
Se, hvem der er i denne måneds Costume! Det er jo Kate Lanphear! Ej ok, man kan lige ane hende ved siden af Scarlett Johansson…Men man KAN jo heller ikke undgå at genkende den platinblonde crop og det spinkle håndled med nittearmbånd.
Jeg håber snart, at moderedaktøren for US Elle får en stil-side i et af de danske modeblade (oplagt ville jo være Elle), for ALLE skal da vide, hvor cool Kate Lanphear og hendes stil er.
(billede fra Costume nr. 80)
Relaterede indlæg
Jeg har før skrevet om “Stylista”, et nyt reality program om mode, hvor præmien blandt andet er et job hos US Elle. Programmet havde premiere i USA her den anden dag, og som den Lanphearite jeg nu er, håbede jeg på, at man ville få et glimt af hende. Og yay! Hun er gæstedommer i det første afsnit
Men som mange andre amerikanske blogs har bemærket, så har hun fået ALT for meget make-up på. Kate Lanphear er ellers skøn au naturel, som hun plejer at være.
Og hvor er det sjovt at høre hendes stemme, når man kun er vant til at se hende på billeder. Det er lidt som, at høre Kate Moss i Rimmel-reklamerne, hvor hun siger “Get the London-look” – hendes stemme hører man heller ikke særligt tit.
Er der nogen, der har fundet et sted, hvor man kan se hele afsnit af Stylista? Der er ikke noget på youtube (endnu), og jeg har kun fundet denne hjemmeside, men man skal installere et eller andet mistænksomt annoncevisningsprogram, før man kan se, og det gider jeg ikke…
Relaterede indlæg
Vidste du, at Friis & Co. har åbnet en webshop? Det var jeg ikke klar over. Mærket er kendt for at blive inspireret af catwalkens største og hotteste trends – måske nogle gange mere end hvad godt er?! Men hvis man ikke lige har 6500 kroner til et par Gucci-støvler, så er det nu meget rart, at Friis & Co. gør, at vi dødelige kan få del af de labre, frynsede støvler (dog har jeg ikke set støvlerne på sitet…).
Jeg klikkede lidt rundt i webshoppen, og den er faktisk rigtig fin – who would’ve thought! De har en “Shop By Trend”-sektion, hvor Friis & Co. ikke lægger meget skjul på deres catwalk-inspiration…
Alt med nitter hitter jo hos mig, så jeg faldt faktisk for et par ting. Disse nittede armbånd kunne give mig cool håndled ala…
…überchic Kate Lanphear, dog i en mere afdæmpet, hverdagspraktisk version.
Og denne nittede taske skriger Burberry Prorsum aw07. Mon Friis & Co. hører min tidligere bøn om også at lave en knock-off af denne kollektions nittede sandal?
(billeder fra shopfriiscompany.com, style.com og jakandjil.com)
Relaterede indlæg
Hvis I tjekker nogle af de fænomenale, fashionable street style blogs som The Satorialist, Altamira nyc, Garance Doré og Jak & Jil, så har I ikke kunne undgå at falde over og for Kate Lanphear, US Elles cool senior fashion and style editor. Hun er altid den, der fanger street style fotografernes linser, med sin helt unikke og fantastiske stil.
Brigitte fra How About noooooooo fik mine øjne op for denne stilsikre dame, der med sin platinblonde frisure (som jeg er begyndt at se på flere og flere piger i København), androgyne tøjstil og fierce sko er gennemført i sit udtryk.
Før hun slog sine fashionable folder hos US Elle var hun fem år hos australske Harper’s Bazaar, og hendes tidligere kollega Jamie Huckbody beskriver hendes stil mere præcist, end jeg nok kan: “Kate is one of those effortlessly stylish women who manage to always look polished but never overworked. She combines a rock ‘n’ roll attitude with a Helmut Newton-inspired edge. Sexy cool.”
Hendes favoritter er grå cashmere og nitter – my kinda girl! Jeg synes hun er SÅ cool. Hun har alle de sko, accessories og beklædningsdele, jeg kun kan drømme om…
Suk! Hun har de nittede sandaler fra Burberry aw07, fierce ankelstøvler fra Balenciaga (dem fra Ellos ligner dem lidt…), og med sit nittede bælte fra Sportmax slår hun Carrie Bradshaw med flere længder, synes jeg.
Her har hun et af bælterne med emblemer fra Burberry Prorsums ss08-kollektion på, toppet af med en skarpt skåret tuxedojakke og gjort råt med et par skoletter med peeptoe og nitte- og kædearmbånd.
Igen nittede sko på hele fronten, udover dem fra Burberry Prorsum, er der de nittede fra Balenciaga. Hun er så vild med dem, at hun købte dem i alle farver – og dermed kunne hun ikke betale sin husleje! Jeg er især vild med hendes mix og match-look med striber og blomster i midten.
Kate kan få hvad der ser ud til at være et kikset levn fra firserne, en lys denimvest, til at se moderne og nutidig ud. Og tjek lige støvlerne i midten!
(billeder fra the Fashion Spot) - husk at klikke på billederne for en større version!

