
Det er kun et par dage siden, at vi fik det første smugkig af Lanvin’s kollektion for H&M, men nu kan vi allerede få endnu et sneak peek – endda et mere farverigt et af slagsen i forhold til de sorte rober, der var på det første billede.
vogue.co.uk kan endda diske op med nogle priser, for næst efter hvordan tøjet ser ud, så er vi vel også nysgerrige efter hvordan prislejet bliver.
Kjolerne kommer til at koste £99 (ca. 850 kr.), læderhandsker til £29.99 (ca. 250 kr.), clutch og halskæde til £24.99 (ca. 200 kr.) og solbriller til £14.99 (ca. 130 kr.). Det er lidt højere end H&M-priser, men bestemt da til at betale!
(billede fra vogue.co.uk)
Relaterede indlæg

Der er stadig lidt over en måned til, at vi skal stille os i kø og gøre os hamstreklar til Lanvins kollektions for H&M, men allerede nu er der ifølge russisk Vogue dukket et billede frem af én af annoncerne for kollektionen.
Det første smugkig lover os en masse sorte kjoler med flæser, volumen og feminine snit – very Lanvin (og sikkert også meget hurtigt revet væk!). Faktisk minder den sorte kjole i forgrunden om en orange sag, der oprindeligt blev vist på ss09-catwalken…
Hvad synes I om det første glimt af H&M x Lanvin-kollektionen?
(billede fra vogue.ru)
Relaterede indlæg

H&M har de sidste par dage teaset med et par videoer om, hvem deres næste designsamarbejde ville være med. Spekulationerne har været mange – lige fra Bottega Veneta over Vivienne Westwood til Carolina Herrera.
Men nu skulle det ifølge Nitrolicious være bekræftet fra hestens egen mund: Den næste, der skal designe en linje for den svenske tøjgigant, bliver Lanvin, hvor kreativ direktør Alber Ebaz står bag dametøjet, mens mændene kan trække i rober designet af herretøjsdesigner Lucas Ossendrijver.
Kollektionen er sat til at komme i forretningerne omkring den 23. november 2010 – og som sædvanlig kan der nok forventes LANGE køer, kaotiske tilstande og hamstrende fashionistaer.
Jeg glæder mig i hvert fald. Lanvin står jo for luksuriøst, elegant og yderst feminint tøj, så det bliver spændende at se, hvordan det vil blive overført til H&M’s koncept.
Hvad siger I til denne nyhed?
(billede fra refinery29.com)

