kan se, er dem for enden af et par frynser i siden. Næ, for at leve op til sit navn, skulle støvlerne have nitter hele vejen rundt om støvlekanten ala Gucci…
(billede fra topshop.com)
oktober 25, 2008 No Comments
Da jeg var i Malmø i torsdags, var jeg selvfølgelig i H&M. Den svenske highstreetkæde er en smule billigere på den anden side af sundet – og det er jo altid rart at spare en smule, selvom det er billigt i forvejen!
Som sædvanligt blev det også til lidt prøverumsbilleder, selvom jeg ikke køber noget, kan man jo godt sukke en smule over de fine ting…H&M byder for tiden på en masse catwalk-inspirerede prints. For eksempel er der denne fine transparente top, hvis etniske print er tydeligt inspireret af Guccis aw08-kollektion. Der er også en matchende nederdel, hvis man er til et komplet look.
Så var der også en fin, printet top, som også kan fås i kjoleversion, men som det var tilfældet for Clamour for Glamour, så var den mindste størrelse alt for stor til mig også
Den ville ellers være cool i et miks og match-look, som jeg jo er ret tosset med denne sæson. H&Ms print minder mig om Dries van Notens mesterlige mønstermix fra ss08.
(billeder fra style.com)
oktober 20, 2008 No Comments
Guccis “Devendra Fringe Bootie” er drømmestøvlen for mig, og for mange andre fashionistaer, denne sæson. Jeg har allerede fået lidt frynser og nitter til skosamlingen, men det betyder ikke, at jeg er holdt op med at lede efter billigere genveje til Gucci i garderoben.
En anden lækker Gucci-støvle denne sæson er “Babouska Studded Boot”, som kan beundres på billedet ovenover. De nittede skønheder koster cirka 9600 kroner hos gucci.com.
ASOS byder på en vellignende version til godt 780 kroner. Nu må det da kun være et spørgsmål om tid, før ASOS spytter en Devendra-efterligning på gaden (ok, nettet!).
(billeder fra elle.com, style.com, gucci.com og asos.com)
september 25, 2008 No Comments
Jeg har allerede erklæret min kærlighed til Guccis brug af frynser og nitter på fodtøjet denne sæson. Det var vel kun et spørgsmål om tid, før vi så et billigere alternativ dukke op, og det var, hvad jeg faldt over, da jeg flikkede igennem costume.dk’s “Fra catwalk til dit klædeskab”.
Friis & Co. er jo kendt for at blive mere end inspireret af sæsonens hotteste catwalk-items, og igen er de på banen med et par, der ligner Guccis “Devendra Fringe Bootie”. Friis & Co.’s version er lidt mere langfrynset, har plateau og en slankere hæl – men ellers er ligheden ikke til at overse.
Friis & Co.’s støvler koster 1200 kroner, mens man skal lægge lidt over 6.500 kroner hos Neiman Marcus for at få fødderne i Guccis støvler.
(billeder fra costume.dk og neimanmarcus.com)
september 17, 2008 No Comments
Modeblogging kan altså være ekstremt farligt og dyrt! Det er jo som om, man har 10+ par øjne ude i samtlige forretninger og på de mest fashionable websites. Man bliver jo fristet udover alle grænser og kaster sin kærlighed over ting, som man normalt ikke ville ane eksisterede…Dyrt til tider – men for det meste inspirerende og yderst givende!
Mette aka Modedullen har for eksempel set sig lun på et par labre Gucci-støvler med nitter og frynser. Og hvad kan man andet end at falde i som en anden lemming og savle med.
Jeg var i city i dag for at tjekke Topshop ud (Kate Moss-kollektionen var der ikke – eller den er måske bare forsinket i de danske forretninger?!) og stoppede på vejen ind i Zara. Og der havde de et par ballerinaer med frynser og nitter, der bare skreg Gucci. Jeg er unægteligt mere en ballerina-pige, end en højhælet-støvle-pige, så de var lige i skabet for mit vedkommende. De er en perfekt overgangssko, da jeg kan have bare fødder i dem nu. Men de kan også sagtens gå med et par strømpebukser i – I like!
september 9, 2008 No Comments







Maria. 24-årig modeglad journalist, der ikke kan lade være med at klimpre løs på tastaturet om mode, trends, shopping...you name it!