
Denne rulamsjakke lander i H&M i uge 28-32 – og så kommer den til at koste 299 svenske kroner! Det er godt nok billigt – men så er det nok tvivlsomt, om det er i ægte læder…
Men det er i hvert fald et fint, budgetvenligt bud, hvis man ikke vil smide alverdens penge efter denne trend…
(billede fra hm.com)
juli 14, 2010 3 Comments

Hat fra H&M, cardigan fra H&M, kjole fra Miss Selfridge og sko fra Seychelles hos Urban Outfitters.
Diane Kruger er fortaler for en yderst fin farvekombination: Pink/lilla og mintgrøn – så fint, så fint!
Toppet af med en hat og nude sandaler med sorte detaljer, så bliver man da ikke mere sommer chic…
(billeder fra thefashionspot.com og de respektive webshops)
juni 21, 2010 No Comments

Jumpsuit fra Topshop til ca. 360 kr., jumpsuit fra Miss Selfridge til ca. 400 kr., one-piece fra Mango til 299 kr. og jumpsuit fra H&M Divided til 79.95 kr.
Jumpsuits er for mig blevet den nye kjole: Man smider den bare på – måske med et par accessories i form af en halskæde eller et bælte – og så er man good to go!
For at spice jumpsuitet lidt op synes jeg, at det er en god idé at vælge én med print – og her er det klassiske leopardprint en sikker vinder. Alt efter stylingen kan dit outfit nemlig blive enten cool, casual, boho, sexet…
Og så behøver sådan et leopardprintet jumpsuit jo ikke at koste en formue – men det er vel også de færreste af os, der har lyst til at spendere på så trendy en ting?
(billeder fra de respektive webshops)
juni 15, 2010 2 Comments

Dette er ikke et indlæg om et trend – men en hyldest til en klassiker. Et item, som jeg endnu ikke har i min garderobe – men det er vist ved at være på tide ![]()
Acie er en varm fortaler for den lyseblå skjorte, men personligt har jeg altid fundet den for voksen, formel og business-agtig. Men ovenstående catwalk-looks inspirerer mig virkelig til et mere chic og afslappet look med en lyseblå skjorte…
Jeg kan godt lide kontrasten mellem de feminine blonder og en maskulin skjorte hos Prada, og idéen om at matche skjorten med en lys underdel – hvad enten det er bukser eller nederedel – tiltaler mig virkelig. Og franske it-designer Isabel Marant viser, at selv en lyseblå skjorte kan bruges i et casual boho-look med pels og printede bukser!

Skjorte fra Mango til 299 kr., skjorte fra H&M til 179 kr. og skjorte fra Ralph Lauren hos designertoejonline.dk til 594,04 kr.
Jeg har fundet et par skjorter frem, der burde passe til ethvert budget. Hr. kæreste har smittet mig med sin begejstring for Ralph Lauren skjorter, så den må meget gerne lande i min garderobe snarest! Ellers er den smallere skjortekrave og det lille puf i ærmet hos Mango også rigtig fin!
(billeder fra style.com og de respektive webshops)
juni 1, 2010 1 Comment

Rundt omkring på diverse modeblogs kan man allerede nu spotte highstreet-forretningernes bud på efterårets og vinterens rulamsjakker – der bliver en af de helt store trends til aw10.
Priserne er endnu ikke tilgængelige – men mon ikke, de ligger betydeligt under Burberry Prorsums?!
(billeder fra thefashionspot.com, fierceogfattig.blogspot.com og themoneypurse.blogspot.com)
maj 21, 2010 7 Comments

I aften skal jeg til shoppe event i H&M i Galleri K, hvor man kan få fingre i Fashion Against AIDS-kollektionen, der i år har festivaltema.
Jeg må indrømme, at jeg ikke er faldet pladask for noget af tøjet, men det kan jo være, at det vinder ved nærmere selvsyn
Har i hvert fald lovet min lillesøster at spejde efter leo-kjolen, og selv er jeg brændt lidt varm på toppen med print (der er fra mandekollektionen, så måske den ikke bliver ret væk).
Toppen minder lidt om en én, jeg har fra Stine Goya for Weekday – rent tildfældigt har jeg den faktisk på i dag, så jeg kan jo passende sammenligne ![]()
Er der noget fra kollektionen, I har udset jer?
(billeder fra hmfaacollection.com)
maj 19, 2010 5 Comments

Jeg har sådan en megadum vane med at gemme tomme emballager, hvis de på en eller anden måde tiltaler mig. For eksempel har jeg en hel skotøjsæske fyldt med tomme makeup-emballager – ikke så smart, når man breder sit habengut på 14 kvadratmeter!
Og jeg nænner heller ikke at smide disse Tic Tac-æsker ud, som jeg købte i en tax free-kiosk i Charles de Gaulle-lufthavnen (som btw er verdens mest kedelige lufthavn rent shoppingmæssigt?!). De tropiske farver er så fine!
Så jeg overvejer at springe ud i at transformere mine Tic Tac-æsker til et smykke ala dette fra H&M – men jeg må lige tænke nærmere over, hvordan det skal gøres…Jeg er ikke særligt fingernem nemlig!

