
Hvad er du mest til? En kjole fra Forever Unique hos ASOS til ca. 1300 kr. eller kjolen fra Stella McCartney til ca. 21.300 kr. (den er dog udsolgt nu!)?
(billeder fra net-a-porter.com og asos.com)
juni 26, 2010 4 Comments

Sidste uge, da min søster var på besøg hos mig, var vi på jagt efter et par sko til hende, og det bragte os forbi Jette Riis på Strøget, hvor jeg faldt over dette par fra Bronx – de minder mig ret meget om Mirte-skoene fra Alexander Wang.
Begge par har den dér flap, der er foldet ned, begge har lynlåsdetajler, og begge har peeptoe. Bronx skoene har også åben hæl – men det er jo ret hipt at have kig til både hæl og tå!
Den mest markante forskel er nu prisen: Alexander Wang-skoene koster 4142 kroner, mens skoene fra Bronx koster 600 kroner.
(billeder af A.Wang-skoene er fra luisaviaroma.com)
april 22, 2010 No Comments

Live fra Dubai har Jeanett rapporteret, at Burberry Prorsums smukke draperede kjoler fra ss10-kollektionen koster tæt på 20.000 kroner!
Heldigvis er der billigere alternativer, der i både farve og design minder om de smukke mintgrønne kreationer fra Burberry Prorsum. Topshop byder for eksempel på en mintgrøn, stropløs skønhed, der koster cirka 340 kroner, mens Lipsy, der kan fås hos ASOS, har en kjole til godt 500 kroner.
(billeder fra style.com, topshop.com og asos.com)
februar 26, 2010 10 Comments

Jeg skal beklage spam af luksus vs- budget-indlæg, som omhandler Marks & Spencer, men denne her er for god til at lade passere!
På den ene side er det jo meget bekvemmeligt for os, der ikke har et 100k+ shoppingbudget, at highstreet-forretningerne leverer mere budgetvenlige alternativer, men på den anden får jeg også en lidt dårlig smag i munden af, at de kopierer så åbenlyst….
Lanvin har med chefdesigner Alber Ebaz i spidsen efter min mening kreeret en af de smukkeste ss10-kollektioner. Den oser af luksus og er på én og samme tid både utroligt feminin og ultra powerful. Fyldt med eminente draperinger i sort og nude krydret med enkelte stænk af rød, pink, grøn og blå.
Marks & Spencer synes åbenbart også godt om kollektionen, for de har et yderst Lanvin-inspireret/kopieret nude, draperet jumpsuit – selv stylingen med en stor halskæde har de også luret efter!
Lanvins jumpsuit kan købes for godt 12.000 kroner hos Luisaviaroma, mens Marks & Spencer’s version går for cirka 470 kroner.
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)
februar 12, 2010 2 Comments

I mit tidligere indlæg om striber faldt mange af jer sammen med mig hovedkulds for Karen Walkers skønne stribede, draperede kjole – og jeg lovede at råbe højt, når jeg fandt frem til et mere budgetvenligt bud.
Den gjorde jeg i dag hos Jeanett D, der har taget et nærmere kig på britiske Marks & Spencer’s ss10-kollektion. Kjolen fra Marks & Spencer er da ret spot on, synes I ikke?
Karen Walkers kjoler koster normalt mellem 900-2800 kroner, mens sagen fra Marks & Spencer ifølge Instyle koster £29.50, hvilket svarer til cirka 250 kroner.
Kjolen er endnu ikke at finde i M&S’ webshop, men jeg holder skarpt øje og håber, at I også tipper mig, hvis I ser den ![]()
(billeder fra instyle.co.uk og style.com)
februar 12, 2010 1 Comment

Der er vist ikke tvivl om, hvem Kitson, der kan fås hos ASOS, er blevet inspireret af…
Den originale pung fra Yves Saint Laurent koster cirka 2.500 kroner, mens Kitsons version går for cirka 250 kroner – dvs. godt en tiendedel af originalens pris…
(billeder fra asos.com og ysl.com)
januar 28, 2010 2 Comments

Smokey eyes er for mig den ultimative festmakeup, og så er det jo godt, at alle makeup-firmaerne ligger inde med en øjenskyggepalette specielt beregnet til den dramatiske makeup.
I luksusenden har Dior “008 Smokey Design” til 420 kroner, Chanel byder på “Les 4 Ombres Palette #Smoky Eyes” til 360 kroner, mens Lancôme ligger inde med “Intemporel Smoky G10″ til 355 kroner. Hvis disse paletter nærmest er dyrere end din festkjole, så fortvivl ikke, for der er også mere budgetvenlige alternativer.

Franske Bourjois er ejet af Chanel, og rygtet lyder på, at det nærmest er Chanel-makeup til billige penge. Det ved jeg dog ikke, om har hold i virkeligheden (læs selv her). Bourjois har dog en fin palette “Smokey Eyes in Gris Dandy” til £7.49, hvilket svarer til cirka 65 kroner. GOSH har paletten “Smokey Eyes” til 120 kroner, mens Rimmel har “Twilight Zone” til £6 (cirka 50 kroner).
Hvis I vil se, hvordan man lægger et flot smokey eye, så findes der et hav af videoer på youtube. Bare søg “smokey eyes”.
Jeg har her valgt sorte/grå paletter, men man kan også sagtens lave et flot smokey eye i lilla eller blå etc.
(billeder fra chanel.com, Elle DK December, Woman December, elleuk.com og asos.com)
december 15, 2009 9 Comments

Selvom det måske ikke er så fornuftigt at købe sandaler i november, så har Topshop dog for tiden et godt bud på et skokøb, hvis du ikke havde råd til Stella McCartneys fine sandaler fra ss09.
Originalen fra Stella McCartney koster godt 4000 kr. (er dog udsolgt nu), mens versionen fra Topshop går for ca. 415 kr.

Og man kan også få Topshop-skoen i en mere neutral farve, som også sås på catwalken hos Stella McCartney.
(billeder fra topshop.com, net-a-porter.com og style.com)
november 13, 2009 No Comments

Stribede toppe er en klassiker i min (og sikkert mange andres) garderobe, og når den nye Chanel-film med Audrey Tatou får premiere til efteråret, så bliver stribede trøjer all the rage. Sienna Miller og Claudia Schiffer er allerede blevet spottet i stribede trøjer med Chanel-logoer, men hvis du ikke har råd til the real deal, så har Gina Tricot et godt bud.

Ikke nok med at det printede logo ligner Chanel-logoet, så har de også formået et inkorporere et andet af tidens hotteste symboler, nemlig peacetegnet. Du kan købe den sorte og hvide i forretningen og på nettet til 169 kr.
Størrelsesmæssigt er de oversize. Jeg bruger normalt xs og har her prøvet en xs – så de skal sidde ret løst.

Man kan også få en pudderfarvet tee til kun 79 kr.
(billede fra fabsugar.com)
juli 26, 2009 No Comments

Via fashionista.com er jeg faldet over det seneste kapitel i sagaen om highstreetforretninger, der kopierer Balmains aw09-kollektion.
Britiske Primark og ASDA har gjort det, og nu er amerikanske bebe på banen. bebe’s skrud koster godt 950 kr., mens Balmains glitrende kjoler ligger i 80.000-kroners niveauet.
(billeder fra style.com og bebe.com)
juli 22, 2009 No Comments






Maria. 24-årig modeglad journalist, der ikke kan lade være med at klimpre løs på tastaturet om mode, trends, shopping...you name it!