(billede fra shop.hm.com)
marts 30, 2010 2 Comments

I mit seneste outfit-indlæg efterlyser en læser et nærmere kig på min nederdel – og ja, det er ikke nemt at afbillede en sort nederdel – så her er et billede fra H&M’s webshop.
Jeg er altid på jagt efter det perfekte, sorte miniskirt – og dette er det nærmeste, jeg indtil videre er kommet. Det er lavet af sådan nogle sorte elastikbånd ala Hervé Légers populære bandeaukjoler, så det strammer alle de rigtige steder
Perfekt til både at have toppe stoppet ned i for et højtaljet look eller til at dække numsen under de toppe, der er for korte til at være kjoler.
Eneste minus er, at stoffet fnulrer ret nemt – ellers er det måske mig, der sidder for meget på min flade eller cykler for meget (jeg vælger at tro det sidste!). Men man skal jo heller ikke forvente alverden til 79.95 kroner. Jeg synes i hvert fald, at det er en god nederdel til prisen!
Nederdelen fås også i blå og pink – jeg ved, min søster er glad for sit i pink – og kan købes for 79.95 kroner i H&M’s webshop. Man kan ikke linke direkte til varerne (but why!?), så pt. ligger den på side to under “Nederdele” – modellen har en pink nederdel på, en cardigan med kirsebærprint og hånden for munden…
(billede fra shop.hm.com)
marts 29, 2010 4 Comments

I følge Nitrolicious lancerer H&M i marts en hudplejeserie med økologiske ingredienser.
Serien består af shower gel, body scrub, body lotion, håndcreme og læbepomade og kommer til at koste $4,95, hvilket svarer til cirka 30 kroner. Produkterne er certificeret af Ecocert, som er Europas største organ inden for certificering af naturlige og økologiske produkter til personlig pleje (bl.a. er Rudolph Care Ecocert-certificeret).
I følge Informationscenter for Miljø & Sundhed skal bl.a. mindst 10 procent af ingredienserne være økologiske (fx kan vand ikke certificeres økologisk), og 95 procent af ingredienserne skal være naturlige og bliver vurderet mht. til giftighed og nedbrydelighed. Desuden er parabener og syntetisk fremstillede parfumer ikke tilladt.
Da jeg selv er begyndt at gå mere og mere op i økologi hvad angår hudpleje og mad – så langt som min slukne konto nu tillader det – så er jeg meget begejstret for H&M’s initiativ! Det er en naturlig og oplagt udvikling, når den svenske tøjgigant har produceret økologisk og bæredygtigt tøj i et stykke tid nu.
Jeg har ikke meget erfaring med kvaliteten af H&M’s almindelige hudplejeprodukter, men jeg skal helt sikkert tjekke deres økologiske linje ud, når den kan fås i forretningen – nu når budgettet ikke lige er til Rudolph Care og The Organic Pharmacy. Hvad siger I til H&M’s nye tiltag?
(billeder fra nitrolicious.com)
februar 25, 2010 5 Comments

Sidste år var jeg lidt tøvende med at hoppe i blomstrede shorts, men måske var det blomsterprintets størrelse, der afskrækkede mig en smule. Er stort blomsterprint+shorts=stor røv, mens mindre blomsterprint+shorts=lille popo?
Jeg er i hvert fald klar til at teste min lille relativitetsteori, for jeg har allerede udset mig et par shorts, så jeg kan have striber og blomster på ala Forever21.
H&M har nogle fine shorts til kun 179 kroner, som jeg oprindeligt har spottet hos Charlotte D, og i det nye nummer af Fashionista by Costume er der også et par blomstrede shorts fra Nué Notes til 600 kroner.
I første omgang tror jeg dog, at jeg holder mig til dem fra H&M. Der er vel ikke nogen grundt til at spendere på så sæsonbetonet en ting…
(billeder fra hm.com og nuecph.com)
februar 4, 2010 3 Comments






Maria. 24-årig modeglad journalist, der ikke kan lade være med at klimpre løs på tastaturet om mode, trends, shopping...you name it!